Nordisk strikkesymposium 2019 – Strik – med kunst og kant

Mandag 5. august – søndag d 11. august 2019 (uge 32)

NORDISK STRIKKESYMPOSIUM 2019 er dedikeret til Strik med Kunst og Kant.

En uge med spændende og nyskabende workshops, foredrag og udstilling med nogle af Danmarks og Skandinaviens mest spændende og nyskabende strikkere og tekstilkunstnere. I ugens løb kan du vælge mellem 49 workshops med fokus på håndarbejde og strik.

Der åbnes for tilmeldinger d 10. januar. Det er først til mølle, så tøv ikke med at tilmelde dig.

PRIS:
Dkr 6.900,-: Inklusive kost og logi i delt dobbeltværelse på Brandbjerg højskole
Tillæg for enkeltværelse: Dkr. 600,-
Medlemmer af Gavstrik får rabat på Dkr. 250,-
Medlemskab af Gavstrik: Dkr. 250,- pr år inkl 4 numre af gavstrik tilsendt. Disse 250 .- skal betales til gavstrik.

PROGRAM
Der vil i ugens løb være dage med workshops på ca. 3 timers varighed. Disse workshops vælger du ved tilmeldingen, og de vil have forskellige temaer og teknikker indenfor – eller i kombination med – klassisk og traditionel strik og hækling, samt mere moderne strik med kunst og kant.

Vi vælger vore undervisere med stor omhu og glæder os til at præsentere en uge med en god balance mellem den klassiske strik og de nye retninger indenfor strikkeverdenen.

Der vil i løbet af ugen også være mulighed for gåture, udflugt, morgensamling med sang, foredrag, hyggelige aftenstunder i pejsestuen eller atriumgården, og ugen afsluttes selvfølgelig med et brag af en festaften.

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.45-8.30, lækker frokostbuffet kl. 12.30 samt dejlig aftensmad kl.18.00. Brandbjergs køkken har opnået sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser. Kl. ca 21 er der aftenkaffe. Alle måltider serveres i spisesalen, men kaffe kan tages med i pejsestuen, hvis man trænger til et hvil i en blød stol..

Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer.

Bemærk, at programmet er foreløbigt. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer. Et endeligt program fremsendes til de tilmeldte deltagere ca. 14 dage inden symposiets start og kan findes her på siden.

Bemærk også, at i enkelte workshops undervises på engelsk, norsk eller svensk.  Dette står i workshopbeskrivelsen.

Kursusleder:
Charlotte Zeberg Johnsen

Glæd dig til foredrag og workshops om strik og håndarbejde i selskab med bl.a.:

Sarah Corbet (UK)

Ruth Sørensen (DK)

Lisbeth  Tolstrup (DK)

Helene Jensen (DK)

Helga Isager (DK)

Helga Isager (DK)

Susanne Röhrig (DE)

Annette Wiegand (DE

Vibeke Lindhardt (DK))

Kari Steilhaug (NO)

Frida Engstrøm (SE)

Anna Bauer (SE)

Randi Samsonsen (FO)

Vivian Høxbro (DK)

Karen Havskov Jensen (DK)

Astrid Skibsted (DK)

Bente Geil (DK)

Katrine Wohllebe (DK)

Tonja Rosenblad (DK)    

Birgit Bonefeld (DK)

PROGRAM
Mandag d. 5. august
9.00 – 10.30 Ankomst og indkvartering
10.30-12.00 Velkomst og rundvisning på Brandbjerg Højskole: Kursuslederen byder velkommen og fortæller om ideen bag kurset og ugens indhold.
12.15-13.00: Frokost
13.15-14.00  Om Gavstriks start v. Vivian Høxbro
14.15-17.15 Workshop. Se beskrivelser her på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
19.30-21.00: Gerillaslöjd eller Craftivism v. Frida Engström
21.00 Kaffe & aftenhygge

Tirsdag d. 6. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.25-12.00 Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
13.30-16.30  Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
19.30-21: Det bløde sprog – om at arbejde som tekstilkunstner v. Randi Samsonsen
21.00 Kaffe & aftenhygge

Onsdag d. 7. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.25-12.00 Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
13.30-15.30 Foredrag og paneldebat v. Sarah Corbet (UK)
19.30-20.30 Lige på kanten af det kunstige ..  v. Bente Geil
21.00 Kaffe & aftenhygge 

-Ret til ændringer forbeholdes. Det endelige program fremsendes ca. 2 uger inden kursusstart.

Torsdag d. 8. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.30 Udflugt
16.30-17.45 Anna Bauer om Hønsestrik
19.00 Syng dig glad – en hyggelig aften med højskolesang og sommerhygge.
21.00 Kaffe & aftenhygge                                  

Fredag d. 9. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.25-12.00 Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
13.30-16.30 Workshop. Se beskrivelser på hjemmesiden. Vælges ved tilmelding.
17.00-17.45 Samtale med Lise Warburg  v. Charlotte Zeberg Johnsen
19.00 Rommet, du sier, vi ikke har v. Kari Steihaug. Foredraget holdes på norsk.

Lørdag 10. august
8.30-9.15: Morgensamling
9.30-11.00 Hvad er det, vi har på pindene? v. Birgit Bonefeld
11-13.00 Afsluttende arbejde med ugens installation + frokost
13.00 Fernisering
15.30 – 17.00 Tekstil som kunstnerisk råstof v. Karen Havskov Jensen
18.30 Festmiddag

Søndag d. 11. august
8-9.00 morgenmad + tjek ud fra værelserne
9.00  Ugeafslutning og fælles afsked
10.15: Farvel og tak for denne gang

Ved tilmelding vælges workshops med prioritering af 1. og 2. prioritet. Workshops fordeles af Brandbjerg højskole.

 

Foredrag

Arrangementer

· Fællessang med pianist

· Craft Fair: Salgsområde med materialer, litteratur og andet der relaterer sig til den store strikkeverden.

· Fernisering : I ugens slutning laver vi en udstilling af ugens arbejde, hvor man kan nyde frugterne af det store arbejde og de mange timers inspiration.

· Gåtur i Herregårdsparken med guide: 45 minutters dejlig gåtur i det smukke parkområde bag Brandbjergs hovedhus, den tidligere herregård, som kan dateres tilbage til 1541. Vi ser på de smukke træer og planter, voldgraven og får historien om den grå dame, som går søgende rundt ved nattetide.

Udflugt: Kongernes Jelling – verdensarv siden 1994 – er fortællingen om det store monument med skibssætning, gravhøje, runesten og kæmpepalisade. I Jelling findes på ét og samme sted et anlæg, hvis enkelte dele markerer såvel overgangen fra hedenskab til kristendom som etableringen af den danske kongemagt i vikingetiden. Vi besøger formidlingscenter ”Kongernes Jelling”, hvor man kan fordybe sig i vikingetiden og historien om Jellingmonumentet – en historie der fortløbende revideres i takt med ny viden fra udgravning og forskning. Oplevelsescentret byder på en unik og supermoderne digital sanseoplevelse, der handler om vikingernes liv og levned. Der kan røres, mærkes og gyses, når vikingernes liv folder sig ud med alt fra bier til drager. Det bliver en rejse fra fortællinger i flammernes skær over livet som viking og kriger til rejsen til Valhal samt overgangen til kristendommen. -Besøget kan krones med en tur på den nye tagterrasse med udsigt over hele monumentområdet. Fra terrassen kan man også gennem avancerede kikkerter se, hvordan Jelling så ud for 1000 år siden.

© Copyright - Brandbjerg Højskole
Bestil brochure til Lange Kurser
X