Indlæser Begivenheder

SKOVSANG & LYDVANRING m. LISE DRES i Brandbjerg Sønderskov

30. maj· 19:00 - 20:30

Højskoleaften: Mandag d. 30. maj kl. 19.30-21.00 får Brandbjerg Højskole besøg sanger, komponist og digter Lise Dres. På denne næstsidste forårsaften, inden sommeren folder sig ud i fuldt flor, kan højskoleeleverne opleve Lise Dres´ smukke og poetiske sange fremført under de store bøgetræer i Brandbjerg Sønderskov. På vandringen vil der også indgå fortolkninger af sange fra højskolesangbogen som knytter sig til årstiden, døgnet og natur. Vandringen afsluttes omkring bålet mens nymånen langsomt stiger op på den lyse aftenhimmel. Her vil der være plads til fælles dialog og spørgsmål, tanker og refleksion.
Varighed ca. 1,5 time.

LISE DRES er sanger, komponist og digter – bosat på Mols. Uddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium og har udgivet tre album, en digtsamling og en poetisk lydrejse.

I februar 2021 udgav hun sit tredje albummet Det Stille Rum. Gaffa gav anmeldelsen fire flotte stjerner (★★★★) med ordene: ”Lise Dres’ stemme er nærværende, smuk og dragende”. Magasinet Metronaut gav hele seks stjerner (★★★★★★) og skrev: ”Som bølgerne i havet” og ”Tak for at vise verden, hvad musik er lavet af”. Sangene En Drømmer, Når Solen Danser Ned og Barnetro er blevet spillet på P2, P5 og Radio4.

Tidligere har Lise Dres været indstillet til Gaffa-prisen som: “Årets danske kvindelige kunstner” og givet koncerter på alt fra Store Vega og Voxhall, European Music Day i Athen, i fængsler, på højskoler og i mange smukke kirker. I foråret 2022 kan man forvente at høre ny musik fra Lise Dres som kan opleves midt i Mols Bjerge som en del af trilogien EFFEKT (en udendørs scenografisk performance). www.lisedres.dk

VIDEO

 

En Drømmerhttps://youtu.be/bQFJiBrCeYk

Når Solen Danser Nedhttps://youtu.be/X4EywoWLJgQ

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
30. maj
Tidspunkt:
19:00 - 20:30
Begivenhed Kategori: