Permakultur design i praksis

I faget ’Permakultur design’ på Brandbjerg Højskole arbejder vi med designmetoder, der kan hjælpe os med at skabe grundlaget for en bæredygtig og ’permanent kultur’. Det handler først og fremmest om at lære at tænke i helheder. Og om at designe vores hverdag, lokale fællesskaber, virksomheder og store systemer, så de tager hensyn til både menneskets og naturens behov.

I faget ’Permakultur design i praksis’ tager vi på opdagelsesrejse til Friland. Her kigger vi på praktiske eksempler på permakultur design.

Du møder for eksempel folkene bag Permakulturhaven Myrrhis og ser deres skovlandbrug. Du bliver inviteret indenfor hos et lærerpar fra Brandbjerg Højskole, der er ved at bygge deres eget hus på Friland. Vi taler med ejerne af den vegetariske Restaurant Moment, som er strøget til tops på den internationale madscene med mad fra deres skovhave. Og vi går på opdagelse i alle de andre kreative løsninger Frilænderne har fundet på for at skabe en bæredygtig livsstil.

Inspirationen fra Friland lader vi befrugte vores egne permakultur projekter, når vi hjemme på skolen arbejder videre med at designe din egen og vores fælles fremtid.

Du kan kun vælge faget ’Permakultur design i praksis’ på Brandbjerg Højskole hvis du også har ’Permakultur design’. Det skyldes, at ’Permakulturdesign i praksis’ bygger videre på undervisningen i ’Permakultur design’. Tager du begge fag kan du få et ‘Permakultur Design Certifikat’ med hjem fra dit højskoleophold. 

Fagmiljøet Bæredygtighed

Brandbjerg Højskole har en markant bæredygtig profil. Vi ønsker at være en af landets mest bæredygtige højskoler og det forsøger vi at udleve på mange planer. I fht undervisning udmønter det sig i dette fagmiljø, som indeholder en række fag indenfor det bæredygtige felt. Vi arbejder især med bæredygtighed i praksis - så du får jord under neglene, bygger bæredygtigt og i det hele taget får værktøjer du kan bruge i resten af dit liv. 

Underviser

Rane Baadsgaard Lange

Rane Baadsgaard Lange

Viceforstander

Rane er viceforstander for lange kurser. Ranes hjertebarn er ’bæredygtig dannelse’. At fremelske et bæredygtigt samfund er på en gang en kreativ, etisk og eksistentiel udfordring for os mennesker.

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only
Filter by Custom Post Type

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.

 

Jeg svarer på alt :)

Hvor mange bliver vi?
Hvad er kønsfordelingen?
Hvad skal jeg pakke?
Spørgsmålene kan være mange...
- chat i højre hjørne
sms/ring (29 88 10 73)
eller send dine oplysninger til mig
så vender jeg tilbage:

Vi sender den til dig snarest!