Spis naturen
Solen skinner gennem efterårsløvets farver. Dens varme lys gennem løvet maler verden i røde, orange og gule farver. I din kurv vokser bjerget af urter og svampe fra naturens rige forrådskammer, og i højskolens køkken forvandles de til duftende retter. De smager fortryllende, og du føler den dybe tilfredsstillelse ved at have sanket din egen mad.
”Spis naturen” handler om at lære naturens forrådskammer bedre at kende. I faget skal vi lære de gode spisevampe at kende, de lækre bær og de urter, der kan højne ethvert godt måltid. Målet er, at du selv får grundlag for at sanke og høste på bæredygtig vis af naturens overskud i dit liv efter højskolen.
Der er meget at hente derude i højskolens urørte naturskov, ved grøftekanterne og langs markskellene – og i højskolens skovhaver. Og mens vi sanker af naturens overflødighedshorn og lægger grunden til lækre måltider, får vi naturen ind under huden på en anderledes måde.
At sanke er en både sjov og lærerig måde at færdes i naturen på. Der er så mange gode oplevelser og god motion at hente derude, og samtidig går der sport i at finde de mest velsmagende svampe og de spiselige urter.
FAGMILJØET FRILUFTLIV
Brandbjerg Højskole er ikke en friluftslivshøjskole, Vi er en almen højskole med en række spændende fagmiljøer. Du har derfor mulighed for at have masser af friluftsliv på skemaet. Faget Friluftliv er et af de bærende fag i fagmiljøet og du kan udover friluftliv have en række kreative fag i løbet af dit ophold på Brandbjerg Højskole. Du kan f.eks. kombinere friluftsliv med MTB+, Havkajak,
fjeldskitur, havkajak, Natursyn, Naturens forråds-kammer, Alpin skitur og Jagttegn
Fagmiljøet Bæredygtighed
Brandbjerg Højskole har en markant bæredygtig profil. Vi ønsker at være en af landets mest bæredygtige højskoler og det forsøger vi at udleve på mange planer. I fht undervisning udmønter det sig i dette fagmiljø, som indeholder en række fag indenfor det bæredygtige felt. Vi arbejder især med bæredygtighed i praksis - så du får jord under neglene, bygger bæredygtigt og i det hele taget får værktøjer du kan bruge i resten af dit liv.
Underviser
Simon Lægsgaard
Forstander
Uddannet teolog. Underviser i Mad med Mod, Store Naturoplevelser, Jagttegn og Jagt & Fiskeri. Deltager gerne og ofte i diverse samfundsdebatter.
BRANDBJERG HØJSKOLE
Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser