Politisk aktivisme

Hvad pisser dig af? I dit eget liv, i din omgangskreds, i Danmark eller den store verden? Ulighed, klimaforandringer, populisme, skattesnyd og flygtningekrise. Der er nok at tage fat på, og det gør vi i faget ‘Politisk aktivisme’ på Brandbjerg Højskole. Du kan nemlig gøre en forskel, hvis du først beslutter dig for det og går i gang.

Vi ser på, om verden virkelig er af lave – eller måske snarere, hvad verden er lavet af? For samfundet er slet ikke så urokkeligt, som det kan se ud ved første øjekast. Det er hele tiden i bevægelse, og kigger du efter, så er der altid sprækker, hvor forandring er mulig.

I ‘Politisk aktivisme’ undersøger vi sager som salget af Dong og #Metoo. Vi forsøger at finde hoved og hale i aktuelle debatter om f.eks. ytringsfrihed og klima for at forstå, hvordan politisk aktivisme udspiller sig i dag.

Men først og fremmest udforsker vi din egen og de andre elevers (politiske) længsel: Hvad er det for en verden, du gerne vil leve i? Hvordan kunne du godt tænke dig at bidrage til at det bliver anderledes? Hvad ville der egentlig ske, hvis du kom til magten?

Det kan nemlig være svært at gå fra at være vred eller kritisk på sofaen til rent faktisk at sætte handling bag ordene. Det hjælper faget politisk aktivisme dig med – og du får legekammerater blandt de andre elever, som også er nysgerrige på vores samfund, og alt det vi kunne gøre bedre i morgen.

Fagmiljøet Bæredygtighed

Brandbjerg Højskole har en markant bæredygtig profil. Vi ønsker at være en af landets mest bæredygtige højskoler og det forsøger vi at udleve på mange planer. I fht undervisning udmønter det sig i dette fagmiljø, som indeholder en række fag indenfor det bæredygtige felt. Vi arbejder især med bæredygtighed i praksis - så du får jord under neglene, bygger bæredygtigt og i det hele taget får værktøjer du kan bruge i resten af dit liv. 

Fagmiljøet Politik og samfund

Vil du være en del af et højskolemiljø, hvor du kan dyrke politiske og samfundsmæssige fag sammen med andre ligesindede? På Brandbjerg Højskole har vi en række spændende politik- og samfundsmæssige fag, som du kan dyrke sammen med interesser indenfor andre genrer. 

Underviser

Johanne Mellergaard

Johanne Mellergaard

Johanne underviser også i fagene Politisk Aktivisme og Klimaaktivist og er overbevist om, at Danmark og verden bliver et bedre sted, så snart vi kommer op af sofaerne og derud, hvor vi kan møde hinanden og gøre en forskel.

Johanne bor på Nørrebro i København med sin kæreste, men overnatter ofte på sit værelse i herregården. Hun nyder kontrasten mellem stenbroens summende, fremadskuende og travle liv og Brandbjergs grønne, stillestående og storslåede natur. Johanne elsker at lave mad, at lytte til sin fars gamle plader, at nyde den allerførste forårssol, at blive rusket igennem af blæsten ved vesterhavet og at rejse til andre lande og kulture.

Det foregår på tværs af politiske overbevisninger

{

Det et fag hvor man kan være med til at ændre ting i lokalsamfundet. Det foregår på tværs af politiske overbevisninger og kræver derfor kun ønsket om at rykke folk for at kunne være med.

Cecilie

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.

 

Jeg vil gerne hjælpe dig:)

Hvor mange bliver vi?
Hvad er kønsfordelingen?
Hvad skal jeg pakke?
Spørgsmålene kan være mange...
- chat i højre hjørne
sms/ring (29 88 10 73)
eller send dine oplysninger til mig
så vender jeg tilbage
Birgitte

Vi sender den til dig snarest!