Højskolesang og klassisk højskole

Tirsdag 27. juni – Lørdag d. 1. juli 2023
– dansk musik fra 80´erne og frem  

TILMELD DIG HER

Velkommen til et fantastisk højskolesangkursus med fokus på dansk musik fra 80´erne og frem. Vi skal synge en masse vidunderlige sange fra højskolesangbogen, og på dette kursus vil sangene især være fra de sidste 40 års danske sangskat. Vi skal møde nogle af komponisterne som f.eks. Erik Sommer – komponist bag hele 11 sange i højskolesangbogen – bl.a. den udødelige ”Du som har tændt millioner af stjerner”, Halfdan Rasmussens ”Noget om Kraft” og ”Nu går solen sin vej”. Men også en yngre komponist som musikeren Tue West, der har fået en fantastisk ny sang med i højskolesangbogen – nemlig ” Hvad tænker Ingrid på” – men selv er han mest kendt for ”En sang om kærlighed”. Vi skal også høre foredrag med Georg Metz om humor, Peter Borberg om Jørgen Ryg og ikke mindst ”3 x Koppel” – 3 generationer af den legendariske musik-familie Koppel.

Og så er der selvfølgelig også tid til morgensamlinger, en kultur-tur til Vejle og andre klassiske højskoledyder.

 

Medvirkende
· 3 x Koppel: 3 generationer af familien Koppel. Anders Koppel (f. 17.7.1947), dansk komponist og musiker, søn af Herman D. Koppel. Han dannede i 1967 sammen med broderen Thomas rockgruppen Savage Rose, hvori han spillede orgel og skrev tekster. Marie Carmen Koppel (f. 30 september 1971), soul- og gospelsangerinde. Hun har gennem en årrække har opbygget et stort og trofast koncertpublikum. Med sin store stemme fylder hun kirker, spillesteder og kulturhuse landet over med intensitet, nærver og musikalitet på internationalt niveau. Molly Koppel er 26 år, sangerinde og sangskriver. Hun debuterede med ep’en Waves i 2019, som repræsenterer hendes første udgivelse som solo artist – hvortil flere udgivelser er kommet siden. Musikken rummer elektronisk RnB, soul og fængende popmelodier og bevæger sig ubesværet mellem det elektroniske til det organiske med et ofte jazzet twist.

· Georg Metz: Tidligere chefredaktør, tidligere tv-medarbejder, tidligere Statens Filmkonsulent, tidligere forfatterformand, formand for den2radio, forfatter, billedkunstner, kolumnist og foredragsholder.Syngesalonen.dk

· Tue West: I knap 20 år har Tue West opholdt sig på sin egen musikalske platform og har samtidig været en bestanddel af 0’ernes store generation af dansksprogede sangskrivere. Har du svært ved at høre sangene for dig klan du lytte til nogle af Tue Wests store hits som ”En sang om kærlighed” eller ”Hun er fri”. Nærværende og aktuelle sange om livet er omdrejningspunktet, og den udtryksfulde og improviserede tilgang til musikken er en stor del af musikerens dna. I 2021 udgav Tue West sit første album i 5 år: “Frihed Til At Være En Fange”. Tilbage i 2004/05 blev debutpladen belønnet med en Grammy, P3’s talentpris og en kunstpris fra Statens Kunstfond. “Solo koncerterne har et intimt særpræg, båret frem af improviserede passager, poesi og historiefortælling, samt et bredt og genkendeligt bagkatalog.”

· Erik Sommer: Konservatorieuddannet musikpædagog Erik var i 16 år ansat som lektor i musik ved Nr. Nissum Seminarium og forud herfor højskolelærer på hhv. Silkeborg og Danebod Højskole igennem i alt 12 år. Fra 2005 til 2010 var han forstander på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum. Han har endvidere en organistuddannelse (PO) fra Vestervig Kirkemusikskole. Erik Sommer har en omfattende komponistvirksomhed bag sig med mange sange og salmemelodier, hvoraf en del er blevet optaget i højskolesangbogen og i den nye salmebog. Som påskønnelse for sit mangeårige arbejde med musik og undervisning har han modtaget Nutzhorns Legat, Ringkøbing Amts Musikpris og senest Den Folkelige Sangs pris. Erik Sommer er manden, som har været medvirkende til, at salmer som ”Du som har tændt millioner af stjerner” og ”Nu går solen sin vej ” er blevet så kendte og elskede, som de er i kraft af deres skønne sangbare melodier, sange som der helt sikkert bliver lejlighed til at synge på Brandbjerg. Erik var i 16 år ansat som lektor i musik ved Nr. Nissum Seminarium og forud herfor højskolelærer på hhv. Silkeborg og Danebod Højskole igennem i alt 12 år. Fra 2005 til 2010 var han forstander på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum. Han har endvidere en organistuddannelse (PO) fra Vestervig Kirkemusikskole. Erik Sommer har en omfattende komponistvirksomhed bag sig med mange sange og salmemelodier, hvoraf en del er blevet optaget i højskolesangbogen og i den nye salmebog. Som påskønnelse for sit mangeårige arbejde med musik og undervisning har han modtaget Nutzhorns Legat, Ringkøbing Amts Musikpris og senest Den Folkelige Sangs pris. Erik Sommer er manden, som har været medvirkende til, at salmer som ”Du som har tændt millioner af stjerner” og ”Nu går solen sin vej ” er blevet så kendte og elskede, som de er i kraft af deres skønne sangbare melodier, sange som der helt sikkert bliver lejlighed til at synge på Brandbjerg.

· Peter Borberg: Peter Borberg er uddannet mag.art. i dansk og journalist. Stifter og medindeha- ver af Asbjørn & Borberg der gør sig i strategisk kommunikation, pressehåndtering og foredrag. Sammen har de udgivet flere bøger om blandt andet OB, Scankab Cables, Storebæltsbroen og sportsskader. Peter Borberg har modtaget Storm P Prisen for sin årelange formidling af Storm P’s liv og virke – ikke mindst i form af bogen “Storm P – en biografi”. Prisen bliver uddelt af Foreningen Storm P Museets Venner og tegneren Robert Storm Petersens Museumsfond.

· Carsten Knudsen: Carsten Knudsen 63 år. Spillede Getrud Sand og nissen Gynther I The Julekalender.Var med i, og leverandør af, mange af sangene til De Nattergale. Han har ingen uddannelse, men er efterhånden oppe på 45 fjumreår.Siden 1999 har han optrådt solo både som entertainer, men også med musikalske koncerter i kirker og på festivaler. Han har det sidste årti komponeret en del klavermusik og guitarmusik.”

Prisen inkluderer:

· 4 overnatninger i delt dobbeltværelse
· Fuldpension inkl.  festmiddag
· Kaffe/te og vand
· Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.

Foredrag:

· Carsten Knudsen: En kylling kysser stjernerne
· Familien Koppel i ord og toner gennem 100 år: Foredrag med Anders, Marie Carmen og Molly Koppel.
· Tue West: En dansk sangskriver med noget på hjerte
· Erik Sommer: Du som har tændt millioner af stjerner
· Georg Metz: Humor som overlevelse
· Peter Borberg: Hele Danmarks Jørgen Ryg

Andre oplevelser:
· Morgensamlinger
· Terningfortællinger
· Kultur-tur til Vejle

KURSUSPROGRAM

Tirsdag 27/6 
10.30-11.15: Ankomst og indkvartering  
11.30: Frokost  
12.30: Indkvartering på værelser
13.00: Velkomst og rundvisning på skolen med Brandbjergs Historie:Vi skal møde hinanden, høre om programmet, og bagefter går vi en tur på skolen, i parken og kigger ned i herregården, hvor vi hører om Brandbjergs historie og den tragiske fortælling om den grå dame.  
15.00-17.15: Peter Borberg: Hele Danmarks Jørgen Ryg – Et foredrag om komikeren og tragikeren Jørgen Ryg: Jørgen Ryg blev gennem tre årtier regnet for en af Danmarks mest fremtrædende kulturpersonligheder og største komikere. Før det var han – hvad mange i dag har glemt – en af Europas bedste jazzmusikere. Foredraget kommer helt tæt på en sjælden kunstner, der ville prøve det hele, men som personligt kæmpede med voldsomme indre dæmoner. Samtidig er foredraget et festligt gensyn med det, som af mange regnes for dansk revys guldalder. Foredraget vil derfor også byde på sjove og tankevækkende anekdoter fra flere af landets store teater- og revyskikkelser, som har arbejdet sammen med Jørgen Ryg, bl.a. Ulf Pilgaard, Lisbeth Dahl, Daimi, Bent Fabricius-Bjerre osv.
19.30-21.00: Lyse nætter: De danske klassikere i Højskolesangbogen: Vi skal nyde de gode danske sange som Alberte Windings ”Lyse nætter”, Kim Larsens ”Papirsklip”, Nannas ”Buster” og mange andre uforglemmelige danske popklassikere.    

 

Onsdag 28/6  
8.30: Morgensamling  
9.30-11.45:  Georg Metz: Humor som overlevelse: Grin og gråd i op til to timer med eller uden pause.” Det er vigtigt af og til at mærke, at man har stadig har nogle lattermuskler. Humoren har jeg svært ved at se bort fra. Hos Storm P. siger dommeren vredt, at man jo har fundet tiltaltes fingeraftryk på gerningsstedet, hvortil den lille mand svarer: Umuligt, hr. Dommer jeg havde handsker på. Her åbner der sig horisonter, hvad der sker, hver gang den store humor kommer på bordet. I den jødiske tradition er der et hav af historier, der sætter livet i relief. Humor kan jeg tale længe om og gør det gerne.
13.00-15.00: De nyere sange i højskolesangbogen: Vi bliver præsenteret for en række af de nye sange i den nye højskolesangbog og skal selvfølgelig lære at synge dem.    
19.30-21.00: Erik Sommer: Du som har tændt millioner af stjerner: Vi skal møde en af de danske komponister, der har flest sange med i højskolesangbogen. Han er melodimanden bag ”Nu går solen sin vej”, ”Noget om kraft”, ”At lære er at ville” og selvfølgelig ”Du som har tændt millioner af stjerner.”

 

Torsdag 29/6  
9.30-11.45: Tue West: En dansk sangskriver med noget på hjerte:
Koncert/Foredrag/Fællessang med anekdoter fra livet som musiker og højskolelærer og fortællinger om sangene. Det hele krydres med drypvis motiverede sange fra højskolesangen, bl.a.  et lille kig ind i sangen “Hvad tænker Ingrid på” af sangskriveren selv. 
13.00-17.00: Kultur-tur til Vejle: Vi skal besøge og høre historien om Spinderihallerne i Vejle – et kulturhus med både kulturmuseum, kunstudstillinger og mange spændende arrangementer. Bagefter tager vi på Vejle Kunstmuseum, hvor vi ligeledes vil få en spændende rundvisning i den aktuelle udstilling.
19.30: Midsommersange fra højskolesangbogen: Aftenen vil foregå i hyggeligt samvær med højskolesangbogen, hvor vi skal synge nogle af de mange midsommersange.

Fredag 30/6 
8.30: Morgensamling 
9.30-11.45: Højskolesang: Kys det nu (det satans liv): Vi runder ugen af, hvor vi startede, med en perlerække af de nyere danske klassikere fra 80érne og frem i højskolesangbogen med sange af bl.a. Steffen Brandt, Anne Linnet og Peter AG Nielsen.
14.00-16.00: Familien Koppel i ord og toner gennem 100 år: Foredrag med Anders, Marie Carmen og Molly Koppel. En musikalsk fortælling om familie, musik, samarbejde og fællesskab: Den 1. oktober 1908 blev Herman D. Koppel født i Danmark som ældste søn af polsk-jødiske indvandrere. Dette var begyndelsen på Familien Koppels “musikdynasti”, og er i dag begyndelsen til en skøn aften i selskab med tre generationer af  musikere fra Familien Koppel. Herman begyndte at spille klaver som 5-årig, og det udviklede sig til en lang musikalsk karriere og en utrolig omfattende en af slagsen. Herman D. Koppels virke omfattede roller som pianist, komponist, improvisator, og som inspirationskilde for mange og ikke mindst hans egen familie. På denne aften fortæller Marie Carmen, Molly og Anders levende om familien, om deres liv og samarbejde. Fortællingen bliver understøttet med musikalske indslag og sange.
19.00: Festmiddag  

Lørdag 1/7 
8.30: Udtjekning fra værelser 
9.00-11.00: Carsten Knudsen: En kylling kysser stjernerne: Et musikalsk foredrag med Carsten Knudsen fra ”De nattergale”. Om min rejse fra Vestjylland og til de store scener – Karrierevalg og/eller tilfældigheder – Jeg har indtil nu haft 45 fjumreår. Om jantelov, om mindreværd, om at være dårlig til at sælge sig selv, om at bygge mod op, om at være tosproglig: jysk/dansk, om besværligheder med rigsdansk når ens modersmål er jysk.
11.30: Frokost 
12.45: Farvel og tak for denne gang  

 

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.30-8.30. Lækker frokostbuffet kl. 11.30, samt dejlig aftensmad kl. 17.30. Hver formiddag, eftermiddag og aften er der kaffe med frugt, kage, brød, boller eller lignende.  

Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser.  

Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.  

Tilmelding og betaling

Betalingsopgørelse modtages pr. mail få dage efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Endeligt program modtages pr. mail eller pr. post 2 uger før kursusstart. Hvis du selv vælger at aflyse dit ophold, mister du dit indbetalte indmeldelsesgebyr på 500 kr. Aflyser du mindst 4 uger før opholdets begyndelse refunderes hele kursusgebyret på nær indmeldelsesgebyret. Ved afbud senere end 4 uger før kursets start, mister du det samlede indbetalte kursusgebyr.

Her kan du finde vores generelle betalings- og afbestillingsbetingelser 

Har du diabetes eller allergier i fht. mad - kan du læse mere om Brandbjergs køkken her.

Har du spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Brandbjerg Højskole på 75 87 15 00 eller bh@brandbjerg.dk

Kursusperioder og priser

5 dages kursus
Dobbeltværelse*: kr. 4.950 ,-
Tillæg for enkeltværelse:    kr. 1000 ,-

Kurset foregår i dagene
Tirsdag 27. juni – Lørdag d. 1. juli 2023

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.

 

Transport

Kommer man med offentlig transport kan der bestilles flextaxa fra Vejle station til og fra højskolen. Læs mere her:
www.sydtrafik.dk/fle

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 10.00 til 14.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Generic filters
Exact matches only

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.

Brandbjerg Højskole
4.9
Based on 28 reviews
drevet af Facebook