Fælles temauge

Brandbjergs fællesprojekt involverer alle elever i at skabe en totaloplevelse for et publikum udefra. Det bliver et intenst forløb på fire dage med højt arbejdstempo, hvor vi i fællesskab knokler for at opnå et storslået resultat. Vi lærer om samarbejde, lederskab og vores forskellige evner, hjælper hinanden og leger med vilde idéer indenfor et fælles tema.

Skolen kommer til at summe af liv i alle kroge, når alle arbejdsgrupper er i gang. Uanset om du aldrig har stået på en scene, aldrig har lavet musik før, eller ikke har beskæftiget dig med scenografi og madlavning til 100 mennesker, skal du ikke bekymre dig. Ambitionsniveauet er højt, men alle kan være med og bidrage med noget. Forhåbentlig opdager du noget nyt i dig selv, som du har talent for, men ikke vidste du kunne. Men det kunne du fordi vi gjorde det SAMMEN.

Vi bygger vores store gymnastiksal om til et teatralsk eksperimentarium med anderledes lyd- og lyssætning i både små og store rum, vi omarrangerer kælderen og skaber et helt ‘hus’ af totaloplevelser.

Vi arbejder intenst i 4 fulde dage, og knokler og sveder for at få skabt en oplevelse ud over det sædvanlige. Du får mulighed for at invitere dine venner og familie til en oplevelse for alle sanserne, de bliver bombarderet med lyd og lys, indtryk og de får følelserne sat på spil. De vil tage derfra med hovedet fuld af indblik, larm og perspektiv der sparker røv.

Vi åbner dørene for verden fredag aften, hvor venner og familie bliver inviteret til at få et indblik i DIN verden. Indblik i Brandbjerg og udsyn til verden
Fælles indsats – stort resultat – stor læring

Du kan vælge dig ind på en af de følgende 4 workshops:
Lyddesign
Måltidet
Scenografi
Performance

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Generic filters
Exact matches only

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.