Folkesang
Noriko nynner ”Giv os lyset tilbage, vi vender op på ethvert nederlag…” Camilla indhenter hende ”Ej det er også min ynglingssang”. De 2 piger smågriner mens de går over til foredragssalen og det store piano, hvor Kristoffer sidder og spiller. Noriko tænker at det da er meget sjovt, som man kan have så meget til fælles selvom man kommer fra hver sin side af kloden.
Om faget:
Folkesang tager udgangspunkt i den lange tradition i Danmark for at synge sammen og en forståelse af at der er melodi og toner i alt hvad vi foretager os. Vi skal arbejde med Højskolesangbogen og dens mange facetter. Opbygge mere komplekse harmonier og improvisatoriske lag i en musik vi skaber sammen. Du kommer til at lære om, hvordan forskellige sange føles, lyder og forklares. Vi har fokus på, hvordan vi skaber god energi, lytter og interagerer med hinanden og samtidig kreerer et åbent og trygt rum, hvor det er muligt at fejle.
Hvad får du ud af faget:
Du skal arbejde med forskellige tilgange til det at synge. Og får en almen teoretisk forståelse for noder, former og opbygning af sange. Du bliver klogere på dine egne evner og blive bedre til at bringe dem i spil i fx et kor og i samarbejde med andre. Du lærer at forstå og selv bruge din stemme og klinge sammen med andre. Du får også præsenteret forskellige sangtraditioner, historiske perioder og strømninger inden for fællessang.

Fagmiljøet Musik
Vil du være en del af et musikmiljø, hvor musikken strømmer ud af alle øvelokaler og fællesrum? Musik på Brandbjerg Højskole er et fagmiljø for dig der gerne vil udforske musikken sammen med andre i sammenspil, stemmetræning, elektronisk musik eller sangskrivning.
Underviser

Kristoffer Fynbo Thorning
Elsker at lege, spille, skabe og sætte i gang og når man er i rum med Kristoffer går der ikke lang tid før man smiler, griner, forundres eller er i gang med noget nyt og spændende.
Kristoffer elsker musik vendt på alle leder og kanter og ligger meget vægt på at det skal kunne mærkes fysisk.
Når Kristoffer ikke underviser på højskolen, turnerer han i det meste af verden med sin elektroniske vokalgruppe Postyr.
BRANDBJERG HØJSKOLE

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser