Naturen i fjæset

”Så I den? – vandrefalken” ”Øhh” tænker du – næh det gjorde du så nok ikke. Simon har altså et skarpt øje. Måske kan du også lære at spotte vandrefalken. Eller det kunne da også være lidt vildt at se en havørn. Du kigger ud over marsken. Her er nu ret dejligt – lige her midt i det hele.

I Naturen i Fjæset sigter vi mod at få blik for både detaljen og helheden og på den vis få mest muligt ud af vores oplevelser i naturen. Vi bruger ugen på at lære spotte vildtet og få en anden oplevelse af at bevæge sig gennem naturen – den bliver aldrig den samme igen, når først du har lært det, fordi den nye måde at se naturen på giver adgang til unikke naturoplevelser og nye overvejelser over naturens væsen. Og så skal vi også kigge på etik og debat – Natursyn og bæredygtighed. Temaugen tager os også med på ekskursioner væk fra den natur der omgiver højskolen. F.eks. gåsesafari i Marsken, kanin- og råvildttur til Endelave, og på kronvildtsafari på Djursland.

 

Hvad får du ud af faget:
Her lærer du om den danske naturs historie, om natursyn og menneskesyn, og om hvordan brugen af naturen er brolagt med respekt for traditionen, vildtet, naturen og andre naturbrugere. Du lærer om forholdet mellem kultur og natur, mellem liv og død og om menneskets afhængighed af og indflydelse på naturen, samt ikke mindst det moderne menneskes fremmedgjorthed overfor naturen.

Du bliver skarpere på at sanse naturen og derigennem opnå helt unikke naturoplevelser. Du får altså bogstavelig talt naturen lige i fjæset.

FAGMILJØET FRILUFTLIV

Brandbjerg Højskole er ikke en friluftslivshøjskole, Vi er en almen højskole med en række spændende fagmiljøer. Du har derfor mulighed for at have masser af friluftsliv på skemaet. Faget Friluftliv er et af de bærende fag i fagmiljøet og du kan udover friluftliv have en række kreative fag i løbet af dit ophold på Brandbjerg Højskole. Du kan f.eks. kombinere friluftsliv med MTB+, Havkajak,
fjeldskitur, havkajak, Natursyn, Naturens forråds-kammer, Alpin skitur og Jagttegn

Underviser

Simon Lægsgaard

Simon Lægsgaard

Simon er uddannet teolog. Han Underviser i Mad med Mod, Store Naturoplevelser, Jagttegn og Jagt & Fiskeri. Simon er Brandbjerg Højskoles dedikerede forstander og deltager gerne og ofte i diverse samfundsdebatter.

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

[wd_asp id=2]

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.