Klatring (reb)

”Anne er først oppe. Shit der er da alligevel lidt langt ned. Ludvig griner, han har fået viklet rebet rundt om foden og kan ikke få den fri. Niklas står på jorden og guider. Nu er der snart frokost. Mon Ludvig når at komme fri?”

Klatring er en sjov og udfordrende aktivitet, hvor vi støtter og hjælper hinanden, samtidig med at vi bliver stærkere og smidigere. På Brandbjerg har vi masser af muligheder for at klatre. Indenfor har vi en såkaldt bouldervæg – en 4,5 meter høj klatrevæg med lette og svære ruter, udhæng m.m. Og en helt nybygget højvæg lavet specielt til rebklatring.

Vi skal lære at sikre hinanden, både på topreb og førstemandsklatring.

Vi skal arbejde med klatreteknik og klatretræning. Herunder også den psykiske udfordring – højden, presset, sværhedsgraden. Hvor man arbejder med sig selv, og også får presset sig selv og flyttet nogle grænser.

Her lærer du at klatre i reb. Du bliver introduceret for forskellige teknikker og lærer at mestre dem. Du kan være med ligegyldigt om du drømmer om at blive klatreinstruktør eller bare om at udfordre din højdeskræk.

 

Fagmiljøet Ski og idræt

Vil du være en del af et højskolemiljø, hvor du kan dyrke idræt, komme på ski eller blive skiinstruktør i Østrig? På Brandbjerg Højskole har vi en række spændende idrætsfag, som du kan dyrke sammen med interesser indenfor andre genrer. 

FAGMILJØET FRILUFTLIV

Brandbjerg Højskole er ikke en friluftslivshøjskole, Vi er en almen højskole med en række spændende fagmiljøer. Du har derfor mulighed for at have masser af friluftsliv på skemaet. Faget Friluftliv er et af de bærende fag i fagmiljøet og du kan udover friluftliv have en række kreative fag i løbet af dit ophold på Brandbjerg Højskole. Du kan f.eks. kombinere friluftsliv med MTB+, Havkajak,
fjeldskitur, havkajak, Natursyn, Naturens forråds-kammer, Alpin skitur og Jagttegn

Underviser

Niklas Dahl-Nielsen

Niklas Dahl-Nielsen

Niklas elsker at udfordre både krop og hoved i samhørighed og lære nye bevægelser på klatrevæggen, bedre kontrol over mountainbiken eller god teknik i badminton. Så længe, der er kropsligt udviklingspotentiale, elsker han at være med og står sjældent tilbage for en udfordring – hvis der er plads til at være legende og nysgerrig.

Niklas har en kandidat i idræt og tog på studiet en etårig friluftsuddannelse i nordens lande. Han underviser i friluftsliv og idrætsfag.

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.