HVAD SKAL JEG EFTER GYMNASIET?
Er du i tvivl om, hvad du skal lave efter gymnasiet? Måske er du træt af karakterræset. Måske har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab. Måske drømmer du om at rejse? At blive begejstret? Ændre verden? Tag de første skridt frem mod det, du drømmer om på Brandbjerg Højskole. Her kan du gøre en forskel for dig selv og for verden.
Et sabbatår efter gymnasiet kan sagtens byde på faglighed
På Brandbjerg Højskole har du mulighed for at dyrke og styrke din faglighed. Vi tilbyder et stærkt fællesskab med fokus på projekt- og debatkultur. Her er ingen karakterer eller eksamener. Til gengæld kan du på vores hovedfag blive en del af disse faglige miljøer:
Fagene på Brandbjerg Højskole
På Brandbjerg Højskole har vi 8 fagmiljøer med over 65 fag over et år opdelt i:
Projektledelse, Friluftsliv, Musik,
Bæredygtighed, Personlig udvikling,
Kunst og Kunsthåndværk,
Politik og samfund samt Ski og idræt
Vi lægger stor vægt på teambaseret undervisning og tværfagligt samarbejde, og vi har en stærk tradition for projekter centreret omkring bæredygtighed og kulturmøde.
Hvad skal jeg efter gymnasiet? Tag med ud at rejse!
Om efteråret kan du vælge imellem en temauge på højskolen eller vores store rejse. Du kan læse mere om rejsen til Costa Rica i 2019 samt rejsen til Sydafrika og Cape Town i 2020 her.
Om foråret byder vi på obligatorisk studierejse til Catalonien. Friluftsliv rejser på fjeldskitur i marts, og i temaugen i februar tilbydes alpin skirejse for alle. Alle større fag rejser på kortere ture i Danmark.
Besøg Brandbjerg
Kom og besøg os! Vi viser med glæde Brandbjerg frem på en personlig rundvisning, hvor du uforpligtende kan snuse til en helt almindelig dag på højskolen og selvfølgelig få en snak om livet på højskole med både lærere og elever.
Vi fik en festivalbillet, og de hjemløse fik varme soveposer
”Man kan ikke gå på Brandbjerg uden at blive indhyllet i projekter fra morgen til aften. Sådan er livet på Brandbjerg – ind med en masse kreative projekter og livet bliver mere meningsfyldt. At samle skrald og brugbare ting i regnvejr, mens man støtter en god sag, skaber betydning. Vi fik en festivalbillet, og de hjemløse fik varme soveposer. ”
BESTIL BROCHURE
BRANDBJERG HØJSKOLE

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser