Åndehullet
Du sidder helt stille. Du mærker dit eget åndedræt og fornemmer at andre i rummet også trækker vejret. Weekendens tumult forsvinder og tanker om hvorfor, hvordan og hvorledes glider for en stund væk.
I faget åndehullet sætter vi tempoet ned og vender blikket indad. Vi giver sindet en pause og fokuserer på vores fysiske krop og forbindelsen hertil via vores åndedræt, forskellige former for afspænding samt guidede meditationer.
Her skal du blot være og registrere at du er et levende væsen, der trækker vejret, fordøjer indtrykkene og giver slip. Et tiltrængt pusterum med få ord og masser af VÆREN.
Du lærer at finde ro i dig selv og at sætte tempoet ned. Det giver dig redskaber til at håndtere pres, stress og jag fra verden udenfor dig selv.

Fagmiljøet Personlig udvikling
Vil du være en del af et højskolemiljø, hvor du kan opnå en dybere og mere ægte kontakt til dig selv og din omverden? I fagmiljøet Personlig udvikling arbejder vi med selvudvikling, meditation, og mindfulness i en række spændende fag.
Underviser

Anna-Sofie Rau Gram Iversen
Anna-Sofie glædes over meningsfyldte samtaler, livets små finurligheder, trivialiteter, kreative pusterum og lykkestunder. Hun tror på nærvær, kærlighed og balance og vigtigheden af at være tro mod sig selv og det man kommer fra. Anna-Sofie kommer selv fra jorden og dyrker dette aktivt i sin hverdag som både vinterbader, barfodsentusiast og moderne heks. I denne kontakt og fordybelse har Anna-Sofie har taget et standpunkt om at hjælpe kvinder med at være til stede i deres instinktive urkraft i livets store og små overgange og dette går smukt hånd i hånd med virket som højskolelærer og som underviser på vores hovedfag Kompas.
BRANDBJERG HØJSKOLE

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser