Tankevækkende Bridge 2025

Mandag

10.30-11.00: Ankomst

11.05: Velkomst
Vi byder velkommen og præsentere os selv og Brandbjerg Højskole.

12.30-13.30: Indkvartering

13.30-14.30: Rundvisning på skolen og Brandbjergs Historie
Vi går en tur på skolen, i parken og kigger ned i herregården, hvor vi hører om Brandbjergs historie og den tragiske fortælling om den grå dame og skudholdet fra 2. verdenskrig.

15.00-17.30: Introduktion af underviserne, bridgetest og undervisning i bridge

19.00-21.00: Det gådefulde univers i biologiens tegn.
Foredrag v/ Biolog Kristine Bohmann

Kan man samle DNA-spor fra dyr direkte fra luften? Det spørgsmål satte lektor Kristine Bohmann fra Københavns Universitet sig for at undersøge. Det førte til udviklingen af en DNA-støvsuger. I foredraget fortæller Kristine om rejsen fra vild idé til udviklingen og afprøvningen af støvsugeren – herunder om den første afprøvning i København ZOO og om støvsugning i både den danske natur og i tropiske skove i Uganda og Madagascar. Derudover fortæller hun om, hvordan metoden potentielt kan bruges til at kortlægge dyrs tilstedeværelse – og om alle de ting der skal findes svar på, før det kan lade sig gøre.

21.00: Bridgespil og hygge i Herregården

Tirsdag

07.30: Frivillig aktiv start på dagen: Yoga, gåtur eller løbetur i skoven

8.30-9.15: Morgensamling

09:30-11:45: I krig og kærlighed – Turgenev, Dostojevskij og Tolstoj v/ Peter Bock Nielsen

De tre samtidige forfattere Ivan Turgenev, Fjodor Dostojevskij og Lev Tolstoj anses som de tre store forfattere inden for den særlige russiske realisme. De havde alle en økonomisk privilegeret baggrund, beskæftigede sig i deres litteratur med filosofiske og nationale spørgsmål og oplevede alle at se deres værker opnå stor udbredelse i deres samtid. Men selvom der er lighedspunkter mellem dem, så havde de radikalt forskellige holdninger til Rusland og det russiske folks identitet og plads i verden. Ydermere havde de tre meget forskellige personligheder, hvilket ikke bare førte til gnidninger men i perioder til egentligt fjendskab, og man ved, at ordet duel er blevet ytret imellem dem mindst én gang. I dette foredrag vil jeg udlægge de tre forfatteres forfatterskaber, og vise, at de virkelige forfattere kan være lige så forfængelige, arrogante men mest af alt farverige og underholdende, som de karakterer, de skaber i deres værker.

12.00-13.00: Frokost

13.00-17.30: Bridgespil

18.00-19.00: Aftensmad

19.00: Europa – Hvad nu? Foredrag v/Lykke Friis

EU står over for den største krise siden Anden Verdenskrig – med bl.a. krig i Europa og Mellemøsten, inflation, lav vækst og voksende polarisering. Modsat tidligere kriser er denne karakteriseret ved, at Tyskland også er i krise og ledes af en regering, der for længst har mistet sit flertal i meningsmålingerne. Samtidigt med at EU skal fastholde enigheden internt udfordres EU i stigende grad udefra, ikke mindst af Kina

men også at et USA, hvor Donald Trump igen spøger i kullisen. Oven i udefrakommende problemer kæmper EU også med medlemmer, såsom Polen og Ungarn, der pludselig sætter spørgsmålstegn ved en grundpille i vestlige demokratier, magtens tredeling.

21.00: Bridgespil

Onsdag

07.30: Frivillig aktiv start på dagen: Yoga, gåtur eller løbetur i skoven

8.30-9.15: Morgensamling

9.30-12.00: Undervisning i bridge

12.00-13.00: Frokost

13.15-17.45: Vejle Ådal og Bindeballe Købmandsgård

Oplev en uforglemmelig eftermiddag i smukke Vejle Ådal og hos Bindeballekøbmandsgård. Turen til den historiske Bindeballe Købmandsgård fra 1897 – en autentisk landhandel med masser af charme, lokale specialiteter og Danmarks største købmandsmuseum med over 5.000 nostalgiske varer. Glæd jer også til en smuk guidet vandretur i Vejle Ådal med en kyndig naturvejleder, der åbner øjnene for områdets unikke landskab og historie.

18.00-19.00: Aftensmad

19.00: Bridgespil/turnering samt hygge i Herregården

Torsdag

07.30: Frivillig aktiv start på dagen: Yoga, gåtur eller løbetur i skoven

8.30-9.15: Morgensamling

9.30-12.00: Undervisning i bridge

12.00-13.00: Frokost

13.30-15.30: Hvorfor får vi færre børn end vi ønsker os? v/ Professor Lone Schmidt

Fødselstallet falder globalt og også i Danmark, og vi får færre børn, end vi ønsker os. Ligesom flere uønsket ender med aldrig at få børn. Hvorfor er det sådan? Hvad betyder det ikke at få de børn, man ønsker sig? Der er mange komplekse årsager til det faldende fødselstal – unge voksne ønsker meget skal være på plads inden de begynder at få børn; mange har en forestilling om man altid kan få børn, men hver femte kvinde og mand har nedsat frugtbarhed. Unge voksne ved for lidt om frugtbarhed, og om risikofaktorer for nedsat frugtbarhed. Fra politisk side har der gennem mange år været fokus på at få unge så hurtigt gennem uddannelsessystemet som muligt og ud på arbejdsmarkedet. At få børn er for mange mennesker en eksistentiel del af meningen med livet, og ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling er ofte en alvorlig psykosocial belastning.

16.30: Festforberedelser

18.00: Festmiddag
Vi nyder på kursets sidste aften en dejlig middag og fejrer en veloverstået uge sammen med de andre kursusgæster fra Tankevækkende Højskole og Tankevækkende vandring.

Fredag

07.30: Frivillig aktiv start på dagen: Yoga, gåtur eller løbetur i skove

8.30: Udtjekning fra værelserne

9.00-11.00: Undervisning i bridge

11.15-12.00: Evaluering af ugen

13.00: Farvel og tak for denne gang

Måltider

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.30-8.30. Lækker frokostbuffet kl. 12.00, samt dejlig aftensmad kl. 18.00. Hver formiddag, eftermiddag og aften byder køkkenet på kaffe med frugt, kage, brød, boller eller lignende. Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Brandbjerg Højskole