Politisk aktivisme
Hvad pisser dig af? I dit eget liv, i din omgangskreds, i Danmark eller den store verden? Ulighed, klimaforandringer, populisme, flygtningekrise, skattesnyd, kønsstereotyper og kropsidealer. Der er nok at tage fat på, og det gør vi i faget ‘Aktivisme’ på Brandbjerg Højskole. Du kan nemlig gøre en forskel, hvis du først beslutter dig for det og går i gang.
Vi ser på, om verden virkelig er af lave – eller måske snarere, hvad verden er lavet af? For samfundet er slet ikke så urokkeligt, som det kan se ud ved første øjekast. Det er hele tiden i bevægelse, og kigger du efter, så er der altid sprækker, hvor forandring er mulig.
I ‘Aktivisme’ undersøger vi sager som Black Lives Matter, Occupy Wallstreet, Extinction Rebellion, Fed Front og #Metoo. Vi forsøger at finde hoved og hale i aktuelle debatter om f.eks. ytringsfrihed og klima for at forstå, hvordan aktivisme udspiller sig i dag.
Vi arbejder med forskellige metoder og værktøjer til at udtrykke sig og designe aktioner og events. Vi laver vores egne aktioner for en udvalgt målgruppe, det kunne f.eks. udspille sig på rådhuspladsen, gågaden, på skolen eller online.
Men først og fremmest udforsker vi dine drømme og frustrationer: Hvad er det for en verden, du gerne vil leve i? Hvordan kunne du godt tænke dig at bidrage til at det bliver anderledes? Hvad ville der egentlig ske, hvis du kom til magten?
Det kan nemlig være svært at gå fra at føle sig vred eller magtesløs til rent faktisk at sætte handling bag ordene. Det hjælper faget aktivisme dig med – og du får legekammerater blandt de andre elever, som også er nysgerrige på vores samfund, og alt det vi kunne gøre bedre i morgen.
Fagmiljøet Bæredygtighed
Brandbjerg Højskole har en markant bæredygtig profil. Vi ønsker at være en af landets mest bæredygtige højskoler og det forsøger vi at udleve på mange planer. I fht undervisning udmønter det sig i dette fagmiljø, som indeholder en række fag indenfor det bæredygtige felt. Vi arbejder især med bæredygtighed i praksis - så du får jord under neglene, bygger bæredygtigt og i det hele taget får værktøjer du kan bruge i resten af dit liv.

Fagmiljøet Politik og samfund
Vil du være en del af et højskolemiljø, hvor du kan dyrke politiske og samfundsmæssige fag sammen med andre ligesindede? På Brandbjerg Højskole har vi en række spændende politik- og samfundsmæssige fag, som du kan dyrke sammen med interesser indenfor andre genrer.
Underviser

Anne Neimann
Anne arbejder med kunst, lyd, by, formidling og alt herimellem. Hun elsker når, der er kort fra tanke til handling, at omsætte idéer til virkelige eksperimenter og skabe oplevelser, der kan sætte noget i gang hos os selv, i vores medmennesker og i den verden, der omgiver os.
Anne er cand.mag. i Æstetik og Kultur/Moderne Kultur og Kulturformidling og har arbejdet som freelance radiodokumentarist, kurator og selvstændig kulturformidler siden hun blev færdiguddannet i 2012. Hun står bag projekter som Københavns Radiobiograf, LYDKUNST PODCAST og GenFortalt.nu og driver ved siden af højskolen virksomheden LYDPOL.
Det foregår på tværs af politiske overbevisninger
Det et fag hvor man kan være med til at ændre ting i lokalsamfundet. Det foregår på tværs af politiske overbevisninger og kræver derfor kun ønsket om at rykke folk for at kunne være med.
BRANDBJERG HØJSKOLE

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser