Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Surviving the Jungle

15. november 2022· 19:30 - 21:00

24 årige Aske Jonatan Kreilgaard er kunstner og Social iværksætter. Som social iværksætter startede Aske Ngo’en ”Refugee Youth Service” der tog sig af uledsagede børn i den berygtede flygtningelejr i Calais også kendt som The Jungle. Aske boede et år i flygtningelejren i et telt og det lykkes ham med hjælp fra andre frivillige og organisationer som Red Barnet at tage sig af over 1000 uledsagede flygtningebørn.

I øjeblikket er Aske tilbage i Danmark hvor han er i lære hos skulptør og aktivist Jens Galschiøt, og rejser Danmark rundt med sit foredrag og kunstudstilling The little Refugee, der med malerier og skulpturer, beskriver håbet og fortabelsen, der følger folk på flugt.

Forestil dig at droppe ud af uddannelse, sige lejlighed og job op og efterlade dit sikre liv i Danmark for at rejse rundt i verden og gøre en forskel.
I 2015 tog den dengang 22 årige Aske Jonatan Kreilgaard ud i verden og endte i Calais i Frankrig, hvor synet af den nærliggende flygtningelejr skulle ændre hans liv for altid.

I sit medrivende og lærerige foredrag vil Aske invitere publikum med ind til en af de mest berygtede flygtningelejre i Europa. I foredraget vil aske prøve at engagere folk i den fortabelse og det håb der følger med folk på flugt samt prøve at svare på spørgsmålene: Hvem er flygtningene? Hvor kommer de fra? Hvad er reel fakta og hvordan kan man som enkel person møde denne situation på den mest konstruktive måde?

https://www.ted.com/talks/aske_kreilgaard_surviving_the_jungle

 

Detaljer

Dato:
15. november 2022
Tidspunkt:
19:30 - 21:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Brandbjerg Højskole
Telefon:
75871500
E-mail:
bh@brandbjerg.dk