Det skønne liv

Mandag d. 14. juni til fredag d. 18. Juni 2021 

Vi nyder en dejlig forårsuge med herlige udflugter og gode grin. Glæd dig til morgensamling, fortællinger, gode snakke samt bevægende og tankevækkende foredrag – alt sammen med fokus på at leve det skønne liv.   

TILMELD DIG HER

: Vi nyder en dejlig midsommeruge med herlige udflugter og gode grin. Glæd dig til morgensamling, fortællinger, gode snakke samt bevægende og tankevækkende foredrag – alt sammen med fokus på at leve det skønne liv.   

Glæd dig til morgensamling, fortællinger, naturoplevelser, gode snakke, bevægelse og provokerende foredrag, udflugt, lækre måltider med bæredygtighed i centrum, fællessang samt et par gode vandreture i den smukke og dramatiske Grejsdal, som er Danmarks største tunneldal, og ved Rørbæk sø / Gudenåens udspring.  

Ugen igennem nyder vi hinandens selskab og den gode højskolestemning, vi begejstres og forundres sammen over de mange muligheder, livet giver os, vi drøfter verdens gang, møder livsnydere og idémennesker, der inspirerer til eftertanke, beretter om at følge sin passion og gør plads til det gode grin og fællesskabet. Det bliver en skøn uge, hvor vi fejrer det skønne liv. Kom som du er – og tag inspiration og god energi med dig hjem.   

  

Medvirkende 

  • Kristoffer Fynbo Thorning: Musiklærer på Brandbjerg højskole, uddannet saxofonist og solist i ’Vokal ledelse’. Turnerer flittigt i det meste af verden med sin elektroniske vokalgruppe Postyr, hvor han synger og komponerer musikken. Kristoffer har derudover udgivet to bøger på eget forlag, ’ICEBREAKERS – En legende tilgang til gruppedynamik’ og ’BRYD ISEN – en legende tilgang til fællesskab’. Bøgerne er udkommet på dansk, engelsk, fransk og tysk, og der arbejdes på en kinesisk version.
  • Henrik Bækgaard: Teolog, tidl. sognepræst i både København og langt ude på landet. Tidl. lektor i 23 år på læreruddannelsen. Henrik tager i alle sine foredrag udgangspunkt i den eksistentielle vedkommenhed, som al besindelse over tilværelsen drejer sig om. Det betyder, at enhver tilhører får sit eget liv og erfaringer sat i spil ved at møde noget andet og nogen andre end sig selv – fx. filosoffer, teologer, kunstnere, forfattere, digtere og som regel altid Søren Kierkegaard. På den måde bliver tilhøreren udfordret til at tage brydetag med sit eget og det fælles liv. 
  • Nis Thomsen– vandretursguide, tidl. Skovfoged – Brandbjergs helt egen træmand.  
  • Steen Blendstrup: Sexolog & terapeut, foredragsholder

  • Daydreamers: Max Kirkeby – sang og guitar, Mikkel Zalsgaard – sang og Bas, Jesper Kirk – Sang og trommer og Andreas Bech – sang og keys/guitar

    Prisen inkluderer:

    · 4 overnatninger i delt dobbeltværelse
    · Fuldpension inkl.  festmiddag
    · Kaffe/te og vand
    · Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.

    Foredrag:
    · Fra en livsnarkomans forrådskammer

    Andre indslag:

    • Morgensamlinger
    • Sangaften
    • Vandretur i Grejsdalen – Istidsbakker og kraftige vandløb
    • Vandretur ved Rørbæk sø / Tinnet Krat 
    • Besøg på vingården MODAVI
    • Rundvisning i Kongernes Jelling
    • 2 gange sangaften
    • Terningfortællinger
    • Samtalesalon 

      KURSUSPROGRAM

      Mandag    
      11.00: Ankomst    
      11.30: Frokost    
      13.00-16.30: Velkomst og rundvisning v. Kursusleder, inklusivvandretui Brandbjerg Sønderskov: Vi sætter ugen i gang med en samlet velkomst. Herefter fortællingen om Brandbjerg Højskole, herregården, hvor vi vandrer en tur i Brandbjergs egen skov, Brandbjerg Sønderskov, og den smukke herregårdspark. Skoven er klassificeret som uberørt naturskov og kendetegnes ved et rigt dyre- og planteliv, rislende bæk, mosbegroede stammer og et dramatisk landskab. Herregårdsparken er velholdt og omkranset af voldgraven.     
      19.00 – 20.30: Kristoffer Fynbo Thorning: Syng dig glad. Fællessang: Vi synger de bedste sange fra højskolesangbogen og sætter gang i en skøn uge sammen.  

      Tirsdag     
      8.30 – 9.15: Morgensamling     
      9.30-11.30: Henrik Bækgaard: Fra en livsnarkomans forrådskammer – en kulturel tour-de-force i muligheder og herligheder. Verden af fuld af muligheder – livet er fuld af dem – ethvert menneske er fuld af dem Der er muligheder overalt. MEN ser vi dem? Ser vi det overrumplende, dejlige, mageløse og gådefulde? Til hverdag! Foredraget går på jagt efter livets muligheder, og vi møder nogle af de spændende personligheder – i historien, i billedkunsten, i Højskolesangbogen, i hverdagslivet – der har haft øje for dem.
      13.00-ca. 19.00: Vandretur til Rørbæk sø, Tinnet Krat og Gudenåens udspring: På den jyske højderyg udspringer Danmarks to største åer, Gudenåen og Skjernåen med kun få hundrede meters afstand og løber i hver sin retning mod havet. Samme sted krydser Hærvejen ådalen, hvor den gennem årtusinder har været Jyllands hovedvej nr. 1. Næsten hele området omkring Rørbæk Sø, kilderne og Hærvejsstrøget er beskyttet ved fredninger.  Vi tilbringer en smuk eftermiddag i dette vidunderlige landskab.  Vi vandrer ca. 10 km (mulighed for at afkorte en anelse og ligeledes for at gå lidt længere, hvis man er frisk på det). 
      20.00: Aftenhygge: Sangaften – Vi synger på livet løs. Vi lærer enkelte nye fra højskolesangbogen og nyder de bedste af de gode, gamle. 

      Onsdag    
      8.30-9.15 Morgensamling  
      9.40 – 16.30: Udflugt for livsnydere: En hel dag med fokus på gode oplevelser og skønne smagsoplevelser.  VI starter dagen med et besøg på Kongernes Jelling, hvor vi besøger den smukke Jelling Kirke, den nyfundne palisade og får fortællingen om vikingekongen Harald, der satsede stort, gjorde sig til konge over Danmark, samlede Norden og rejste mange imponerende bygningsværker, som stadig i dag mystificerer arkæologer og arkitekter. Vi får også tid til på egen hånd at opleve den prisvindende og internationalt anerkendte udstilling. Efter foredrag er der fri tid i udstilling og monumentområdet.   

      Vi fortsætter dagen på Modavi vingård, hvor vi nyder både fortællingen om stedets historie, vinsmagning og frokost. Vingården Modavi (Moderne dansk vin) har lavet vin i 20 år i år. Gården bliver kaldt Danmarks smukkeste vingård, og vinen høster hvert år priser for blandt andet Danmarks bedste vin, og i 2019 fik de 7 medaljer for deres 7 vine. Vi skal nyde en lækker frokost og høre fortællingen om vinmanden (ham sjælv, som han siger), derefter fri tid til en gåtur i vinmarkerne og vineriet. Til frokosten smager vi på de helt særlige danske vine. På vejen hjem tager vi den smukke rute gennem Vejle Ådal, hvor vi nyder udsigterne og drikker en kop kaffe i Robert Jakobsens imponerende landskabsskulptur: Tørskind Grusgrav.  Her er der mulighed for at vandre ud og nyde udsigterne – man kan også blive i landskabsskulpturen og nyde kunstværkerne. Vi forventes at være  retur på højskolen omkring kl. 17.00.  
      19.30: 19.00: Daydreamers: Koncert: Folkmusikken udvikler sig, og rocken fødes i 1960’erne, og de følgende 15 år kaster den nogle af de største bands af sig. The Band, Simon & Garfunkel, Van Morrison, Joni Mitchell, Neil Young, Crosby, Stills & Nash, og altså, fortsæt selv listen! Daydreamers spiller sange fra netop denne banebrydende periode i populærmusikken, og hver sang har en anekdote med sig, som tilsammen danner et billede af en af populærmusikkens vigtigste transitioner.Glæd dig til at nyde musikken og synge med, når Daydreamers giver os et brag af en koncert denne aften.   

      Torsdag  
      8.30-9.15 Morgensamling  
      9.45-14.30 Vandretur i Grejsdalen – istidsbakker og kraftige vandløb – med naturvejleder: Vi vandrer ad Grejsdalsstien gennem det smukke istidslandskab og nyder synet af nogle af Danmarks stejleste skråninger, den smukke bøgeskov og følger Grejs å en god del af vejen ad nyanlagte småbroer hen over det rislende vand. Den sidste del af turen vandrer vi et par kilometer i Brandbjergs egen skov, Brandbjerg sønderskov – så glæd dig til at opleve højskolens imponerende baghave. Hele turen vandres på sti, og ruten er enten ca 6 eller ca 10 km (du kan selv vælge – enten/eller).    
      Området regnes for et af de smukkeste steder i Danmark. I Grejsdalen bugter den smukke Grejs å sig. Grejs Å er, på det nedre løb mod Vejle, et af de reneste vandløb i landet og kan med et fald på 50 m i løbet af sine 22 km kaldes en bjergbæk. Medbring drikkedunk, en lille turrygsæk og praktiske sko, gerne nogle, der kan tåle en smule mudder, da stien kan være våd, hvis det har regnet inden for den seneste uge.   
      15.30: Eftermiddagskaffe med festforberedelser     
      18.30: Festaften      

      Fredag  
      8.00 – 9.00: Udtjekning   
      9.00-11.00: 9.00-11.00: Steen Blendstrup: Flirt med livet – HELE livet: En opfordring til at turde være stede og nyde livet. Nu. Vi kommer omkring hormoner, Darwin, opvækst og mønstre, omkring hvad der tiltrækker mænd og kvinder og omkring både sex og kærlighed. “Flirt med livet” handler om at date, om at være opmærksomme på hinanden, men først og fremmest om møder mellem mennesker. Der er god inspiration til både singler og til dem, der allerede har en partner og måske har haft det i mange år; denne formiddag får vi en underholdende og vedkommende opfordring til at blive ved med at flirte – med hinanden og med livet – HELE livet.   
      11.15-12.00: Ugeafslutning og fælles afsked    
      12.00: Frokost  
      ca. 12.30 Afrejse: Farvel og tak for denne gang  

      Kursusperioder og priser

      5 dages kursus
      Dobbeltværelse*: kr. 4.750 ,-
      Tillæg for enkeltværelse:  1000 kr.

      Kurset foregår i dagene
      Mandag d. 14. juni til fredag d. 18. Juni 2021 

      Indkvartering

      Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.


      Transport

      Kommer man med offentlig transport kan der bestilles flextaxa fra Vejle station til og fra højskolen. Læs mere her:
      Sydtrafik Flextrafik

      BRANDBJERG HØJSKOLE

      Brandbjergvej 12
      7300 Jelling
      Telefon(+45) 75 87 15 00
      E-mail: bh@brandbjerg.dk
      Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

      Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

      Search
      Generic filters
      Exact matches only
      Bestil brochure om lange kurser
      • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

      OM BRANDBJERG HØJSKOLE

      Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.