Plakater med motiv af Ib Spang Olsen

 

 

Elevforening sælger plakater med ikoniske motiver fra Brandbjerg   

I foråret 2020 var Brandbjerg Højskole i krise og tæt på konkurs. Som led i kampen for at sikre Brandbjerg Højskoles overlevelse gennem disse krisetider, søsatte Brandbjerg Højskoles Elevforening flere livsbekræftende projekter. Et af disse projekter var produktion og salg af ikoniske Brandbjergplakater.

Brandbjerg kom igennem krisen og står nu igen stærkt forankret i både lokalsamfundet og højskoleverdenen, men indtil lageret løber tør kan du og alle, der har Brandbjerg kær, stadig få Højskolen hængende hjemme i stuen, på kontoret eller i sommerhuset. Plakaterne er trykt i et begrænset oplag og bliver ikke re-produceret.

Plakaterne var en del af bevægelsen Bevar Brandbjerg, der havde til formål at sælge folkeaktier som led i en langsigtet økonomisk overlevelsesplan for Brandbjerg Højskole. Al overskud fra dette plakatsalg gik ubeskåret til elevforeningens indsamling. Al overskud går forsat direkte til elevforeningen, som forvalter overskuddet bedst muligt til gavn for deres medlemmer.

Den professionelt trykte plakat kan købes i to forskellige motiver i to størrelser.

#1 Den gamle Herregård

Udsigt til Herregården fra Nøddealléen

Motiv af Ib Spang Olsen
Design af Amanda Høllund Hjeds

Plakaterne sælges naturligvis uden vandmærke

#2 Værelsesgang fra vejen

Udsigt til hallen og orange gang fra Brandbjergvej

Motiv af Ib Spang Olsen
Design af Amanda Høllund Hjeds

Plakaterne sælges naturligvis uden vandmærke

Historien bag plakaterne

Ib Spang Olsen er kendt og elsket i det danske kulturliv for sit arbejde som bl.a. tegner, illustrator, grafiker og forfatter. Selvom han er bedst kendt for sine børnefortællinger, rim og remser samt illustrationer i Halfdans ABC, så rækker Ib Spang Olsens kunst langt ud over den barnlige fantasi. Elsket af danskere store som små, taler Ib Spang Olsens kunst til barnet i os alle – selvom det er alt for længe siden, vi sidst har leget.
I efteråret 1989 opholdt Ib Spang Olsen sig i en kort periode på Brandbjerg Højskole, hvor han tegnede flere hverdagssituationer og ikoniske motiver.

#1 Den gamle Herregård (UDSOLGT i 30×40 cm)
Brandbjergs ask, Yggdrasil, i forgrunden af den gamle Herregård, daværende forstanderbolig set fra syd, oktober 1989. Den gamle ask blev plantet i 1787 og deler sig i 2 store krumme stammer, der giver den et malerisk udtryk. Navnet “Yggdrasil” er først kommet til efter Brandbjerg blev til højskole.

#2 Værelsegang fra vejen
Den gamle poppel ved Brandbjergvej med højskolebygningen i baggrunden set fra nordøst, oktober 1989.
Sagnet siger, at hvis den gamle poppel fældes, så vil Brandbjerg brænde. Oprindeligt var der 4 popler. I 1934 røg det første af de 4 i en storm, kort derefter brændte gårdens vestfløj. I 1970 blev højskolen udvidet, med netop den bygning tegningen af værelsesgangen så fint illustrerer, 6 dage efter blev 3 slået ihjel i en bilulykke netop det sted hvor træet stod. I 1986 fældedes det 3. træ og her var det så værkstedsbygningen der brændte.  

Plakaten er designet af Amanda Høllund Hjeds, uddannet grafisk designer og tidligere elev på Brandbjerg Højskole. Rettigheder til salg er sikret.

Priser og størrelser 

30×40 cm:
1 for 150 kr.
2 for 250 kr.

50×70 cm (B2):
1 for 200 kr.
2 for 350 kr.

Alle priser er inkl. fragt i Danmark, leveret til nærmeste DAO pakkeshop.

Af dit køb går ca. 70 kr. til print og levering. Det resterende beløb går til Elevforeningen.

Rammer

Plakaterne levers uden rammer, men vi anbefaler at du selv køber en af disse rammer:

Ikea billedrammer

Her kan du få rammer i både 30×40 cm og 50×70 cm

Kontakt os:

For spørgsmål eller yderligere information kontakt Elevforeningen på: bhelev@gmail.com 

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

[wd_asp id=2]

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.