Nordisk strikkesymposium
Mandag 5. – søndag 11. august 2019
NORDISK STRIKKESYMPOSIUM 2019 er dedikeret til Strik med Kunst og Kant og arrangeret i samarbejde med Gavstrik.
På Nordisk Strikkesymposium får du mulighed for at udforske og afprøve forskellige måder at arbejde med håndarbejde: Kunstnerisk, klassisk, traditionel og aktivistisk med nogle af Danmarks og Europas bedste og mest inspirerende strikkere og kunsthåndværkere.
Vi beskæftiger os med klassiske strikketeknikker, farver, mønstre, design og udvikling heraf, men fokuserer også – i nogle af ugens mange workshops – på den kunstneriske tilgang til strik og tekstiler, som går glimrende hånd i hånd med den aktivistiske brug.
Glæd dig til gåture i park og skov, udflugt til Kongernes Jelling, morgensamling med sang, foredrag der perspektiverer og inspirerer, vores helt egen huskunstner, 3 udstillinger, markedsplads hvor du kan handle og hyggelige aftenstunder i pejsestuen eller atriumgården. Ugen afsluttes selvfølgelig med et brag af en festaften.
PRIS: 6900 danske kroner – inklusiv kost og logi i delt dobbeltværelse på Brandbjerg højskole for medlemmer af Gavstrik. 7125 danske kroner, hvis man ikke er medlem af Gavstrik.
Der vil i ugens løb være 7 workshops på ca. 3 timers varighed (du kan frit vælge mellem 49 forskellige og sammensætte netop den uge, som du helst vil have)). Disse workshops vælger du ved tilmeldingen, og de vil have forskellige temaer og teknikker indenfor – eller i kombination med – klassisk og traditionel strik og hækling, samt mere moderne strik med kunst og kant.
I ugens løb vil Nordisk Strikkesymposium huse hele tre skønne udstillinger af kunstnerne Tonja Rosenblad og Annette Wigant samt vores helt egen huskunstner Kari Steihaug..
Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.45-8.30, lækker frokostbuffet kl. 12.30 samt dejlig aftensmad kl.18.00. Brandbjergs køkken har opnået sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser. Kl. ca 21 er der aftenkaffe. Alle måltider serveres i spisesalen, men kaffe kan tages med i pejsestuen, hvis man trænger til et hvil i en blød stol.
Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer.
Bemærk, at programmet er foreløbigt. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer. Et endeligt program fremsendes til de tilmeldte deltagere ca. 14 dage inden symposiets start og kan findes her på siden.
Bemærk også, at i enkelte workshops undervises på engelsk, norsk eller svensk. Dette står i workshopbeskrivelsen.
Kursusvært: Charlotte Zeberg Johnsen
Medvirkende:
- Sarah Corbet (UK)
- Ruth Sørensen (DK)
- Lisbeth Tolstrup (DK)
- Helene Jensen (DK)
- Helga Isager (DK)
- Helga Isager (DK)
- Sybil Ra
- Annette Wiegand (DE)
- Vibeke Lindhardt (DK)
- Kari Steilhaug (NO)
- Frida Engstrøm (SE)
- Anna Bauer (SE)
- Randi Samsonsen (FO)
- Vivian Høxbro (DK)
- Astrid Skibsted (DK)
- Bente Geil (DK)
- Katrine Wohllebe (DK)
- Tonja Rosenblad (DK)
- Birgit Bonefeld (DK)
Prisen inkluderer:
· 6 overnatninger i delt dobbeltværelse
· Fuldpension inkl. festmiddag
· Kaffe/te og vand
· Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.
Et væld af inspirerende workshops – se oversigt
Andre oplevelser:
· Morgensamlinger
· Fællessang med pianist
· Guidet gåtur i herregårdsparken
· Udflugt til Kongernes Jelling
Foredrag
Sarah Corbett: Craftisvism
Læs mere
Tonja Rosenblad (DK): Protestbrodøsen i aktion Foredraget tager afsæt i Tonja…
Læs mere
Frida Engström (Sverige): Gerillaslöjd eller Craftivism – en præcis definition fandtes…
Læs mere
Kari Steihaug (Norge): Det rommet du sier vi ikke har. Kunstneren Kari Steihaug arbeider…
Læs mere
Udstillinger
Workshops
Lise Vaaben: Hulmønstre
Læs mere
Farvning – Indigo: G-uld
Læs mere
Sarah Corbett: Craftisvism
Læs mere
Der må være en kant: Ruth Sørensen
Uden for nummer?: Ruth Sørensen
Smag eller udtryk?: Lisbeth Tolstrup
Garnet som ler. Krukke: Helene Jensen
Botanik knit: Helene Jensen
Sticthes: Udsolgt!: Helga Isager
Læs mere
Vandretur med naturvejleder
Random Lace: Sybil Ra (Sybil on Ravelry)
A Different Kind of Openwork (UDSOLGT): Sybil Ra
Fingerless gloves started from the thumb (UDSOLGT): Sybil Ra (Sybil on Ravelry)
Enkle mønstre med drejede masker: (UDSOLGT): Katrine Wohllebe (DK)
Sammensætning af farver i jaquard: Katrine Wohllebe (DK)
Med sting skal ondt fordrives!: Protestbrodøsen (Tonja Rosenblad)
Hönsestrikk: Anna Bauer (Sverige)
Alt i en omgang (UDSOLGT): Bente Geil (DK)
Stoppested-Brandbjerg: Kari Steihaug (Norge)
Boble-hækling: Randi Samsonsen (Færøerne)
Kari Steihaug: ”Hortus Somnia” ”En Have af Drømme”
Symposiets huskunstner, Kari Steihaug vil sammen med deltagerne lave et kunstværk med overskriften ”Hortus Somnia”, måske kan det oversættes til ”En Have af Drømme”.
Når vi planlægger og køber garn til et nyt strikketøj, er projektet fuld af drømme, planer og forventninger, og hvis strikketøjet aldrig bliver færdigt, så sidder drømme, planer og forventninger tilbage i det ufærdige projekt.
Kunstprojektet skal omfatte og indeholde alt det ufuldendte, humoren, fantasien – og historierne og drømmene som ikke gik i opfyldelse, men måske blev til noget helt andet?
Alle deltagere opfordres til at bidrage til det fælles værk: Medbring gerne ufærdigt strikketøj og andre ufuldendte projekter. Alle som ønsker det får sin ufullendte tilbake etter symposiet.
Annette Wigant: strikkede værker
ANNETTE WIEGAND, Jahrgang 1955, hat in Hannover Textildesign studiert, arbeitet aber weiterhin als Krankenschwester. Sie hat seit ihrer Kindheit nicht nur gestrickt, sondern alle möglichen textilen Techniken “gesammelt”, während des Studiums viel gewebt und gezeichnet. Vor etwa 10 Jahren entdeckte sie die KlugeStrickArt, die ihr völlig neue Entwicklungsmöglichkeiten bot.
Am Anfang entstanden eher Kleidungsstücke, in den letzten Jahren aber mehr und mehr Bilder in dieser Technik. Sie strickt ihre Bilder gerne mit dünnen Nadeln und Baumwollfäden, so dass Farbmischungen wie beim Malen entstehen. Inzwischen hat sie ihre Bilder in mehreren Gemeinschaftsausstellungen gezeigt, außerdem Kurse in dieser speziellen Technik gegeben.
ANNETTE WIEGAND har studeret tekstildesign i Hannover og samtidig arbejdet som sygeplejerske. Siden barndommen har hun ikke blot strikket, men også samlet alle mulige tekstiler, og under studiet har hun desuden både vævet og tegnet. For ca.10 år siden opdagede hun KlugeStrickArt, som åbnede for fuldstændig nye udviklingsmuligheder. I begyndelsen strikkede hun mest tøj, men i de senere år er hun gået mere og mere over til at fremstille billeder i denne teknik. Hun strikker sine billeder med helt tynde pinde og bomuldstråde, således at farverne fremstår, som var de malet på. Hendes billeder har
været udstillet i flere sammenhænge, ligesom hun også tilbyder workshops i denne helt specielle teknik.
Farvning – Indigo
G-uld
Workshop
At farve med Indigo er en af de mere komplicerede farvninger, og her er der virkelig tale om at kemien skal tale sammen for at få farvestoffet frem. Samtidigt er det en af de hurtigste farveprocesser, hvor man i den grad kan få blod på tanden. Så kom og få et indblik i den blå farves verden, alt imens vi sammen får et par interessante timer sammen, og afmystificere indigofarvning.
På workshoppen starter vi med at sætte indigo-farvning i en historisk kontekst og får svar på flere spørgsmål; hvorfor er der farver der hedder potteblå og kongeblå ?
Vi tager en hurtig og let gennemgang af kemien i indigo, hvorfor den ikke er som andre farveplanter, og får 2 bud på hvordan farveprocessen kan se ud.
Herefter farver vi på livet løs i alle mulige blå nuancer, og får et kort indblik i farvelære. Til workshoppen farver vi på garnprøver, og det er på workshoppen muligt at tilkøbe et fed alpaka eller merino (50 gram 45 kr.), herudover er der under ugen adgang til vores bod (på Craft Fair), hvor der er flere kvaliteter tilgængelige. Det er også muligt at medbringe sit eget garn, (kun uldgarn) og farve på det.
Kurset henvender sig til nybegyndere såvel som øvede.
Medbring evt. forklæde eller tøj, der kan tåle en plet.
Der er ikke flere pladser på holdet tirsdag formiddag.
Der må være en kant
Ruth Sørensen
Workshop 1
En kant på strikketøjet kan betyde meget for den endelige finish.
På workshoppen vil der blive arbejdet med at strikke forskellige kanter. Det kan være ”hestetømmekanter” som begyndelse eller afslutning på strikketøjet, eller det kan være dobbelte kanter – evt. med mønsterstrik – som strikkes uden om opklippede kanter. Eller måske bare en lille tungekant i en afvigende farve som kan give en fin afslutning.
Endelig kan kanterne kombineres, og der kan måske tilføjes perler eller frynser for at give et helt personligt præg.
Medbring garn og strikkepinde samt evt. strikkeprøver fra gemmerne, som teknikkerne kan afprøves på.
Uden for nummer?
Ruth Sørensen
Workshop 1
Workshoppen handler om tilpasning af strikkeopskrift til egne mål.
Er du ikke en standard størrelse, som passer til de mål, som står i opskriften, eller har du bare lyst til at lave lidt om?
Måske vil du strikke ærmerne længere, måske har du forelsket dig i en sweateropskrift, men kunne bedre forestille dig den som cardigan med knapper.
Der kan være rigtig mange grunde til at tilpasse en opskrift. På workshoppen vil Ruth komme med retningslinjer og ideer til at ændre en opskrift, så den passer netop dig og dine ønsker.
Hvis du har en opskrift i tankerne, som du kan tænke dig at arbejde med, er du velkommen til at tage den med (men du kan sagtens deltage uden opskrift). Desuden får du brug for målebånd, tegneredskaber, lommeregner (telefon).
Smag eller udtryk?
Lisbeth Tolstrup
Workshop 2
Er strikning i Danmark underlagt nogle særlige normer for god smag? Og kan god smag stå i vejen for at ville arbejde med udtryk? Kan vi som pæne ”hånddamer” gøre op med opfattelsen af god smag og giver det mening at gøre det?
Denne workshop er et eksperiment – baseret på at afsøge grænsen for grimhed. Vi vil udfordre vores indlærte regler for god smag og arbejde med ting, vi ikke synes om. Fx ”grimme garner”, uhyggelige figurer (kranier, edderkopper e.a. i legestørrelse) og provokerende kombinationer af garn og masker. Små bøtter farve til bemaling af småting.
Materialer – medbringes af deltagerne:
Ca. 300 gram af materialer, garner, stof eller snor, vi normalt ikke ville vælge til vores håndarbejde. Et udvalg af strikkepinde, hæklenåle, sy- og knappenåle. Gerne et par lange nåle (fx fra sadelmager-faget eller bastnåle med spids).
Materialer – medbringes af instruktøren:
Inspirationsmateriale og arbejdsark (u.b.). Hvide ark papir til neutral arbejdsflade. Supplerende garner, stoffer e.a. – pris efter forbrug.
Du store maske…
Lisbeth Tolstrup
Workshop 1
Forestil jer, at vi lægger en kæmpestor lup hen over en strikket flade. Her ligger maskerne og slanger sig i tydelige forløb, og vi kan nyde udsigten til et særligt bakket landskab med dale og tinder, vegetation og kulørte farveklatter af vand, solglimt og blomster i eksotiske farver. Et lille felt søges ud, forstørres op, og pludselig sidder vi med et billede eller en struktur, der kan fremhæves og forstærkes til sit eget særlige udtryk.
Og så er der ellers frit spil for fantasien, maskerne og de supplerende tekstile teknikker.
Materialer – medbringes af deltagerne:
Garnrester i forskellige kvaliteter. Lidt pladevat eller forfilt egnet til at skabe en quiltet effekt. Et beskedent udvalg af strikkepinde, hæklenåle, sy- og broderinåle med og uden spids samt knappenåle. En neutral plade eller lille opslagstavle (max A3-format) der kan arbejdes frit på.
Materialer – medbringes af instruktøren:
Inspirationsmateriale i form af strikkede flader og arbejdsark (u.b.). Supplerende underlag til gennemsyning, garner, perler, bånd og andet dekorationsmateriale – pris efter forbrug.
Hulmønstre
Lise Vaaben
Der findes vidunderligt mange hulmønstre og dermed mange anvendelsesmuligheder. Vi kender nogle af dem fra bl.a. fra sjaler, bluser, babytøj og boligtekstiler.
På kurset kommer du til at beskæftige dig med principperne for ’at skabe et hul – eller en serie af huller’.
Du vil blive præsenteret for forskellige måder at beskrive hulmønstre på, så du bliver i stand til at forstå en opskrift, gammel som ny. Mit håb er, at du efterfølgende selv vil eksperimentere med at bryde mønstre op og kombinere i nye variationer.
Du får mulighed for at afprøve forskellige mønstre – der vil være mønstre i forskellige sværhedsgrader, så man både kan være med som nybegynder og erfaren strikker.
Undervejs får du tips og fiduser til teknikken.
Kurset forudsætter, at du kan slå masker op og lukke af, strikke ret og vrang.
Medbring alm strikkegrej incl. pinde str. 3 – 5, garn i forskellige kvaliteter og gerne lyse farver er velegnede til denne workshop.
Underviser Lise Vaaben, Tekstilformidler og strikdesigner
Garnet som ler. Krukke.
Helene Jensen
Workshop 2
Vi eksperimenterer med at strikke en krukke
Det må være muligt at arbejde med garnet, som vi arbejder med ler og laver vores helt egen personlige krukke til vindueskarmen
Kompendium der giver anvisning til en strikket krukke. Efterfølgende kan man selv eksperimentere med form
Materialer som underviser medbringer:
Kompendium
Materialer som kursister skal medbringe:
Stift garn, tykt garn, tyndere pinde
Forestil dig at siderne skal kunne holde sig selv
Papir og blyant
Nål og saks
Botanik knit
Helene Jensen
Workshop 1
Vi omsætter de klassiske danske vilde blomster: Valmue, kornblomst og mælkebøtte i frø til strik.
Der udleveres et kompendium med anvisninger på de 3 blomstertyper. Vi arbejder med garner, der understøtter blomstens udtryk, så til mælkebøtte bruges luftigt uldent garn, til valmue let men stift garn og lige så til kornblomsten. I denne workshop er det muligt at lave en æstetisk smuk buket vilde blomster til bordet, hvis det er små pinde, og til gulvet hvis det er på store pinde, man helst arbejder.
Materialer som underviser medbringer:
Kompendium
Metaltråd og glasperler
Materiale til stængel
Pris 20 kr.
Materialer som kursister skal medbringe:
Tynde garner: Hør, uld, mohair, og hvad man ellers har af rester i tynde garner
Ønsker man at arbejde på tykke pinde, medbring garn der passer til
Pinde 2 og opefter
Nål og saks
Helga Isager
Workshop 1
Jeg vil tage udgangspunkt i min næste bog, Stitches, som udkommer i marts 2019. I bogen arbejder jeg med modeller, hvor strikning og broderi kombineres.
Vi skal lave prøver, hvor vi eksperimenterer med farver og kvaliteter – lodne og glatte garner.
Jeg medbringer naturligvis alle de nye modeller fra bogen.
Niveau: lettere øvet.
Materialer som underviser medbringer:
Undervisningsmateriale
Materialer som kursister skal medbringe:
Strikkepinde i forskellige tykkelser (p 3 – 6)
Stoppenål uden spids
Garn til prøvestrikning/broderi – gerne forskellige farver og kvaliteter
Evt. blød plade til opspænding af prøver
Nipsenåle
Vandretur med naturvejleder
En skøn vandretur ad Grejdsdalsstien. Den fredede Grejsdal har et enestående idyllisk landskab og et rigt fugleliv. Grejsdalen er Danmarks dybeste dal – en kilometerlang sænkning med 50-70 meter høje, skovklædte skrænter, som ligger syd for højskolen i Brandbjerg Sønderskov og strækker sig ind til Vejle fjord.
Området regnes for et af de smukkeste steder i Danmark. Her er stejle skrænter, en rislende bæk og spændende planter, svampe og insekter, som kun findes på steder, hvor naturen selv har fået lov til at bestemme.
Vi vandrer ca. 5 kilometer. Turen tager ca. 2,5 timer. Ruten er kuperet, men der vandres ad sti. Medbring gerne praktiske sko, en drikkedunk, en lille rygsæk, solcreme og solhat.
Random Lace
Sybil Ra (Sybil on Ravelry)
Workshop 3
Students will learn how to achieve a random lace effect for knitted scarfs etc..
Materials that students should bring: Yarn (preferably Sports weight or lighter), knitting needles to knit this yarn for knitting flat (straight or circulars)
Bemærk: Sybil Ra underviser på engelsk
A Different Kind of Openwork
Sybil Ra
Workshop 2
Students will learn how to knit square holes without cutting yarn.
Materials that students should bring: Yarn (preferably DK weight or lighter), knitting needles to knit this yarn for knitting flat (straight or circulars)
Bemærk: Sybil Ra underviser på engelsk
Fingerless gloves started from the thumb
Sybil Ra (Sybil on Ravelry)
Workshop 1
Students will learn the basic construction ideas and techniques that are necessary to knit similar fingerless gloves.
Materials that students should bring: yarn (preferably fingering weight or something near to that), knitting needles to knit matching the yarn for in the round and flat (dpns, circulars – it may be good to exchange the kind of needles in the middle of the project).
Bemærk: Sybil Ra underviser på engelsk
Enkle mønstre med drejede masker
Katrine Wohllebe (DK)
Workshop 2
Drejede masker udgør et vigtigt element i mønstertraditionerne inden for strik flere steder i Europa. De ses fx både i stjernemønstrene på de gamle danske nattrøjer, i visse af mønstrene på irske og britiske fiskertrøjer samt i form af filigrane snoninger og viftemønstre på forskellige typer beklædning i regionen omkring Alperne.
Vi kigger på de drejede maskers anatomi og udtryk og strikker prøver på enkle mønstre for at få teknikkerne ind i fingrene.
Medbring lyst uldgarn til pinde 3½-4 mm og pinde i tilsvarende tykkelse. Derudover er det en god idé at have papir, skrivegrej og strikketilbehør ved hånden (fx markører, saks og nål).
For kompendium betaler hver deltager 40 kr.
Sammensætning af farver i jaquard
Katrine Wohllebe (DK)
Workshop 1
Jaquard, fairisle og flerfarvestrik er betegnelser, der alle dækker den samme teknik, hvor man strikker (oftest) glatstrik med flere farver på samme tid. På denne workshop arbejder vi med forskellige varianter af mønstre, strikning med dominans og særligt med sammensætning af farver.
Medbring ca. 10 farver garn i samme tykkelse (gerne rester) fordelt på 2 forskellige farvegrupper, fx blå/grøn og rød/orange/pink. Der må meget gerne være både mørkere og lysere farver inden for hver farvegruppe.
Desuden rundpinde og/eller strømpepinde som passer til garnet, samt 1-2 numre tykkere.
Medbring desuden ternet papir, skrivegrej, farveblyanter/tuscher, 5 små stykker stift pap ca. 3 x 10 cm i en neutral farve, samt almindeligt strikketilbehør (fx markører, saks o.l.) – og så vidt muligt en smartphone.
OBS! Vær indstillet på at dele dit garn med de andre kursister, så alle har det størst mulige farveudvalg at eksperimentere med.
For kompendium betaler hver deltager 40 kr.
Med sting skal ondt fordrives!
Protestbrodøsen (Tonja Rosenblad)
Workshop
På denne workshop vil jeg introducere til de teknikker og processer, som jeg arbejder med i mine tekstbroderier på stof og papir. Det vil være muligt at arbejde med nogle af mine eksempler: En version af et papirværk og en version af de stofbroderier, der tager udgangspunkt i klassiske broderier af Bibelcitater (med Protestbrodøse-tvist!). Hvis du kommer uden ideer, kan du alligevel få noget med hjem at arbejde videre med. Hvis du har egne ideer til tekst, vil jeg være behjælpelig med at give dem form og gøre dem klar til at brodere på papir eller stof. Hvis du har små broderede duge eller andre arvestykker liggende, som kan trænge til et kærligt spark bagi, så tag også dem med.
Jeg samler på grimme ord fra mediers og magthaveres sprogbrug, og jeg broderer de grimme ord. Broderiet kan være en virkningsfuld form til at udtrykke indignation, harme og anden god galde. En af grundene er, at broderiet er en uhyre langsom og pertentlig proces, der står i kontrast til vredens iboende spontanitet – og alene her kommer der en form for humoristisk disharmoni. Desuden er det et håndværk, der bærer en egen skønhed – hvilket igen danner modsætning til de sure opstød. Men frem for alt er broderiet ekstremt feminint, knyttet til århundreders milde og gode kvindesysler. Ikke mindst i det perspektiv er det vidunderligt at tviste broderiet til noget ganske ufeminint: Protestens indignation!
Medbring broderinål (spids), broderigarn (bomuld), saks og gerne lineal, prikkenål, fin syl.
Hönsestrikk
Anna Bauer (Sverige)
Workshop
Hønsestrik er en mere fri form for historiefortælling, der stammer fra Danmark i 1970’erne. Karakteristisk er de farverige mønstre og deres personlige og politiske budskaber. Hønsestrik har i de seneste år fundet nye udtryk i guerillasløjden. Hønsestrik er ren strikkenydelse uden hævede pegefingre, og her har du mulighed for at slappe af i farve- mønstre og fylde din strikning med dit eget indhold.
Indhold: Historien bag hønsestrik og hvordan den fandt sit nye udtryk: Guerillasløjd.
Inspiration, teknologiske tips, faldgruber, mønstre og indlysende en masse strikning.
Materialer, som kursister skal medbringe: Det er muligt at medbringe dit eget garn. Garn kan købes til kostpris. Medbring egne strikkepinde, rundpinde og/eller strømpepinde nr. 2,5 eller 3. Det er også fint at medbringe eget garn
Stoppested-Brandbjerg, Danmark
Kari Steilhaug (Norge)
Workshop
De seneste to år har Kari Steilhaug udviklet noget, hun kalder for ’Stoppested.’
Dette er en workshop, hvor vi introduceres og inspireres til kunsten at stoppe og reparere.
I dag er der mange, som ikke kan dette, og børn kender ikke længere til ordet stopning.
I vor tid, hvor økologi og genbrug er vigtige temaer, bliver stopperi og genanvendelse igen populært, og på denne workshop kan du lære eller genlære stopning og tage inspiration med dig hjem.
Kari opfordrer til, at “deltagerne skal ta med seg noe med hull som de kan stoppe” – så: husk at medbringe et stykke strik/tekstil, som trænger til at blive stoppet.
Alt i en omgang
Bente Geil (DK)
Workshop
Få en god indsigt i, hvordan du kan lave belægninger i en omgang, så for- og bagside er lige smukke, og de grimme kanter er bukket væk. Der er også mulighed for at lære at strikke/sy dobbelte knaphuller.
Medbring en strikkeprøve på 15 x 15 cm strikket i tyndt uldgarn på pind nr 3.
OBS – Strik alle kantmasker ret på retsiden og vrang på vrangsiden! Prøven skal ikke være afsluttet, men vasket og tørret fladt. Strik gerne et mønster på fladen, som ikke krymper meget.
Boble-hækling
Randi Samsonsen (Færøerne)
Kursus 2
Varighed: 3 timer
Vi fordyber os i at arbejde med at hækle boblestruktur på en 3-d form. Vi kommer til at arbejde med rytme i fladen, forskellige størrelser af bobler og den taktile//visuelle værdi af denne struktur.
Randi Samsonsen medbringer eksempler på boble-hækling. Randi Samsonsen har hæklenåle med til at låne ud.
Materialer, som kursister skal medbringe: Kursisterne medbringer hæklenål, gerne en størrelse der passer til garntykkelse (3, 4 eller 5). Du må gerne medbringe flere end en. Bomuldsgarn, men uldgarn er også brugbart.
Medbring: Hæklenål, svarende til egne garners behov (men kan også være plus str hvis garnet lægges dobbelt eller tre gange)
Væg hækling // væg-ophæng.
Randi Samsonsen (Færøerne)
Kursus 1
Varighed: 3 timer
Til denne workshop, vil I komme til at bruge mindst tre forskellige hæklestrukturer for at kunne hækle et lille vægophæng. Der vil blive præsenteret forskellige muligheder, hvor vi hovedsagelig vil have fokus på kontrast i strukturernes muligheder indenfor hækling.
Randi Samsonsen medbringer rundstokke i en længde på 20 cm, som vil koste 5 kr stykket. Dette er til at bruge til montering af vægophænget. Randi Samsonsen har hæklenåle med til at låne ud.
Materialer, som kursister skal medbringe: Kursisterne medbringer hæklenåle, gerne to forskellige størrelser, gerne ikke lavere en str. 5, men ellers er der intet loft. De må gerne gøre brug af forskellige rester. Der er tale om omkring 100-200 gr tilsammen (alt efter hvor stort ophæng man vil have) (Jo tykkere hæklenål, jo mere garn.) Alle kvaliteter er gode at bruge. Farver efter eget valg.
INTRODUCTION TO KLUGESTRICKART
Annette Wiegand (Tyskland)
Workshop
KlugeStrickArt is based on short rows, and there are a few basic rules, that have to be kept. Don’t be afraid to let the knitting develop itself – it will be good. You can create pictures or any kind of clothes – your phantasy has no limit. KlugeStrickArt can be knitted with any kind of yarn. There are no stitch-by-stitch instructions for KlugeStrickArt. Logic and experience are important skills to realize your own designs.
Please bring:
Sock yarn, 420m length, with color gradient or two different colors that fit each other, 2 circular knitting needles with fitting needle size, one crochet needle (hook), pen and paper for your notes.
In this course we’ll start to knit a pulse warmer (wristlet) to learn the technique.
You will learn some basic knowledge for this kind of work:
The start row as crochet cast-on, to be able to knit in both directions.
The double stitch
To interweave start and end threads
The sense of the marking safety pins’
The different kinds of border stitches
Annette Wiegand will teach in English
GARNUDFORDRING – ELLER UDFORSKNING AF SPECIELLE GARNER.
Vibeke Lindhardt (DK)
Workshop
Vibeke Lindhardt
På denne korte workshop vil I blive præsenteret for en mængde spændende garnkvaliteter. Forskellige japanske papirkvaliteter, rubco (polyurethan), glow in the dark, tykt valket uldgarn, hestehår med bomuld, hør med rustfrit stål, bambus/silke, silke/metal, uld med papir og forskellige hørkvaliteter.
Måske tænker I, det kan vi da ikke bruge i vores strikketøj. Og nej, det kan I måske ikke umiddelbart – men I kan udforske en mængde materialer og få nye erfaringer, som tjener til inspiration.
Det er oplagt, at I medbringer strikkepinde og hæklenåle og måske strikker med de forskellige materialer – blander dem, udfordrer dem, men det er ikke det eneste, I skal gøre. kursister bedes medbringe det garn/materialer de har med på kurset (eller har købt) samt redskaber som strikepinde/hæklenål, saks og nåle.
Jeg forestiller mig, at vi laver små beviklede tekstile skulpturer, små figurer, der evt. broderes på. En lille tekstil talisman.
FARVEKOMPOSITIONER I GARN
Astrid Skibsted (DK)
Workshop
Arbejd med kompositioner i garn og materialer – sammen vil vi udfordre vores farvemod og vore vaner. Dit arbejde vil kunne bruges i fremtidige strikke- og væveprojekter, og nogle af dine viklinger bliver til små billeder i sig selv.
Vi kigger på forskelligt inspirationsmateriale og arbejder med klassisk farvelære omsat til garn og tekstil. Med udgangspunkt i mine arbejdsmetoder og designprocesser, skal vi arbejde med skitsering i garn og masser af vikleprøver.
Garn har en helt særlig måde at indeholde farve på. Det er komplekst og spændende, fordi råmaterialet, måden hvorpå det er spundet og den tekstile struktur det indgår i, påvirker farven. Farve, garn og materiale er omdrejningspunktet for denne workshop.
Materialer, som kursister skal medbringe: Garnrester i alle tænkelige kvaliteter og farver.
Strik 1800-tals hulmønstre
Vivian Høxbro
Leg med mønstre fra min kommende bog (21. august), som tager udgangspunkt i den første danske strikkebog fra 1845 skrevet af Sine Andresen i Helsingør.
På den tid var der milevid forskel på kvindernes påklædning i by og på land. Mønstrene er fortrinsvis hulmønstre, men også ret- og vrangmønstre brugtes. De ting, der blev strikket var natkapper, manchetter, sjaler og meget andet.
Vi strikker mønsterprøver, og sammen overvejer vi, hvad vi kan bruge mønstrene til. Der arbejdes med rapporter, sider og lidt matematik til husbehov.
Vivian Høxbro har været med helt fra Gavstriks spæde begyndelse i 1992, hvor ideen til et blad og en forening fødes. Vivian er en erfaren strikker og strikunderviser, forfatter til adskillige strikbøger, bl.a. Strik danske stjernetrøjer.
Vivian medbringer: Mønstre og en masse små anekdoter.
Du må medbringe: Pinde 2,5 mm og garn der passer til fx. Blackhill Cottonwool fra Garnudsalg.dk eller lignende kvalitet.
Forudsætninger: En rimelig strikkeerfaring.
Antal kursister: 20.
Sarah Corbett (UK)
Craftivism: The art of gentle protest
En inspirerende formiddag i selskab med den internationalt anerkendte Sarah Corbett, forfatter til bøgerne “How to be a Craftivist: ”The art of gentle protest” og “A Little Book of Craftivism“, samt grundlæggeren af The Craftivist Collective.
Can handicrafts positively change our world? Sarah Corbett is an award-winning activist, author of ‘How To be a Craftivist” – “The art of gentle protest’, an Ashoka Fellow and founder of the global Craftivist Collective. She will be with us to explain her successful ‘gentle protest’ methodology and share stories of craftivism (craft + activism) projects. Sarah will demonstrate where she has shown people how to use crafts as a powerful tool to help to change laws, business policies as well as hearts and minds and open up discussion for how you can use craft to be part of the positive change you want to see in our world.
Sarah underviser på engelsk. Sarah is teaching in English
Karen Havskov Jensen (DK)
Tekstil som kunstnerisk råstof
Billedforedraget vil tage udgangspunkt i Karen Havskov Jensens mangeårige praksis som billedkunstner med tekstiler som et gennemgående materiale.
Karen vil komme ind på arbejdsprocesserne, inspirationen bag værkerne og her bl.a. også inddrage eksempler på kollegers tekstile værker.
Karens foretrukne materialer har igennem mange år været tekstiler – strik, hækling, rya, syning, broderi osv. Tidligere var det pap. Materialerne har det til fælles, at de ikke kræver tungere værktøj end en saks, de er flytbare, intime og fleksible, og det har altid været centralt i den skabende proces, at det har været muligt at styre med at kunne håndtere dem på egen hånd.
Den tekstile billedkunst har i flere omgange været påvirket af forskellige aktivistiske/feministiske bølger, der har brudt med – og ofte med humor spillet på – den gængse og associationstunge forestilling om håndarbejdet som en stereotyp kvindeaktivitet og et symbol på alt konventionelt og samfundsbevarende. Karen Havskov Jensen ser sin egen produktion som en landbo-feministisk udløber af disse bølger. Ambitionen er at gøre værkerne til en art ‘trojanske heste’, der kan få dagligdagen til at overraske og åbne sig med et nyt uventet nærvær.
Karen Havskov Jensen bor og arbejder i Nees på den jyske vestkyst. Hun er uddannet i skulptur fra Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi.
Karen Havskov Jensen har en række separat- og gruppeudstillinger i Danmark og udlandet bag sig, heriblandt ’Traditionsbrud – tekstil samtidskunst’ (gruppeudstilling på Kunstetagerne i Hobro 2018).
’Villa til Ragna & Franka’ (gruppeudstilling på Esbjerg Kunstmuseum 2017 og Kastrupgårdsamlingen 2018.
’PuzzleVille’ (udstilling med Lene Desmentik på Huset for Kunst og Design i Holstebro 2017 og på Sydslesvigs Danske Kunstforening i Flensburg 2018).
’Det daglige brød’ (separatudstilling på SOFT Galleri i Oslo 2012) og projektet ’SELDE SELECTED – 90 postkort fra Selde’ (i samarbejde med Klavs Weiss under Skulpturlandsby Selde 2014-15).
For yderligere info se www.karenhavskov.dk Herudover har hun i en årrække arbejdet for og med international samtidskunst på landet i foreningen ET4U.
TONJA ROSENBLAD (DK)
Protestbrodøsen i aktion
Foredraget tager afsæt i Tonja Rosenblads arbejde med protestbroderiet som en form for forløsende protest mod den samfundsudvikling, vi lige nu er vidner til.
Det viser sig i de minimalistiske værker, der for en stor dels vedkommende kredser om sproget og ordene i den offentlige debat. De gengives og fortolkes i et stramt, grafisk udtryk. Nogle af Tonjas visuelle kommentarer er humoristiske, andre er mere nøgterne, men alle er de båret af en stærk indignation. Samtidig bidrager broderiet, ifølge Tonja, til en form for ironisk sammenstød mellem den aktuelle vrede og det gammeldags, møjsommelige håndværk. Det skaber i sig selv en kontrast mellem tradition og fornyelse, som Tonja er optaget af, både når hun broderer på papir, og når hun parafraserer klassiske broderier på stof.
Med udgangspunkt i nogle af de samtidskunstnere,Tonja Rosenblad er særligt optaget af, og som har inspireret hende til at gå i gang med broderiet, præsenteres vi for et udvalg af værker med fokus på de forskellige materialer, der kan broderes på – fra de første forsøg på hørlærred til arbejdet med papir, spejlfolie, kobberfolie og tilbage til hørren.
KARI STEIHAUG (NORGE)
Det rommet du sier vi ikke har.
Kunstneren Kari Steihaug arbeider med installasjoner og funnede objekter, hun legger til og trekker fra og snakker om poesien i det uperfekte.
Ved å fokusere på noen av sine arbeider vil Kari Steihaug si noe om temaer, hun stadig vender tilbake til:
Tid og forgjengelighet, uferdige strikketøy, reparasjoner og rester, og om å samle glassbiter fra en strand. Det handler om historier hun finner i kunst og hverdagsliv.
Kari Steihaug bor og arbeider i Oslo. Hun er utdannet ved Kunsthøyskolen i Bergen og Oslo og ved Manchester Meteropolitan University.
Fra 2011-2014 var hun ansatt som professor i Textil på HDK – Kunsthøyskolen for design og kunsthåndverk i Gøteborg.
Foredraget holdes på norsk.
RANDI SAMSONSEN (FÆRØERNE)
Det bløde sprog – om at arbejde som tekstilkunstner
Randi Samsonsen formidler gennem strik og hækling,og hun bruger hænderne til at forme tekstile objekter.
For Randi Samsonsen er det som at have et ekstra sprog at kunne kommunikere med. Som tekstilkunstner og designer er hun optaget af, hvordan kroppen kan møde tekstilet på en anden måde. Foran kroppen. Som et objekt. Ubrugeligt i traditionel forstand. Dette er, fordi Randi ønsker, at både beskueren og kunstneren selv får mulighed for at opdage tekstilets mangfoldige funktioner.
Men hvordan starter dette? Hvordan hænger det sammen at bruge håndværket som et sprog? Hvad er et håndværk, og hvordan er vi med til at skabe dette?
Dette er nogle af de spørgsmål,som Randi Samsonsen vil forsøge at diskutere i dette foredrag. Desuden vil hun komme ind på et historisk tilbageblik omkring trådens betydning for os som mennesker.
BIRGIT BONEFELD (DANMARK)
Hvad er det vi har på pindene?
Birgit E. Bonefeld. Biolog og Tekstilforsker
Tekstiler er et fantastisk materiale! Det er også ganske miljøbelastende at producere og pleje…
Enhver, der har prøvet at gennemføre hele processen for fremstilling og forarbejdning af råmateriale, fx uld til garn, vil vide, at det er en lang og arbejdskrævende proces. Det er det også, selvom processen nu er automatiseret – og derfor ”koster” den energi og ressourcer.
Foredraget vil handle om tekstile materialer: ‘De go’e gamle og de nye innovative’.
For hvad er nu lige forskellen på uld, silke, bomuld og hør?
Og hvad med de mere ‘tekniske’ materialer: Nylon, polyester og viskose? Hvorfor overhovedet interessere sig for dem, når vi ofte ikke benytter dem til kreative aktiviteter?
Birgit vil komme ind på nogle af problemstillingerne ved ‘de goe gamle’ materialer: Hvorfor er naturfibre ikke altid miljøvenlige? Og hvorfor er den gammeldaws måde at forædle hør/hamp/nælder ikke en miljømæssig super god ide? Hun vil præsentere nogle bud på fremtidens innovative materialer: Kan der virkelig være fremtid i at lave tekstil af kokasse, appelsin, alger, fjer eller krabber? Hvordan kan fiskeskæl, kaffegrums, vulkanaske og rejeskaller bruges til at forbedre tekstiler? Hvad er bioplast tekstiler, og hvordan kan det laves af planteolie, bakterier, affaldsstof, sukker og luftforureningen (!)?
Birgit tager naturligvis en bunke tekstile materialer med, som man kan få mellem fingrene:-)
FRIDA ENGSTRÖM (SVERIGE)
Gerillaslöjd eller Craftivism
– en præcis definition fandtes ikke, da Frida gik om bord i begrebet “guerilla”, men i 2012 lagde Frida kimen til sin egen definition, da hun begyndte at bruge ordet i titlen “Mellem Graffiti og Gerillaslöjd”. Hvad betyder udtrykket? Hvordan er det defineret? I dette foredrag får vi Fridas bud på en definition:
Guerilla Sløjd er en kreativ blanding af håndværk, der placeres i det offentlige rum på en ikke-destruktiv måde. Gerillaslöjden er kreativ inden for materiale- og teknologiforbrug, den indeholder kommentarer til nutidige politiske eller sociale arrangementer.
KURSUSPROGRAM
Mandag d. 5. august
9.00 – 10.30 Ankomst og indkvartering
10.30-12.00 Velkomst og rundvisning på Brandbjerg Højskole: Kursuslederen byder velkommen og fortæller om ideen bag kurset og ugens indhold.
12.15-13.00: Frokost
13.15-14.00 Om Gavstriks start v. Vivian Høxbro
14.15-17.15 Workshop. Se beskrivelser her på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
19.30-21.00: Gerillaslöjd eller Craftivism v. Frida Engström
21.00 Kaffe & aftenhygge
Tirsdag d. 6. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.25-12.00 Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
13.30-16.30 Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
19.30-21: Det bløde sprog – om at arbejde som tekstilkunstner v. Randi Samsonsen
21.00 Kaffe & aftenhygge
Onsdag d. 7. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.25-12.00 Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
13.30-15.30 Foredrag og paneldebat v. Sarah Corbet (UK)
19.30-20.30 Lige på kanten af det kunstige .. v. Bente Geil
21.00 Kaffe & aftenhygge
Torsdag d. 8. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.30 Udflugt
16.30-17.45 Anna Bauer om Hønsestrik
19.00 Syng dig glad – en hyggelig aften med højskolesang og sommerhygge.
21.00 Kaffe & aftenhygge
Fredag d. 9. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.25-12.00 Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
13.30-16.30 Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
17.00-17.45 Samtale med Lise Warburg v. Charlotte Zeberg Johnsen
19.00 Rommet, du sier, vi ikke har v. Kari Steihaug. Foredraget holdes på norsk.
Lørdag 10. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.30-11.00 Hvad er det, vi har på pindene? v. Birgit Bonefeld
11-13.00 Afsluttende arbejde med ugens installation + frokost
13.00 Fernisering
15.30 – 17.00 Med hilsen fra vore formødre v. Vivian Høxbro
18.30 Festmiddag
Søndag d. 11. august
8-9.00 morgenmad + tjek ud fra værelserne
9.00 Ugeafslutning og fælles afsked
10.15: Farvel og tak for denne gang
Ved tilmelding vælges workshops med prioritering af 1. og 2. prioritet. Workshops fordeles af Brandbjerg højskole.
Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.45-8.30, lækker frokostbuffet kl. 12.30 samt dejlig aftensmad kl.18.00. Brandbjergs køkken har opnået sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser. Kl. ca 21 er der aftenkaffe. Alle måltider serveres i spisesalen, men kaffe kan tages med i pejsestuen, hvis man trænger til et hvil i en blød stol..
Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer.
Bemærk, at programmet er foreløbigt. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer. Et endeligt program fremsendes til de tilmeldte deltagere ca. 14 dage inden symposiets start og kan findes her på siden.
ARRANGEMENTER
· Fællessang med pianist
· Craft Fair: Salgsområde med materialer, litteratur og andet der relaterer sig til den store strikkeverden.
· Fernisering : I ugens slutning laver vi en udstilling af ugens arbejde, hvor man kan nyde frugterne af det store arbejde og de mange timers inspiration.
Udflugt: Kongernes Jelling – verdensarv siden 1994 – er fortællingen om det store monument med skibssætning, gravhøje, runesten og kæmpepalisade. I Jelling findes på ét og samme sted et anlæg, hvis enkelte dele markerer såvel overgangen fra hedenskab til kristendom som etableringen af den danske kongemagt i vikingetiden. Vi besøger formidlingscenter ”Kongernes Jelling”, hvor man kan fordybe sig i vikingetiden og historien om Jellingmonumentet – en historie der fortløbende revideres i takt med ny viden fra udgravning og forskning. Oplevelsescentret byder på en unik og supermoderne digital sanseoplevelse, der handler om vikingernes liv og levned. Der kan røres, mærkes og gyses, når vikingernes liv folder sig ud med alt fra bier til drager. Det bliver en rejse fra fortællinger i flammernes skær over livet som viking og kriger til rejsen til Valhal samt overgangen til kristendommen. -Besøget kan krones med en tur på den nye tagterrasse med udsigt over hele monumentområdet. Fra terrassen kan man også gennem avancerede kikkerter se, hvordan Jelling så ud for 1000 år siden.
Kursusperioder og priser
7 dages kursus
Dobbeltværelse*: kr. 6.900,-
Tillæg for enkeltværelse*: kr. 600 ,-
Medlemmer af Gavstrik får rabat på Dkr. 250,-
Medlemskab af Gavstrik: Dkr. 250,- pr år inkl 4 numre af gavstrik tilsendt. Disse 250 .- skal betales til gavstrik.
Kurset foregår i dagene
Mandag d. 5. – søndag d. 11. august 2019 (uge 32)
Indkvartering
Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.
Transport
Ved bestilt transport ved ankomst køres der fra Vejle Banegård kl. 9.00
Ved bestilt transport hjem køres der til Vejle Banegård kl. 10.15
BRANDBJERG HØJSKOLE
Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser