Sommer Sammen
Mandag
13.30-14.00: Ankomst og indkvartering
14.00-14.45: Velkomst
15.00-16.30: Rundvisning på højskolen
Vi lærer huset at kende og tager bl.a. et dyk ned i Brandbjerg Højskoles lange historie, hører om spøgelset i Herregården, om selvforsyningshaven, om hvor man kan gemme sig til en rolig kop kaffe, og hvor man finder ugens dansegulv.
17.00-18.00: Gin o'clock og højskolehygge
19.30-20.30: Musikalsk foredrag: Hvem kan forklare en solnedgang?
Foredrag v. Anne Dorthe Michelsen
De fleste kender Anne Dorte Michelsens sange og tekster. I årtier har de besunget det liv, vi deler og ind imellem også kæmper med hver for sig. I sit musikalske foredrag indfletter Anne Dorte Michelsen sine egne sange og historierne bag. Det er fortællingen om Anne Dorthes liv, en levende beskrivelse af hendes rejse gennem ungdom og voksenliv, gennem musikkarriere og familieliv og meget, meget andet. Der er plads til både latter og tårer undervejs, når Anne Dorthe med tydelige holdninger og underspillet, jysk humor tager os med ind i sit oplevede liv. Denne aften er ikke en koncert, men en fortælling med små musikalske eksempler og en lejlighed til et intimt og personligt møde med mennesket bag sange, de fleste har lyttet til, mange har følt sig rummet i og ramt af, og stort set alle har danset til og sunget med på.
21.00-22.30: Brandbjerg Café
Nyd aftenkaffen og måske en cocktail, når vi sammen runder dagen af med lidt mere dejlig musik fra playlisten og hyggeligt samvær med skønne mennesker.
Tirsdag
07.30-08.15: Aktiv morgen
Frivillig aktivitet: Der udbydes hver morgen 2 aktiviteter: Det kan f.eks. være yoga, løb eller vandretur for de morgenfriske. Det er ganske frivilligt og meget hyggeligt.
08.30-09.15: Morgensamling
09.45-11.45: Sommer sammen
Med garanti for hygge, morskab og fællesskab til en herlig formiddag i samarbejdets navn.
14.00-16.00: Det handler om Danmark
Foredrag v. Søren Ryge
Oplev en historiefortæller i verdensklasse i dette foredrag med Søren Ryge. Han har fastholdt danskerne til tv-skærmen i en hel menneskealder, så han ved om nogen, hvordan man formidler på bedst mulig vis. Søren Ryge vil naturligvis fortælle om haven, men også om landskaber i Norden og de mennesker, der lever der. I får fortællingen om os mennesker og vores hverdag, som vi selv ser den. Søren Ryge taler aldrig op til folk eller ned til folk. Han taler altid i øjenhøjde, præcis som I kender Søren Ryge fra TV, så fortæller han roligt, rytmisk og velformuleret om stort og småt i hverdagen. Han smager ofte på ordene. Ordene har tydeligt en betydning, og de er ikke valgt tilfældigt. Søren forstår at fortælle en historie. Lad dig rive med af historien, som garanteret får dig til at trække på smilebåndet.
17.00-18.00: Gin o'clock og højskolehygge
19.30-21.00: Terningfortællinger
Et hyggeligt spil hvor dine historier kommer i fokus. Deltagerne sidder i små grupper og slår med en terning – ud fra terningens antal fortælles en historie fra det pågældende år i ens eget liv. En dejlig måde at genhuske sine erindringer og lære om hinanden på.
21.00-22.30: Brandbjerg Café
Nyd aftenkaffen og måske en cocktail, når vi sammen runder dagen af med lidt mere dejlig musik fra playlisten og hyggeligt samvær med skønne mennesker.
Onsdag
07.30-08.15: Aktiv morgen
Frivillig aktivitet: Der udbydes hver morgen 2 aktiviteter: Det kan f.eks. være yoga, løb eller vandretur for de morgenfriske. Det er ganske frivilligt og meget hyggeligt.
08.30-09.15: Morgensamling
09.45-11.45: Håb - Et forsvar for fremtiden
Foredrag v. Kristian Leth
Dette foredrag er et helhjertet forsvar for håbet og en veldokumenteret afvisning af den dommedag, medierne fortæller os er på vej. Baseret på Leths bog af samme navn er foredraget underbygget gennem masser af data og interviews med internationale videnskabsmænd og eksperter, som sagligt argumenterer for, at vi skal mane frygten i jorden. Kristian Leth forklarer, hvorfor vi egentlig burde være mere optimistiske nu i denne tid end nogensinde før. Selvom det er blevet umoderne at håbe og tro på, at det kan være anderledes. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til fremtiden.
14.00-16.00: Vandringseftermiddag
Vælg imellem:
- Vandretur i Grejsdalen
- Stillevandring i skoven
17.00-18.00: Gin o'clock og højskolehygge
19.30-21.00: Højskolesang: Ud under åben himmel
Vi tager højskolesangbogen med i atriumgården og synger for fuglene og den åbne himmel. Det bliver danske 80'er klassikere og glade sangbare sange, der skaber fællesskab og glæde.
21.00-22.30: Brandbjerg Café
Nyd aftenkaffen og måske en cocktail, når vi sammen runder dagen af med lidt mere dejlig musik fra playlisten og hyggeligt samvær med skønne mennesker.
Torsdag
07.30-08.15: Aktiv morgen
Frivillig aktivitet: Der udbydes hver morgen 2 aktiviteter: Det kan f.eks. være yoga, løb eller vandretur for de morgenfriske. Det er ganske frivilligt og meget hyggeligt.
08.30-09.15: Morgensamling
09.30-16.00: Heldagstur til Vejle
Vi skal på en fantastisk heldagstur til Vejle. Vejle er en by ved vandet, og vi følger vandet igennem Vejles nutid og fortid. Fra havnen, som er i en omstillingsproces fra industrihavn til livsstilsområde med restauranter, beboelse, hyggerum og ikke mindst det majestætiske Fjordenhus til Spinderihallerne, der kigger på, hvad vandkraften har betydet for Vejle, og slutter i Økolariet, som er en fantastisk udstilling, der sætter fokus på miljøet.
17.00-18.00: Gin o'clock og højskolehygge
18.00-22.00: Grill-selv og hygge i atriumgården
21.00-22.30: Brandbjerg Café
Nyd aftenkaffen og måske en cocktail, når vi sammen runder dagen af med lidt mere dejlig musik fra playlisten og hyggeligt samvær med skønne mennesker.
Fredag
07.30-08.15: Aktiv morgen
Frivillig aktivitet: Der udbydes hver morgen 2 aktiviteter: Det kan f.eks. være yoga, løb eller vandretur for de morgenfriske. Det er ganske frivilligt og meget hyggeligt.
08.30-09.15: Morgensamling
09.45-16.00: Vandretur til Jelling med rundvisning på Kongernes Jelling og tur til Fårup sø.
Vi tager på en herlig vandretur til Jelling (6 km), hvor vi får en rundvisning på Jellingehøjene og Jellingstenene. Herefter vandrer vi videre til Fårup sø (3 km), hvor vi spiser en lækker medbragt frokost. Herefter er der tid til at hygge ved søen, og en dukkert før vi vandrer hjem (8 km) eller kører med bus.
17.00-18.00: Gin o'clock og højskolehygge
19.30-21.30: Dilemma Café
I grupper vil vi blive udfordret med spændende dilemmaer inden for mange genrer: Hver gruppe er sit eget lille monopol, og debatten kan blive heftig!
21.00-22.30: Brandbjerg Café
Nyd aftenkaffen og måske en cocktail, når vi sammen runder dagen af med lidt mere dejlig musik fra playlisten og hyggeligt samvær med skønne mennesker.
Lørdag
07.30-08.15: Aktiv morgen
Frivillig aktivitet: Der udbydes hver morgen 2 aktiviteter: Det kan f.eks. være yoga, løb eller vandretur for de morgenfriske. Det er ganske frivilligt og meget hyggeligt.
08.30-09.15: Morgensamling
09.45-11.45: Teaterliv - om at røre mennesker
Foredrag v. Line Knutzon
Line Knutzon er blevet betegnet som en af de mest centrale og originale danske dramatikere i de seneste 15 år og er populær blandt sit publikum. Knutzons historier tematiserer eksistentialistiske og politiske emner, og hun gør det i et sprog, som er energisk, fuldt af poetiske perler, humoristisk spiddende og absurd på den fuldstændig lattervækkende, tåkrummende og genkendelige måde. Med udgangspunkt i sin tid på Betty Nansen Teatret fortæller hun om at sætte livet på dramatik og om at røre mennesker.
14.00-16.00: Sommeraktiviteter i parken
Vi runder ugen af med en dejlig eftermiddag med hygge i parken. Havespil, kaffe, en kold drink eller et brætspil.
16.00-18.00: Festforberedelser
Vi skal holde en mægtig afslutningsfest, og når festglade kursister går sammen om at skabe rammerne, kan det kun blive storslået.
18.30-22.30: Festaften med liveband
Søndag
08.30-09.30: Udtjekning
09.30-10.30: Ugeafslutning og fælles afsked
Måltider
Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.30-8.30. Lækker frokostbuffet kl. 12.00, samt dejlig aftensmad kl. 18.00. Hver formiddag, eftermiddag og aften byder køkkenet på kaffe med frugt, kage, brød, boller eller lignende. Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser.