Kor

Der er stille et kort øjeblik - jeres korleder, Kristoffer, giver signal, I trækker vejret sammen og lader sangen strømme ud gennem jer. Lyden af klaveret og de forskellige sangstemmer blander sig, og sød musik opstår i vores store sal. Det er første gang, I synger Coldplays Paradise med fire forskellige stemmer - og én af dem er din..

 

Det er livsbekræftende og lærerigt at synge sammen, og når man synger i kor, er det noget helt særligt. Kor kan noget andet end fællessang – det er et rum, hvor vi arbejder med din stemme i samspil med andres stemmer. Alle kan være med, og alle bliver udfordret – både nybegynderen og den rutinerede kor-rotte.

At synge i kor på Brandbjerg Højskole er at træne sin stemme, sin musikalitet og sin lydhørhed overfor de andre stemmer i koret. Vi går meget op i, at alle er med og bakker hinanden op, for det er i det fælles skaberværk, at musikken virkelig kommer til sin ret.

Fagmiljøet Musik og Dans

Vil du være en del af et musikmiljø, hvor musikken strømmer ud af alle øvelokaler og fællesrum? Musik på Brandbjerg Højskole er et fagmiljø, for dig der gerne vil udforske musikken sammen med andre i sammenspil, stemmetræning, elektronisk musik eller sangskrivning.

Underviser

Kristoffer Fynbo Thorning

Kristoffer Fynbo Thorning

Energi, kreativitet og nysgerrighed er nøgleord for Kristoffers musikalske liv. Han elsker at lege, spille, skabe og sætte i gang og når man er i rum med Kristoffer, går der ikke lang tid, før man smiler, griner, forundres eller er i gang med noget nyt og spændende.

Kristoffer elsker musik vendt på alle ledder og kanter og lægger meget vægt på, at det skal kunne mærkes fysisk. Han elsker computere og ting, der kan skabe sære lyde og når han ikke er på højskolen, er det her, han lægger sin tid.

Han turnerer i det meste af verden med sin elektroniske vokalgruppe Postyr, hvor han er maskinfører og sanger og derudover laver han mærkelige lyd-projekter med gruppen RumKlang.

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Generic filters
Exact matches only

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.

 

Jeg vil gerne hjælpe dig:)

Hvor mange bliver vi?
Hvad er kønsfordelingen?
Hvad skal jeg pakke?
Spørgsmålene kan være mange...
- chat i højre hjørne
sms/ring (29 88 10 73)
eller send dine oplysninger til mig
så vender jeg tilbage
Birgitte

Vi sender den til dig snarest!