1: Brandbjerg er en af Danmarks smukkest beliggende højskoler

Hvid og smuk står den gamle Herregård flankeret af voldgrav og ænder og med kig til parken. Lige bag ved den smukke park ligger højskolens 40 hektar store fredskov. Her starter Grejsdalen med sin smukke skrænter, høje træer og klukkende vandløb. Se billeder og vores 3 film som præsenterer området på 3 forskellige årstider her.

2: Brandbjergs køkken er kendt for sin gode og sunde økologiske mad

Brandbjerg Højskoles køkken har sølvmærket i økologi og er uofficielle danmarksmestre i at udnytte alle dele af maden til velsmagende, grønt og overraskende mad. Det seneste år har skolens køkken fokuseret på vegetar og vegansk mad og udbyder nu kurser for andre skoler i disse emner. Se billeder og læs mere om skolens lækre mad her. Læs mere om højskolens køkken her.

3: Brandbjerg har eget toilet og bad på alle værelser

Værelserne er lækre og velholdte og har alle eget bad, toilet, altan og trådløst internet. Du kan vælge mellem dobbeltværelse og enkeltværelse. Vælger du dobbeltværelse, kan du vælge at bo sammen med en, du kender i forvejen, eller du kan lade tilfældighederne råde og glæde dig til at møde din ny værelseskammerat. Se billeder og læs mere om vores faciliteter her.

4: Brandbjerg er Fairtrade Højskole og arbejder aktivt med bæredygtighed

I 2013 tog vi på Brandbjerg Højskole de første spadestik til den proces vi kalder for: Sharing Brandbjerg. Sharing Brandbjerg handler om bæredygtig omstilling. Det er en proces, hvor vi på alle mulige måder undersøger vejene fra en – i et bæredygtighedsperspektiv – ”almindelig” skole til et bæredygtigt minisamfund. Og vi vil have det hele med: bygninger, køkken, udeområder, adfærd osv. Læs mere om vores bæredygtige indsats her.

5: Brandbjerg ligger uforstyrret, 7 km fra Jelling og 10 km fra Vejle

I skøn natur og cykelafstand til både Jelling og Vejle ligger Brandbjerg Højskole dejligt. Men skal du med offenlig transport kan det selvfølgeligt være mindre charmerende at bo på landet. Men faktisk stopper bus 212 fra Vejle lige udenfor hoveddøren. Det tager kun 21 min. Derudover har vi stor glæde af Flextrafik, som kan bestilles med en app  eller på telefon 76 608 608. Det betyder at du bliver afhentet af en taxa hvor du ønsker det og bliver kørt billigt direkte til døren.

6: Brandbjerg er first mover på arbejdet med seksuel dannelse

Køn, krop og seksualitet er tæt forbundet med menneskeværd og vores evne til at indgå i fælles liv med hinanden. Verden har aldrig trængt mere til seksuel dannelse, end den gør nu. Her på Brandbjerg har vi arbejdet med seksuel dannelse i årevis, og du møder du den især i faget ”Køn, krop og seksualitet”, hvor vi bl.a. arbejder med kropsglæde, grænser, flirt, intimitet og sensualitet gennem pardans.
Læs mere om ”Køn, krop og seksualitet

7: Brandbjerg har et af højskoledanmarks største ambassadørkorps

Vores gamle elever er pjattede med at komme tilbage til Brandbjerg og bonde på kryds og tværs af årgange. Over 60 gamle elever er med i ambassadørkorpset Brandbjergs Tropper, og de kommer mange weekender om året, hænger ud med det nuværende elevhold og arbejder med så forskellige opgaver som bl.a. ”Brandbjerg på kanten” (sommerkursus for gamle elever), ”Hyg og byg”, ”Skitur for nuværende og gamle elever”, ”Sharing Brandbjerg” (arbejdsweekend i oktober med fokus på bæredygtighed) og ”Brandstifter” (blad for gamle elever). Faktisk er de så mange, at vi med jævne mellemrum skal finde nye opgaver og arbejdsområder til dem. Vær med andre ord opmærksom på, at du foruden tilknytningen til din egen årgang har mulighed for at blive en del af en stor Brandbjerg-familie efter endt ophold.

© Copyright - Brandbjerg Højskole
Bestil brochure til Lange Kurser
X