Nytår på højskolemanér

Trænger du til lidt mere indhold og fællesskab i dagene mellem jul og hen over nytår?
Så er Nytårskurset på Brandbjerg Højskole muligvis løsningen. Det syntes i hvert fald 122 kursister mellem 40 og 84 år, der fejrede nytåret 2018/19 på allerbedste højskolemanér.

De brugte i stedet tiden i selskab med hinanden og Lars Bom, Søren Ryge og violinvirtuos Bjarke Falgren blandt andre. Fællesnævneren var at tilbringe nytåret sammen og rammerne var ægte vidunderlig højskolestemning, dog med lidt ekstra lækkerier i anledning af nytåret.

Lækkerierne strakte sig til både de berømte foredragsholdere, til maden og til fejringen af nytåret, der skete på behørig stjernefunklende vis og livemusik flere gange i løbet af ugen.

Kurset sluttede af med en gallamiddag i slotsstalden på det lokale Tirsbæk Gods. Så det var nogle både åndeligt og gastronomisk mætte kursister, der tog hjem efter et storslået nytår på Brandbjerg Højskole.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *