Squaredance

27. januar – 31. januar 2020 (uge 5)
Kom og dans – og mærk humøret stige for hvert trin, du tager.
Vi danser modern squaredance – glæd dig til glad musik og danseglade mennesker fra hele landet. 

TILMELD DIG HER

Kom og dans – og mærk humøret stige for hvert trin, du tager.


Vi danser modern squaredance – glæd dig til glad musik og danseglade mennesker fra hele landet. Man kan deltage, uanset om man er alene eller er par. I løbet af ugen vil der være tid til både sang, foredrag, og ture i naturen omkring Brandbjerg. Du kan glæde dig til den gode mad fra Brandbjergs grønne og dygtige køkken, samt de hyggelige rammer i Herregården hvor vi nyder aftenkaffen.

Søger du nye venner, sund motion for hjerne og krop, energi og overskud? -så kom fem dage på højskole, nyd livet og drag hjem med gode minder og ny inspiration.

Kursusvært: Charlotte Zeberg Johnsen

Medvirkende:
Paul Bristow (UK) Paul startede dansen i en meget ung alder og har været caller siden 1976. Han er blandt  de dygtigste i Verden og har en fantastisk sangstemme. 

Desuden har han sit eget musikstudie, hvor han producerer musik til squaredance.
Bjørn Andersson (DK) Bjørn er en af Danmarks dygtigste callere, har callet til mange festivaldanse både i DK og udland.

Prisen inkluderer:

· 4 overnatninger i delt dobbeltværelse
· Fuldpension inkl. festmiddag
· Kaffe/te og vand
· Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.

Oplevelser:

· Morgensamlinger
· Sangaften
· Udflugt i herregårdslandskabet med naturvejleder
· Udflugt til Kongernes Jelling
· Højskoleaften
· Aftenvandring i parken

KURSUSPROGRAM

Mandag d. 27. januar
11-12.00: Ankomst og indkvartering
13.30 Velkomst og Rundvisning på Brandbjerg Højskole: Kursuslederen byder velkommen og fortæller om ideen bag kurset og ugens indhold. Vi får en rundvisning på højskolen og parken og kikker ned i naturskoven, der hører til højskolen
15.30-17.30: Squaredance: To sale
19.00-20.30 Sangaften:
Vi synger ugen i gang i selskab med husets hyggelige pianist, der sikkert guider os igennem danske klassikere, stilsikkert tilpasset årstiden og stemningen fra både den danske sangskat og højskolesangbogen.
21.00 Kaffe & aftenhygge – Mulighed for fri dans

Tirsdag 28. januar
8.30 Morgensamling
9.45-11.45: Squaredance: To sale
13.30-15.00: Gåtur i Herregårdsparken og Brandbjerg Sønderskov: I selskab med Brandbjergs veloplagte naturvejleder tager vi en frisk gåtur i den velholdte park med mulighed for at fortsætte ned til starten af Grejsdalen og opleve det dramatiske istidslandskab, som tager sin begyndelse kun få hundrede meter fra Herregårdens terrasse.
15.30 – 17.00: Fælles squaredance – frivillig
19.30-21: Højskoleaften:
Kan være foredrag, koncert eller debat –Indholdet varierer, er fælles for alle ugens kursister og bliver annonceret i løbet af efteråret 2019.
21.00 Kaffe & aftenhygge – Mulighed for fri dans

Onsdag d. 29. januar
8.30 Morgensang
9.45 – 11.45: Squaredance to sale
13.00: Kongernes Jelling:
  Efter frokost drager vi sammen til Kongernes Jelling og får fortællingen om vikingekongen Harald, der satsede stort, gjorde sig til konge over Danmark, samlede Norden og rejste mange imponerende bygningsværker, som stadig i dag mystificerer arkæologer og arkitekter. Vi får også tid til på egen hånd at opleve den prisvindende og internationalt anerkendte udstilling.

14.30 Frieftermiddag
19: Friaften – mulighed for fælles squaredance
21.00 Kaffe & aftenhygge

Torsdag 30. januar
8.30 Morgensang
9.45-11.45: Squaredance i to sale
13.30-15.00: Erik Lindsø: Foredrag: Livet er altid en fortælling værd: 
Livet bliver til, når det bliver fortalt, men det bliver også til at forstå. Mød Erik Lindsø, som du måske kender fra radioen eller fra et af de utallige foredrag han holder landet over hvert eneste år.
Erik har et budskab: I fortællinger og historier finder tilværelsen form. Historier knytter sammen og skaber forbindelser. Her bliver vi klogere på os selv, på hinanden og på livet. Og Erik er en gudsbenådet fortæller – Foredraget deler rundhåndet ud af sørgmuntre, morsomme, bevægende og livsnære historier.
15.15: Fælles dans med højskolens elever
17.00: Festforberedelse
– vi hygger os med at pynte op og gøre klar til aftenens festmiddag.
Kl. 18.30: Festmiddag: Vi nyder på kursets sidste aften en dejlig middag og fejrer en veloverstået uge sammen. Efterfølgende er der natmad og hygge i herregårdens stuer.
21.00 Kaffe & aftenhygge – Mulighed for fri dans

Fredag d 31. januar
8.30-9.00: Udtjekning af værelser.
9.00-10.00: Morgensang, ugeafslutning og fælles afsked med ord og billeder.
10.15 -11.50: Squaredance – der danses i 1 sal, begge hold i fælles afslutningsdans.
11.50 fælles afsked
12.15 mulighed for frokost inden afgang

Hver dag er der dejlig varieret morgenmad fra 7.45-8.30. Lækker frokostbuffet kl. 12, samt dejlig aftensmad kl. 18.00. hver eftermiddag og aften er der kaffe med kage, brød, boller eller lignende.
Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser.

Dans

Squaredance foregår på 2 hold, med dygtige callere.

Vi opdeler i 2 hold:

Hold 1:  Begynder/mainstream. Holdet er for dig, som gerne vil lære squaredance og enten aldrig har danset, eller danset lidt.

Hold 2: Plus, A1 og A2 – Der danses fuldt niveau

Vælg hold og niveau ved tilmelding

Der er desuden mulighed for fri dans sammen eller på hold hele ugen, når der er fri tid i programmet.

I løbet af ugen danser vi også med skolens øvrige elever i en kæmpe fællesdans.

Kursusperioder og priser

5 dages kursus
Dobbeltværelse*: kr. 4.500 ,-
Tillæg for enkeltværelse*:  kr. 600 ,-


Kurset foregår i dagene
27. januar – 31. januar 2020 (uge 5)

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.

Transport

Ved bestilt transport ved ankomst køres der fra Vejle Banegård kl. 11.00
Ved bestilt transport hjem køres der til Vejle Banegård kl. 13.00

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only
Filter by Custom Post Type

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.