Et smil fra en jeg ikke kender

Klassisk højskole med lidt ekstra forkælelse

27. Juni – 1. Juli 2023

 

TILMELD DIG HER

I en tid med mange kriser og udfordringer skal vi huske at smile til hinanden. Det vil vi forsøge at understøtte på dette kursus, som byder på klassisk højskole med lidt ekstra forkælelse. Vi skal tale med hinanden, høre en række dejlige foredrag med både kendte og mindre kendte danskere. Vi starter med et fantastisk indblik i en af Danmarks mest markante familier i musikverdenen – nemlig 3 generationer af familien Koppel – Anders Koppel som var med til at starte ”the Savage Rose” i 1967 – Marie Carmen Koppel som har skabt en stor sangerkarriere i eget navn og Molly Koppel – det yngste medlem som også er ved at skabe en karriere i musikindustrien. Den altid indsigtsfulde Georg Metz vil fortælle om, hvordan man kan bruge Humor som overlevelse og forfatteren Peter Borberg vil fortælle om komikeren og tragikeren Jørgen Ryg. Vi skal også omkring tv-programmet ”Mormor på mandejagt”, hvor Judith Rosenborg vil fortælle med humor og indlevelse om sex og forhold i en moden alder. Til slut vil Carsten Knudsen fra ”De Nattergale” fortælle om sit liv i rampelyset.

Midt i ugen skal vi på en skøn tur til det Sønderjyske, når vi skal besøge Gram Slot, som både vil vise rundt på slottet, byde på en vandretur i den smukke natur omkring slottet og ikke mindst byde på vaskeægte sønderjysk kagebord!

I løbet af ugen vil der være indlagt skønne vandreture i lokalområdets smukke natur, dejlige morgensamlinger og højskolesang. 

Medvirkende

· 3 generationer af familien Koppel: Anders Koppel (f. 17.7.1947), dansk komponist og musiker, søn af Herman D. Koppel. Han dannede i 1967 sammen med broderen Thomas rockgruppen Savage Rose, hvori han spillede orgel og skrev tekster. Marie Carmen Koppel (f. 30 september 1971), soul- og gospelsangerinde. Hun har gennem en årrække har opbygget et stort og trofast koncertpublikum. Med sin store stemme fylder hun kirker, spillesteder og kulturhuse landet over med intensitet, nærver og musikalitet på internationalt niveau.
Molly Koppel er 26 år, sangerinde og sangskriver. Hun debuterede med ep’en Waves i 2019, som repræsenterer hendes første udgivelse som solo artist – hvortil flere udgivelser er kommet siden. Musikken rummer elektronisk RnB, soul og fængende popmelodier og bevæger sig ubesværet mellem det elektroniske til det organiske med et ofte jazzet twist.

· Georg Metz: Tidligere chefredaktør, tidligere tv-medarbejder, tidligere Statens Filmkonsulent, tidligere forfatterformand, formand for den2radio, forfatter, billedkunstner, kolumnist og foredragsholder. Syngesalonen.dk

· Peter Borberg: Peter Borberg er uddannet mag.art. i dansk og journalist. Stifter og medindeha- ver af Asbjørn & Borberg der gør sig i strategisk kommunikation, pressehåndtering og foredrag. Sammen har de udgivet flere bøger om blandt andet OB, Scankab Cables, Storebæltsbroen og sportsskader. Peter Borberg har modtaget Storm P Prisen for sin årelange formidling af Storm P’s liv og virke – ikke mindst i form af bogen “Storm P – en biografi”. Prisen bliver uddelt af Foreningen Storm P Museets Venner og tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond.

· Carsten Knudsen: Er en dansk komponist, musiker, entertainer, manuskriptforfatter og skuespiller. Han er mest kendt for at være et af de tre medlemmer i bandet De Nattergale, som bl.a. har lavet The Julekalender fra 1991. Privat har Carsten to sønner og er bosat i Risskov.

· Judit Rosenborg: Judith er nok bedst kendt fra Tv-serien: Mormor på mandejagt. Hun er skuespiller, 70 år, fuld af livsglæde, intensitet, livsbegær og fortæller i et sjovt, hjerteligt og dybt foredrag om livets op og nedture – med og uden kærlighed og Tinder.

 

Prisen inkluderer:


· 4 overnatninger i delt dobbeltværelse
· Fuldpension inkl.  festmiddag
· Kaffe/te og vand
· Øl, sodavand og vin kan tilkøbes også på spisestederne.

Foredrag:
· 
3 X Koppel: Historien om en musikfamilie
· Carsten Knudsen: En kylling kysser stjernerne
· Peter Borberg: Hele Danmarks Jørgen Ryg
· Georg Metz: Humor som overlevelse
· Judith Rothenborg: Mormor på Mandejagt

Besøg hos:
· Heldagstur til Gram Slot i Sønderjylland

 

KURSUSPROGRAM

Tirsdag 27/6 
10.30-11.15: Ankomst og indkvartering  
11.30: Frokost  
12.30: Indkvartering på værelser
13.00: Velkomst og rundvisning på skolen med Brandbjergs Historie:Vi skal møde hinanden, høre om programmet, og bagefter går vi en tur på skolen, i parken og kigger ned i herregården, hvor vi hører om Brandbjergs historie og den tragiske fortælling om den grå dame.  
15.00-17.15:
Peter Borberg: Hele Danmarks Jørgen Ryg – Et foredrag om komikeren og tragikeren Jørgen Ryg: Jørgen Ryg blev gennem tre årtier regnet for en af Danmarks mest fremtrædende kulturpersonligheder og største komikere. Før det var han – hvad mange i dag har glemt – en af Europas bedste jazzmusikere. Foredraget kommer helt tæt på en sjælden kunstner, der ville prøve det hele, men som personligt kæmpede med voldsomme indre dæmoner. Samtidig er foredraget et festligt gensyn med det, som af mange regnes for dansk revys guldalder. Foredraget vil derfor også byde på sjove og tankevækkende anekdoter fra flere af landets store teater- og revyskikkelser, som har arbejdet sammen med Jørgen Ryg, bl.a. Ulf Pilgaard, Lisbeth Dahl, Daimi, Bent Fabricius-Bjerre osv.
19.30-21.00:Terningfortællinger:Et hyggeligt spil hvor dine historier kommer i fokus. Deltagerne sidder i små grupper og slår med en terning, ud fra terningens antal fortælles en historie fra det pågældende år i ens eget liv. En dejlig måde atgenhuskesine erindringer og lære om hinanden på.  
   

Onsdag 28/6  
8.30: Morgensamling  
9.30-11.45:  Georg Metz: Humor som overlevelse: Grin og gråd i op til to timer med eller uden pause.” Det er vigtigt af og til at mærke, at man har stadig har nogle lattermuskler. Humoren har jeg svært ved at se bort fra. Hos Storm P. siger dommeren vredt, at man jo har fundet tiltaltes fingeraftryk på gerningsstedet, hvortil den lille mand svarer: Umuligt, hr. Dommer, jeg havde handsker på. Her åbner der sig horisonter, hvad der sker, hver gang den store humor kommer på bordet. I den jødiske tradition er der et hav af historier, der sætter livet i relief. Humor kan jeg tale længe om og gør det gerne.”
13.00-15.00:På udflugt i herregårdslandskabet:Vi skal på tur i nærområdet omkring Brandbjerg og introduceres for det historiske landskab, som har været præget af herregården og dens virke gennem århundreder. Brandbjergs skov er urørt naturskov og byder ud over en overvældende variation i plante- og dyreliv på dybe slugter, mosbegroede stammer og en rislende bæk – vi befinder os på kanten af Grejsdalen, som rummer et meget særegent og smukt landskab.  
19.30-21.00: Judith Rothenborg: Mormor på Mandejagt: Så du også med på DR, da Judith Rothenborg fortalte, at hun er vild med mænd, erotik og sex? Hvordan bryder man tabuer om ældre og sex? Hvordan accepterer og respekterer man den evigt unge person, der huserer inde bag den gamle krop – og giver denne person plads? Hvordan håndterer vi vores liv, når vi bliver ældre? Hvad er meningen med galskaben, og hvordan finder vi lykken? Judith er skuespiller, 70 år, fuld af livsglæde, intensitet, livsbegær og fortæller i et sjovt, hjerteligt og dybt foredrag om livets op og nedture – med og uden kærlighed og Tinder.

Torsdag 29/6  
8.30-16.00: Heldagstur til Gram Slot i Sønderjylland:
Vi skal på en vidunderlig heldagstur med mange gode oplevelser. Vi starter på slottet med rundvisning i de gamle sale. Gram Slot er et tidligere kongeslot, hvis historie går tilbage til 1232, hvor det nævnes i Kong Valdemar Sejrs jordebog, hvor den hørte under kronen. Efter en lækker medbragt frokost skal vi på en dejlig vandretur på Gram Slots jorde med lokal guide, der kan fortælle om alt det spændende, der sker på slottets jorder. Til slut ender vi dagen med et overdådigt sønderjysk kaffebord! Med 21 kager og kaffe/te ad libitum kommer ingen sultne fra Gram Slot, og det bliver forhåbentlig en oplevelse vi sent vil glemme.
19.30: Midsommersange fra højskolesangbogen: Aftenen vil foregå i hyggeligt samvær med højskolesangbogen, hvor vi skal synge nogle af de mange midsommersange.

Fredag 30/6 
8.30: Morgensamling 
9.30-11.45:  Samtalesalon om Det gode Liv: Danskerne er verdens lykkeligste folk, men hvad gør os glade? Hvad gør dig glad? Hvad kan vi gøre for at blive gladere i hverdagen? Husker vi at smile til hinanden? Vi får holdningerne i spil og taler på kryds og tværs om egne erfaringer, ambitioner og gode tanker.   
14.00-16.00: Familien Koppel i ord og toner gennem 100 år: Foredrag med Anders, Marie Carmen og Molly Koppel. En musikalsk fortælling om familie, musik, samarbejde og fællesskab: Den 1. oktober 1908 blev Herman D. Koppel født i Danmark som ældste søn af polsk-jødiske indvandrere. Dette var begyndelsen på Familien Koppels “musikdynasti”, og er i dag begyndelsen til en skøn aften i selskab med tre generationer af  musikere fra Familien Koppel. Herman begyndte at spille klaver som 5-årig, og det udviklede sig til en lang musikalsk karriere og en utrolig omfattende en af slagsen. Herman D. Koppels virke omfattede roller som pianist, komponist, improvisator, og som inspirationskilde for mange og ikke mindst hans egen familie. På denne aften fortæller Marie Carmen, Molly og Anders levende om familien, om deres liv og samarbejde. Fortællingen bliver understøttet med musikalske indslag og sange.
19.00: Festmiddag 

 

Lørdag 1/7 
8.30: Udtjekning fra værelser 
9.00-11.00: Carsten Knudsen: En kylling kysser stjernerne: Et musikalsk foredrag med Carsten Knudsen fra ”De nattergale”. Om min rejse fra Vestjylland og til de store scener – Karrierevalg og/eller tilfældigheder – Jeg har indtil nu haft 45 fjumreår. Om jantelov, om mindreværd, om at være dårlig til at sælge sig selv, om at bygge mod op, om at være tosproglig: jysk/dansk, om besværligheder med rigsdansk når ens modersmål er jysk.
11.30: Frokost 
12.45: Farvel og tak for denne gang  

 

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.30-8.30. Lækker frokostbuffet kl. 11.30, samt dejlig aftensmad kl. 17.30. Hver formiddag, eftermiddag og aften er der kaffe med frugt, kage, brød, boller eller lignende.  

Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser.  

Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.  

Tilmelding og betaling

Betalingsopgørelse modtages pr. mail få dage efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Endeligt program modtages pr. mail eller pr. post 2 uger før kursusstart. Hvis du selv vælger at aflyse dit ophold, mister du dit indbetalte indmeldelsesgebyr på 500 kr. Aflyser du mindst 4 uger før opholdets begyndelse refunderes hele kursusgebyret på nær indmeldelsesgebyret. Ved afbud senere end 4 uger før kursets start, mister du det samlede indbetalte kursusgebyr.

Her kan du finde vores generelle betalings- og afbestillingsbetingelser 

Har du diabetes eller allergier i fht. mad - kan du læse mere om Brandbjergs køkken her.

Har du spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Brandbjerg Højskole på 75 87 15 00 eller bh@brandbjerg.dk

Kursusperioder og priser

5 dages kursus
Dobbeltværelse*: kr. 5.650 ,-
Tillæg for enkeltværelse:  1000 kr.

Kurset foregår i dagene
27. Juni – 1. Juli 2023

Transport

Kommer man med offentlig transport kan der bestilles flextaxa fra Vejle station til og fra højskolen. Læs mere her:
www.sydtrafik.dk/flextrafik/flextur/hvordan-bestiller-du

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 10.00 til 14.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.

Brandbjerg Højskole
4.9
Based on 28 reviews
drevet af Facebook

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 10.00 til 14.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only

Brandbjerg Højskole
4.9
Based on 28 reviews
drevet af Facebook

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.