Et liv i balance

– LEV dig glad og sund

Mandag d. 28. august til fredag d. 1. september 2023

En uge med både indre og ydre ro: Redskaber til at finde velvære i hverdagen, øget nærvær og ET LIV I BALANCE.

 

UDSOLGT - KOM PÅ VENTELISTE HER

Kurset er udsolgt 

Denne uge er fyldt med indsigter i- og viden om – hvordan vi indretter vores hverdag og træffer kloge beslutninger, der kan være medvirkende til et liv i balance.  Ugen baserer sig på viden og erfaringer om, hvad der er sundt og godt for os som mennesker. Heldigvis er meget af det, der er sund og godt, også både sjovt, tankevækkende og behageligt – så glæd dig til en god uge, hvor vi både i teori og praksis stifter bekendtskab med det, som kan give os et liv i balance.    

Glæd dig til yoga, gåture, foredrag, morgensamling, fortællinger, mørkning, naturoplevelser, gode snakke, bevægelse og inspirerende foredrag, lækre måltider med bæredygtighed i centrum samt vandretur i den smukke Grejsdal.     

Ugen igennem nyder vi hinandens selskab og den gode højskolestemning.

Kom som du er – og tag inspiration, redskaber og god energi med dig hjem.   

Kursusleder: Charlotte Zeberg   

Medvirkende: 
·
Jacob Andersen: MBSR™ mindfulnesslærer fra Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet. Certificeret coach og organisationskonsulent og  højskolelærer på Brandbjerg højskole, hvor han beskæftiger sig med fag som Friluftsliv, Bæredygtighed og selvudvikingsfag såsom Vandring og filosofi, Yoga og mindfulness.   

Prisen inkluderer:

· 4 overnatninger i delt dobbeltværelse
· Fuldpension inkl.  festmiddag
· Kaffe/te og vand
· Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.

Foredrag:
· Charlotte Zeberg og Jacob Andersen: Et liv i balance
· Klog på din krop: En guide til din krops signaler og behov. 
· Flow: Craft-psykologi
· Per Guldbrandt: Spis dig glad. Performancefood 

Andre oplevelser:
· Morgensamlinger
· Vandretur – Brandbjerg Sønderskov.    
· Jacob Andersen: Yoga og mindfulness
· Mørkning
· Fællessang ved Jellinghøjene

KURSUSPROGRAM

Mandag    

11.00 Ankomst    
11.30 Velkomst v. Kursusleder Charlotte Zeberg    
12.30 Frokost    
13.45-15.00 Rundvisning  og introduktion til holdet og ugen v. Kursusleder Charlotte Zeberg    
15.15-17.30 Charlotte Zeberg og Jacob Andersen: Et liv i balance – hvis du vil finde ud af, hvor du vil hen, så start med at finde ud af hvor du kommer fra.      
19.00 – 20.30 SYNG dig glad: Vi synger de bedste sange fra. Undervejs lærer vi hinanden bedre at kende, og hygger os mens vi bliver klogere på, hvorfor leg og fællessang er både sundt, godt og sjovt.     

     

Tirsdag    
8.30 – 9.15 Morgensamling     
9.30-12.00 Jacob Andersen: Yoga og midfulness: Mindfulness er baseret på meditationsøvelser, yoga, refleksion og dialog, som du kan tage med dig videre gennem livet. Sammen med Jakob lærer du en række effektive teknikker, der har værdi og anvendelse, som rækker langt ud din aktuelle situation. At være mere til stede i nuet, giver dig bedre føling med, hvad der sker i og omkring dig. Du lærer at se mere klart, så du handler på det, der er reelt og bedre kan lade tanker være tanker. Mindfulness er styrketræning af din evne til at være bevidst nærværende her og nu. Et øget nærvær sænker stressniveauet og mærkes konkret og ofte meget hurtigt i form af øget kropslig ro, reduceret tankemylder og forhøjet livskvalitet. Mindfulness påvirker dine relationer grundlæggende og positivt, både forholdet til dig selv og til andre.  
14.00 – 16.30: Klog på din krop: En guide til din krops signaler og behov: En periode med travlhed kan være fuldstændigt uproblematisk. Stress i mindre grad kan være både livgivende og sjovt.. Men undervejs sender kroppen signaler. Dem skal vi lytte til. Det gøres nemmest, hvis man kan genkende dem – og kender sig selv.  Denne dag lærer vi om kroppens signaler, om hvordan vi har behov for både aktivitet og hvile, for travlhed og ro. 
17.00: Charlotte Zeberg: Mørkning: I vores oplyste og belyste verden er det sjældent, vi oplever mørket og mindes om hvilke styrker, der ligger gemt i det. Før det elektriske lys – og før det kostbare gas, stearin og petroleum –  var naturens lys og mørke med til at definere, hvornår vi arbejdede, hvornår vi sov og hvordan vi var sammen. Faktisk har vi kun haft elektrisk lys i ca. 250 år, så vores naturlige døgnrytme, som er opstået i takt med solens rytme, er en anden end den, vores moderne verden byder på. Det liv, vi lever netop nu, er i direkte modstrid med det, som evolutionen har udviklet os til at kunne tåle: Mørket var i 100.000 vis af år den naturlige, rolige afslutning på en aktiv dag. Man fulgtes med den naturlige overgang i døgnet fra aktiv, lys dag til mørk og indadvendt, rolig aften og nat med hvile. Denne aften gør vi netop det: Vi nyder mørkets komme og går ned i tempo i takt med naturen og mærker hvad det gør ved kroppen, humøret og søvnen, at vi følger det, vores kroppe er bygget til. Glæd dig til en fantastisk og sanselig oplevelse. Vi spiser omkring flammerne i bålhytten. 

Onsdag    
8.30 – 9.00 Morgensamling    
9.15 – 11.15:  Flow : Craft-psykologi : En ny gren af psykologien har set dagens lys! Craft-psykologi. Vi ved, at vi får det godt af at hygge os med vores passion/hobby. Vi glemmer alt andet for et stykke tid, når vi helliger os arbejdet med håndarbejde, sudoku og sysler. Men hvorfor er det sådan? Hvad siger videnskaben om oplevelsen af at sysle med noget og hvordan kan du lære at udnytte den viden bedre, til mere fokuseret at modvirke effekterne af en travl og hektisk hverdag?   
11.15.. fortsat: FLOW i fuld udfoldelse: vi nørkler og hygger med små projekter. 
14.00 – 16.00 Jacob Andersen: Yoga og mindfulness 
16.30: Fællessang ved Jellinghøjene m. forstander Simon Lægsgaard. Vi pakker madkurven og vandrer til Jelling. Vi nyder madpakkerne, et glas vin eller vand og den fantastiske fællessang under åben himmel  
 

Torsdag    
7.30 – 9.15 Morgensamling og morgenbadning v vejle fjord.  
9.30 – 11.45: Spis dig glad. Performancefood v. Per Guldbrandt: Glem alt om livsstilsslankekure og færdigretter – og glæd dig til rigtig mad. Kroppen reagerer prompte og tydeligt på de former for brændstof, som vi præsenterer den for. Og selv om det kan føles helt og aldeles rigtigt, at spise et stykke kage, sidst på eftermiddagen, når man er træt, så er der andre og bedre løsninger, både ift. eftermiddagskaffen, men faktisk også til at indrette sin kost sådan, at man ikke bliver uendeligt træt og trængende hver eftermiddag (og aften), men derimod spiser mad, som gør kroppen stærk og klar til ar performe. Gastronaut Per Guldbrandt fortæller om, hvordan man finder opskriften på det gode liv og sørger for at hjernen og kroppe har adgang til god, sund energi hele dagen.. Tag med på en rejse tilbage til ærlig og sanselig mad. Lyder det svært? Det er det ikke. Rigtig mad er faktisk ret enkelt. Det handler om at bruge de råvarer, der er i sæson, lave maden fra bunden med kærlighed og så huske også at nyde maden. Det handler om at finde balancen – og glæden ved mad, og på den måde blive klogere på hvilke former for kost, der gør os stærkere, gladere og sundere.
13.30-16.30 Charlotte ZebergVandretur – Brandbjerg Sønderskov: En smuk vandretur i Brandbjergs egen skov. Skoven er klassificeret som uberørt naturskov og kendetegnes ved et rigt dyre og planteliv, rislende bæk, mosbegroede stammer og et dramatisk landskab.  Hvis man vil have det godt indenfor og indeni, så skal man ud. Naturen gavner vores mentale udvikling, og en ‘udehjerne’ er langt sundere end en hjerne, vi holder indenfor. På den vis er naturen et gratis sundhedstilbud uden bivirkninger. Hvordan det virker er der mange forklaringer på – og mange veje til. I dag bliver vi klogere på nogle af naturens gavnlige effekter på hjernen og vores mentale sundhed. Vandring kan modvirke både stress, depression og hukommelsesbesvær – det er dog tre forskellige symptomer og derfor 3 forskellige vandre-stilarter, dem prøver vi kræfter med på denne tur og mærker, hvordan de påvirker kroppen forskellige. Undervejs præsenteres vi også for nogle af de mange øvelser man kan lave i naturen, bl.a. skovbadning (yes, it’s a thing), power pose og stillevandring, som også på hver sin måde påvirker os positivt, hvis vi har brug for ro, selvtillid, forøget mental styre eller en tænkepause.    
16.30 Festforberedelser    
18.00 Festaften    

Fredag    
9.00- 9.45: Solhilsen – ugens sidste stille time med ro i naturen. 
10.00.-11.00: ET liv i balance v. Charlotte Zeberg: Det næste jeg vil gøre er ..: ugen opsummeret i aftaler vi laver med os selv: hvordan kan vi fortsætte med alt det gode, vi har mødt i denne uge? Er der ting, der er nemme? Er der noget der er svært, men vigtigt (og hvordan gør man så det?). Vi hjælper hinanden med at fokusere på det, som kan gøre en forskel, når vi kommer hjem.   
11.15 – 12.00: Ugeafslutning og fælles afsked v. CharlotteZeberg  
Frokost    

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.30-8.20. Lækker frokostbuffet kl. 12.30, samt dejlig aftensmad kl. 18.00. Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser. ca. Kl. 21 er der aftenkaffe.

Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.

Kursusperioder og priser

5 dages kursus
Dobbeltværelse*: kr. 5.250 ,-
Tillæg for enkeltværelse:    kr. 1000 ,-

Kurset foregår i dagene:
Mandag d. 28. august til fredag d. 1. september 2023

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.

Transport

Kommer man med offentlig transport kan der bestilles flextaxa fra Vejle station til og fra højskolen. Læs mere her:
www.sydtrafik.dk/flextrafik/flextur/hvordan-bestiller-du