Personlig power og frugtbart samarbejde

Mandag 9. – fredag 13. september 2019 (uge 37)
Har du mod på at udfordre dig selv og din tilgang til verden? Sæt fokus på vaner og personlige styrker. Bliv klogere på dig selv, og hvordan du samarbejder klogt med andre. 

TILMELD DIG HER

Personlig Power og frugtbart samarbejde handler om netop det: Personlige styrker og hvordan vi sætter dem i spil, så vi dels bliver klogere på os selv, dels bliver klogere på at indgå i samarbejder på den bedst tænkelige måde. En uge med fokus på dig selv, dine vaner og dine styrker. Vi fokuserer på personlighedstyper, samarbejdsmønstre, kropssprog og vaner, samt hvordan vi ændrer dem. I løbet af ugen arbejder vi med personlighedstypetest, positiv psykologi, kropskendskab og handlemod.

Kom og find modet til at handle, bliv klogere på dig selv – og hvordan du samarbejder klogt med andre – og find inspiration til nye måder at møde livet på.

Vi skal arbejde med Personlig power og gennemslagskraft:
· Hvem er jeg?
· Hvordan træder jeg i karakter som mig?
· Hvordan lever jeg et liv i balance?
· Hvordan håndterer jeg bedst konflikter, så de ender godt – for mig selv og min modpart?

Det er de centrale spørgsmål, der tages under behandling for at styrke din evne til at træde tydeligt frem for dig selv og din omverden, at leve det liv du ønsker og skabe konstruktive relationer – på arbejdet og privat.

Du får:
· Afklaret værdigrundlag
· Din egen personlige power novelle
· Øget kropsbevidsthed
· Tips til hvordan du vha. krop og tanker styrker din personlige gennemslagskraft
· Dit eget personlige livshjul, der sætter dig i stand til at gå efter det, der skaber energi i hverdagen.
· Overblik over hvad der skal til for at leve et liv i balance.
· Viden om de 5 konflikthåndteringsstile samt overblik over, i hvilke situationer hver af de 5 stile virker mest succesfuldt.
· En test der viser din(e) foretrukne konflikthåndteringsstil, og hvordan du kan arbejde med bedre at håndtere konflikter.

Kursusvært:
Charlotte Zeberg Johnsen

Medvirkende:

Per Tørslev: konsulent med fokus på organisationsudvikling, mennesker og kultur. Certificeret underviser af flere CFLværktøjer, herunder JTI, Decision Styles, Karrieremodellen og LEA.

Flemming Madsen: Master in learning and positive psychology, coach og HR-Chef i Vejle Kommune. Flemming har mange års erfaring som leder i såvel store private som offentlige virksomheder. Herudover har han undervist på Syddansk Universitet, og været ’HR – huskonsulent’ for en række mindre virksomheder. Han er certificeret i en række forskellige personlighedstests, som bruges i såvel rekrutterings – som udviklingssammenhænge. Som tidligere svømmetræner har Flemming udviklet og ført flere talenter frem til danske mesterskaber. Flemming’s mangeårige erfaringer såvel på det teoretiske som på det praktiske plan sættes i spil, når han på en meget engageret og livlig måde runder ugen af med at sætte fokus på vores styrker / karakterstyrker. 

 

 

Med afsæt i den positive psykologi udfordres og ’provokeres’ vi til at arbejde med vores selvbillede og opfattelsen af andre, for derigennem at opnå større engagement, trivsel og arbejdsglæde i en dagligdag, hvor vi spiller hinanden gode. Brugen af styrkerne i forhold til teamsamarbejde kommer vi også ind på undervejs.


Henrik Jansson: 
Driver i dag Kragelund Consulting, hvor han hjælper mennesker og organisationer med at blive de bedste udgaver af sig selv og dermed skabe bedre resultater individuelt og sammen. Henrik arbejder ud fra en overbevisning om, at vi opnår de bedste resultater både som mennesker og som organisationer ved at udfolde vores fulde potentiale. For at vi kan det, skal vi vide, hvem vi er, hvad vi vil opnå, og hvad der motiverer os. Vi skal turde tage ansvar for os selv og for fællesskabet og være i stand til at håndtere uenigheder, så de skaber konstruktiv fremdrift for alle parter.

Morten Lund: Højskolelærer. Har arbejdet i mere end 20 år med at skabe positive fællesskaber, der fremmer trivsel og læring. Både som konsulent for erhvervsvirksomheder og skoler, og som højskolelærer

Prisen inkluderer:

· 4 overnatninger i delt dobbeltværelse
· Fuldpension inkl.  festmiddag
· Kaffe/te og vand
· Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.

Foredrag:
· Morten Lund: Positive fællesskaber
· Henrik Jansson: Personlig power og      gennemslagskraft
· Henrik Jansson: At leve et liv i balance
· Henrik Jansson: Hvad er en konflikt?
· Flemming Madsen: Positiv Psykologi    – personlige styrker

Andre oplevelser:
· Morgensamlinger
· Aftenhygge med musik
· Gåtur i herregårdslandskabet
· Vandretur på Grejsdalsstien

KURSUSPROGRAM

Kursusprogram

Mandag
11-12.00: Ankomst og indkvartering
13-14.30: Velkomst, rundvisning v. kursusleder
Velkomst og rundvisning, hvor du bliver lidt klogere på Brandbjerg Højskole, og hvem vi er, hvad du kan forvente dig af ugen, samt lidt om hvem dine medkursister er.
15-17.30: Teamkompasset / JTI-test: Vi dykker ned i Jungs psykologi og går bag om teorierne, vi arbejder målrettet med personlighedstesten JTI – En JTI-profil er et testværktøj, der fokuserer på menneskers præferencer, det vil sige vores foretrukne måde at agere på i livet. Målet er at opnå en god forståelse af egne præferencer, og hvilket bidrag egne præferencer typisk giver til et samarbejde.
19-20.30: Musikalsk hyggeaften
20.30: Aftenhygge og snacks i herregården

Tirsdag
9.15-12.00: Teams, roller og teamøvelser med udgangspunkt i personlighedsanalyse: Vi fortsætter med JTI, men flytter nu fokus til teams, roller og teamøvelser med udgangspunkt i personlighedsanalyse. Vi bliver klogere på, hvordan vi agerer i grupper, hvilken rolle vi påtager os, og hvordan vi bedst arbejder sammen med andre ‘typer’.
13-16.00: Teambuilding: Teamøvelser: Hvad betyder noget for os hver især i et samarbejde?
16.15-17.00: Gåtur i Brandbjerg Sønderskov v/ kursusleder: Mulighed for en frisk tur i højskolens skov.
19.30- 21.00: Positive fællesskaber. Højskoleaften v. Morten Lund: Positive fællesskaber løfter os, giver os lyst til at leve livet og får os til at trives som mennesker.Men hvad kendetegner positive fællesskaber? Med mere end 20 år i højskoleverdenen og med input fra den positive psykologi giver Morten Lund et bud på, hvad der skaber de positive fællesskaber, og hvordan vi hver især kan være med til at skabe positive fællesskaber i vores hverdag.
21.00: Aftenhygge og natmad i herregården

Onsdag
9.15-12.00: Henrik Jansson- Personlig power og gennemslagskraft: 
Hvem er jeg? Hvad er Personlig power og gennemslagskraft? Hvordan øger jeg min gennemslagskraft?


13-17.00: Henrik Jansson – At leve et liv i balance: Hvad er et godt liv? Hvad udfordrer et liv i balance? Hvad sikrer jeg et liv i balance? Hvad for et liv vil jeg gerne skabe – for mig …?
19.00: Friaften – hygge i herregården

Torsdag
9.15-12.00: Henrik Jansson – Hvad er en konflikt?: Hvilke konflikthåndteringsstile findes der? Hvordan håndterer jeg typisk konflikter – TKI-test inkl. refleksion? Hvad kan jeg gøre bedre?
13-16.00: Grejsdalsstien v/ kursusleder: Vandretur hvor vi nyder noget af Danmarks smukkeste og mest varierede natur, lytter til fuglene … og drikker vores medbragte kaffe på en af rutens lækre åndehuller. En skøn eftermiddag i højskolens egen skov, der er noget så sjældent som urørt naturskov lige på kanten af Grejsdalen.
PS: Medbring praktiske sko eller et ekstra par tørre strømper.
16.30: Festforberedelser
18.30: Festmiddag og hygge

Fredag
7.45 -08.30: Morgenmad
9-11.30: Positiv Psykologi – personlige styrker v/ Flemming Madsen: Mange års erfaring med ledelse og HR sættes i spil, når Flemming runder ugen af og udfordrer vores måde at se verden og os selv på. Med afsæt i positiv psykologi, udfordres og provokeres vi til at arbejde med vores verdenssyn og selvbillede, for derigennem at give os større engagement, arbejdsglæde og tro på egen og teamets kraft.
11.30-12.00: Opsamling og evaluering: Ugen rundes af, vi siger farvel og tak til hinanden.
12-12.30 Frokost
Afrejse – farvel og tak for denne gang

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.45-8.30. Lækker frokostbuffet kl. 12.00 samt dejlig aftensmad kl. 18.00. Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser.

Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.

Kursusperioder og priser

5 dages kursus
Dobbeltværelse*: kr. 4.725 ,-
Tillæg for enkeltværelse:    kr. 600 ,-

 

Kurset foregår i dagene
9. – 13. september 2019

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.

Transport

Ved bestilt transport ved ankomst køres der fra Vejle Banegård kl. 11.00
Ved bestilt transport hjem køres der til Vejle Banegård kl. 13.00

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only

Bestil brochure om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.