Det skriver pressen om Brandbjerg

Her på siden findes den seneste pressedækning for Brandbjerg Højskole. 

 

 

Pressemeddelelse:

Nye højskolesange skal samle Danmark 

Brandbjerg Højskoles forstander har bidraget med to sange til den nye udgave af Højskolesangbogen, Danmarks i øjeblikket mest populære bog. 

Efter 14 år udkommer nu en ny udgave af Danmarks for tiden mest solgte bog, Højskolesangbogen. Den 19. udgave af Højskolesangbogen er netop frigivet den 12. november og den indeholder både klassiske og nye fællessange til glæde for de mange, der har fundet og genfundet glæden ved at synge i flokUd af bogens 601 sange er 151 nye i den forstand, at de ikke tidligere har været i bogen, men de fleste af dem er kendte fra andre sammenhænge.  

Kun 25 sange er derimod helt nyskrevne og dermed ukendte for langt de fleste. Af disse 25 nye sange har forstander Simon Lægsgaard fra Brandbjerg Højskole skrevet de to. Med titlerne: “Afmagtssangen” og “Kaos i min hjerne” er der tale om sange, der tager livtag med nogle af nutidsdanskerens allerstørste eksistentielle udfordringer. 

Simon Lægsgaard har i mange år arbejdet med poesien, og de sidste par år har han også skrevet omtrent 20 fællessange. “Det er en meget vedkommende måde at kommunikere på. Flere og flere får øjnene op for den enorme kraft, der ligger i det at synge sammen. Fællessang bygger bro til de andre, bro til verden og bro mellem fortiden og fremtiden, og på den måde indrammer fællessangen dannelsesfeltet på alle sider. At synge sammen er dannende i sig selv – det styrker bevidstheden om, at vi alle deler noget med hinanden,” siger Simon Lægsgaard. 

Højskolesangbogen er ikke kun den mest udbredte sangbog i Danmark. Det er også en af de mest solgte bøger på dansk overhovedetHøjskolesangbogen har altid spillet en væsentlig rolle i den danske sangtradition. Den har formået at fastholde sin position, fordi dens indhold er ændret i takt med samfundsudvikling fra landbrugssamfund, over industrisamfundet til vor tids senmoderne samfund.  

Enestående dokument over dansk kultur 

Med udgivelsen af den 19. udgave er den stærkeste repræsentant for dansk fællessangskultur nu klar til at gå de næste 15 år i møde. Den nye udgave indeholder 601 sange med noder og becifringer. Samtidig med Højskolesangbogen udkommer en sanghåndbog med baggrundsartikler om samtlige sange, en melodibog med klaverarrangementer og en særlig udgave med stor skrift. 

Højskolesangbogen udkom første gang i 1894 og har siden da været en sangskat og et dokument over dansk kultur, som ikke har sin lige. Man kan læse den som et fælleshistorisk dokument, hvor sangene fortæller om danskernes håb og drømme de sidste mange hundrede år.  

Fællessang skaber håbet om en lysere fremtid, selv når mørke skyer truer i horisonten,” siger Simon Lægsgaard, og håbet er netop et gennemgående tema i hans sange. De to sange som sangbogsudvalget har udvalgt til den nye sangbog er ingen undtagelse. Her møder man nutidsmennesket, på den ene side udfordret af verdens ondskab, samfundets krav og livets smerte, og på den anden side anden side begrænset af sin egen manglende orke til at bryde ud af de spændetrøjer, der forhindrer åndsfriheden, modet og livet i at vokse 

Men den gennemgående pointe i begge de valgte sange, ligesom i mange af Simons Lægsgaards andre sange og digte er, at håbet vokser ud af smerten, længslen og afmagten, så snart den får den mindste anledning til det.  

At få håbet til at vokse kræver to forhold. Det kræver først og fremmest en erkendelse af, at der er noget man længes efter. Men det er ikke nok i sig selv. Det kræver dertil et rum, hvor man får lov til og giver sig selv lov til at arbejde på sit eget håb. Det er det rum vi forsøger at skabe blandt andet på højskolerne, hvor fællessangen er en vigtig komponent. 

Under Coronakrisen fik højskolesangbogen en revival med morgensang på DR, og den blev hurtigt nummer et på bestsellerlisterne hos boghandlerne. 

Sangbogen fejres med kursus 

Brandbjerg Højskole fejrer den nye Højskolesangbog med et sangkursus i julenstegn, hvor både de gamle og nye sange skal synges. Hver kursist får et eksemplar af den nye sangbog med hjem. Kurset byder blandt andet på foredrag med Jørgen Carlsen, formand for Højskolesangbogsudvalget og komponist Erling Lindgren, som står bag en række af de mest elskede sange i Højskolesangbogen. Det finder sted fra den 30. november til 4. december 2020. Her vil forstanderen selvfølgelig også fortælle om sine egne sange. Og der er meget at komme efter, hvis man skal tro Simon Lægsgaard: 

“Fællessang er først og fremmest erotisk. Den har en skabende kraft, der konstituerer fællesskaber. Den fremkalder bevægelse hos dem, der giver sig hen til den- bevægelse som forstærkes og gøres vedkommende, fordi den deles med andre. Nogle gange en boblende begejstring, der løfter ånden, andre gange en vemodig følelse, der fremmer eftertanken. Alt sammen vand på livsoplysningens mølle. Fællessang er med andre ord dannende i den forstand, at den enkelte i fællesskabet kan få øje for både egne og andres bevæggrunde. Med afsæt heri skabes modet og handlekraften til at vælge og forandre sig selv og verden -og nedenunder alle de kulturbestemte bevæggrunde, opdager man i sangen den evige længsel, som driver hele værket og dybest set er det eneste, der skaber mening i vores liv – længslen efter samhørighed.” 

En række af Simons sange og digte kan ses HER

Kontakt:

Kontakt: Forstander Simon Lægsgaard, 61 34 49 16, sl@brandbjerg.dk
Bestyrelsesformand Asser Amdisen, 21 37 45 52, asser.amdisen@georgstage.dk

 

Pressemeddelelse – nyeste

Se også tidligere pressemeddelelser her:

Pressefotos

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Generic filters
Exact matches only

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.