Bridge og højskole

Mandag 22. – Søndag 28. juli 2019
Kurset foregår fortrinsvis i den historiske hovedbygnings charmerende lokaler og ledes af landets bedste instruktører. Programmet består af undervisning, spil og turneringer med præmier samt af foredrag, udflugter, morgensamlinger og højskoleaftener.

TILMELD DIG HER

Kurset er fuldtegnet – vi har oprettet en venteliste 🙂 

Kurset foregår fortrinsvis i den historiske hovedbygnings charmerende lokaler og ledes af landets bedste instruktører. Programmet består af undervisning, spil og turneringer med præmier samt af foredrag, udflugter, morgensamlinger og højskoleaftener.

Undervisningen tager hensyn til kursisternes erfaring og faktiske færdigheder. Emner kunne være:
· det naturlige grundsystem. Er meldingen krav, eller må jeg sige pas?
·  indmeldinger og oplysningsdoblinger
· modparten blander sig
·  Stayman og Jacoby
·  spilføring i sans og farve

Der gives en teoretisk gennemgang af emnerne, men du får også lejlighed til at øve dig med kort i hånden. Der er lagte spil inden for de enkelte emner.

 

UNDERVISERE:
Jacob Rønn
Jacob er hovedmanden på Bridge på Brandbjerg Højskole. Jacob har bl.a. skrevet bøgerne om ”Nordisk Standard” og har udgivet cd-rommer om bridge. Jacob skriver i Dansk Bridge og underviser i Blaksets Bridgecenter.

Peter Nielsen:
Underviser i Blaksets Bridgecenter. Peter underholder desuden gerne med en sang eller to om aftenen.

Prisen inkluderer:

· 6 overnatninger i delt dobbeltværelse
· Fuldpension inkl.  festmiddag
· Kaffe/te og vand
· Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.

Foredrag:
· Peter Borberg: Hele Danmarks Storm P.

Andre oplevelser:
· Morgensamlinger
· Sangaften
· Samtalesalon om magt
· Vandring i istidslandskaber og                  naturskov v. Naturvejleder
· Udflugt til Jorn Museet i Silkeborg

Udover BRIDGE, kan du glæde dig til:

Mandag d. 22. juli 
Velkomst og rundvisning

Tirsdag d. 23. juli
13.00-14.30 Istidslandskaber og naturskov v. Naturvejleder: Naturvandring i Brandbjerg Sønderskov. I selskab med Brandbjergs veloplagte naturvejleder tager vi en frisk gåtur i den velholdte park med mulighed for at fortsætte ned til starten af Grejsdalen og opleve det dramatiske istidslandskab, som tager sin begyndelse kun få hundrede meter fra Herregårdens terrasse.
19 – 20.30 foredrag – nærmere info følger

Onsdag d. 24. juli
16.00 foredrag
Fra Ildlandet til Ishavet – 2 kontinenter, 15 lande, 30.500 km og 21 måneder v. Kenneth og Marie: Kom med på bagagebæreren og hør om, hvordan det er at leve næsten 2 år på en cykel med kun 20 kg bagage, et lille tomandstelt og masser af tid til at tænke sig om, når Marie og Kenneth fortæller om deres livs eventyr: En ekspedition fra Ushuaia, verdens sydligste by, gennem Sydamerika, Mellemamerika og Nordamerika til målet i Alaska. Gennem historier og flotte billeder fortæller de om at cykle i høje bjerge, den vilde natur og om den store gæstfrihed, de mødte overalt og om livet i andre kulturer fjernt fra os.
19.00-20.30: Syng dig glad – de bedste fra højskolesangbogen
19.00 Så syng da Danmark: Syng dig glad med de bedste fra højskolesangbogen.

Torsdag d. 25. juli
Udflugt til Jorn Museet i Silkeborg: Museum Jorns historie er knyttet til historien om opbygningen af Asger Jorns kunstsamling, som blev etableret fra 1953 til 1973 – de sidste 20 år af hans liv. Foruden den permanente samling har museet også temaudstillinger året igennem. Asger Jorn museet i Silkeborg er smukt placeret ned mod Gudenåen.

Fredag d. 26. juli
13-14.30 Peter Borberg: Hele Danmarks Storm P.: Et foredrag om humoristen, der kæmpede for at blive taget alvorligt. Robert Storm Petersen (1882-1949) – bedst kendt som Storm P. – regnes af mange for den største danske humorist nogensinde, men bag de sjove tegninger og historier gemte sig et kompliceret og følsomt menneske, der bar på sine hemmeligheder, og som gennem hele livet drømte om at blive forløst i såvel kunsten som i kærligheden. Foredraget følger Storm P. fra vugge til grav, og det hele krydres med masser af eksempler fra hans enorme produktion. Peter Borberg er forfatteren bag den store og anmelderroste bog, Storm P. – en biografi (2017)

Lørdag d. 27. juli
18.30 Festaften:
 Vi nyder på kursets sidste aften en dejlig middag og fejrer en veloverstået uge sammen. Efterfølgende er der natmad og bridgehygge i herregårdens stuer.

– Ret til ændringer forbeholdes.

Kursusperioder og priser

7 dages kursus

Dobbeltværelse. 4.750 kr. Enkeltværelse: 5.350 kr.
Inkl. kost/logi, undervisning og udflugter. Alle værelser har eget bad, toilet, lille altan og wi-fi.

*Der gives 250 kr. i rabat til medlemmer af Ældre Sagen

** Der gives 400 kr. i rabat ved tilmelding af min. 8 personer fra samme klub på samme kursus. (Kan ikke kombineres med rabat til medlemmer af Ældre Sagen).

Kurset foregår i dagene:
Mandag 22. – Søndag 28. juli 2019 (uge 30)

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.

 

Transport

Ved bestilt transport ved ankomst køres der fra Vejle Banegård kl. 15.00
Ved bestilt transport hjem køres der til Vejle Banegård kl. 10.30

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only
Filter by Custom Post Type

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.