Bæredygtig livsstil

Adrian og Yumiko graver i den hårde jord, mens Oskar og Camilla saver lægter i de rette længder. Camilla ser sig omkring, hvor mærkelige hjemmebyggede halmhuse står rundt om byggepladsen, hun arbejder på. Hun mærker en enorm ro i sjælen. Hun er ikke vant til at bygge eller for den sags skyld være ude 10 timer om dagen. Sammen bygger de en dome, som om 4 dage skal fungere som drivhus i økosamfundet Friland. I aften skal de på besøg hos en lokal “frilænder”, som bor i et off-grid hus uden strøm, kloak og andre moderne bekvemmeligheder. Det hele er meget mærkeligt – men også vildt fascinerende…

Bæredygtighed er på alles læber i disse år. Men hvad er bæredygtig livsstil? Er klassisk dansk livsstil bæredygtig? For os selv? For Danmark? For kloden? Hvad skal der til, for at vores liv kan bære os hele livet igennem? Blive bæredygtigt.

 

Faget bliver en blanding af diskussion, oplæg fra folk der rent faktisk gør en forskel og praktiske projekter hvor vi selv prøver at gøre en forskel. Oplæggene kunne for eksempel være med en ung kvinde der har brugt 10 år af sit liv på at hjælpe fattige kvinder med børn i Ghana, en forening der samler madspildsprodukter ind hos supermarkeder og sælger billigt til folk i lokalområdet eller et økosamfund der forsøger at redefinere vores måde at bo og arbejde på.

For at forstå hvad bæredygtig livsstil handler om, er man nødt til at dele bæredygtighedsbegrebet op i flere dele:

Bæredygtighed, som handler om vores måde at agere i verden på. Flyrejser, store bøffer, fede benzinbiler, moderne huse eller selvforsyning, vegetarisme og ferier i nærmiljøet.
Væredygtighed, som handler om din livsstil. Om du lever på en måde, der er god for dig selv?

Ugen er i høj grad praksisorienteret. Vi bor i fælleshuset, hvor vi skal lave mad til os selv, men benspændet er simpelt. Samme budget som på højskolen, men 100% bæredygtigt  – tolket som 100% økologisk eller skraldemad, vi finder smidt ud hos butikkerne. Det handler ikke om fanatisme, men om at se hvad der sker, hvis vi sætter et benspænd op. Bliver vi vegetarer, madspildsninjaer der gennemroder alle butikkernes affaldsbeholdere eller noget helt tredje?

Det bærende projekt i løbet af ugen er at arbejde på et bæredygtigt byggeri.  Af tidligere projekter kan nævnes en drivhusdome, en byttecentral hvor frilænderne kan aflevere og hente brugt tøj, og en tarzanbane i træ vi selv fældede i naboskoven. I skrivende stund er Nikolaj ved at bygge sit eget bæredygtige halmhus – og I får i løbet af ugen mulighed for at prøve nogle af de metoder man bruger når man er selvbygger.  For kan alle bygge deres eget hus? Ja faktisk! Det handler om at lave noget fysisk sammen, som sætter spørgsmålstegn ved, hvordan man normalt bygger og derigennem bliver inspireret.

Hver eftermiddag eller aften besøger vi de lokale frilændere i deres hjemmebyggede bæredygtige hjem. Der skal vi høre om deres anderledes livsstil. Nogle har ikke et normalt arbejde, andre er 100% selvforsynende, og atter andre minder om almindelige familier med et twist. Igennem snakkene vil vi diskutere og sætte spørgsmålstegn ved “den danske model,” hvor de fleste låner millioner til hus eller lejlighed – med efterfølgende behov for to gange fuldtidsarbejde, to biler m.m., som derfor kræver børnepasning i de fleste af døgnets timer, og for nogle resulterer i stress, livsstilssygdomme og dårlig samvittighed over ikke at slå til.

Tanken er ikke at fortælle, hvordan man bør gøre, men vise hvordan andre i praksis gør noget andet og derigennem skabe inspiration til at træffe et kvalificeret valg, når du selv skal skabe dit eget liv.

Fagmiljøet Bæredygtighed

Brandbjerg Højskole har en markant bæredygtig profil. Vi ønsker at være en af landets mest bæredygtige højskoler og det forsøger vi at udleve på mange planer. I fht undervisning udmønter det sig i dette fagmiljø, som indeholder en række fag indenfor det bæredygtige felt. Vi arbejder især med bæredygtighed i praksis - så du får jord under neglene, bygger bæredygtigt og i det hele taget får værktøjer du kan bruge i resten af dit liv. 

Fagmiljøet Personlig udvikling

Vil du være en del af et højskolemiljø, hvor du kan opnå en dybere og mere ægte kontakt til dig selv og din omverden? I fagmiljøet Personlig udvikling arbejder vi med selvudvikling, meditation, og mindfulness i en række spændende fag.

Underviser

Nikolaj Hygebjerg

Nikolaj Hygebjerg

Højskolelærer

Derudover er Nikolaj entusiastisk selvbygger indenfor bæredygtigt byggeri på Friland hvor han bygger og laver workshops i bæredygtighed.

Se halmhuset på www.facebook.com/groups/theflowerfriland Eller på instagram.com/theflower_friland

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

[wd_asp id=2]

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.

 

Jeg vil gerne hjælpe dig:)

Hvor mange bliver vi?
Hvad er kønsfordelingen?
Hvad skal jeg pakke?
Spørgsmålene kan være mange...
- chat i højre hjørne
sms/ring (29 88 10 73)
eller send dine oplysninger til mig
så vender jeg tilbage
Birgitte

Vi sender den til dig snarest!