Tankevækkende højskole
Mandag d. 7. – fredag 11. august 2023
– en uge om politik og samfund med tankevækkende politikere og politiske journalister
Brandbjerg Højskole inviterer til en uge med debatter og foredrag om politiske og samfundsrelevante emner. Vi har inviteret en perlerække af de mest spændende politikere, politiske analytikere og andre interessante foredragsholdere med noget på hjerte. Dette traditionsrige kursus kører for 6. år med fulde huse.
Nogle af foredragsholderne skal vi glæde os til et gensyn med og høre deres bud på verdenssituationen anno 2023. Glæd dig til at møde blandt andet Steffen Gram som vil sætte lys på Ukraine og Putin, Kurt Strand der revser danskerne for vores manglende vene til at tale ordentligt til hinanden – især på sociale medier og Jacob Birkler i medrivende og indsigtsfulde foredrag og debatter. Andre er nye, som f.eks. Politikens podcast “Uden for citat” med politisk analytiker Elisabet Svane og journalist Bo Søndergaard der kommer og sætter fokus på dansk politik efter et år med et turbulent politisk klima.
Kursisterne kommer fra hele landet, og ugen krydres med en dejlig tur til Jelling med rundvisning ved Jellingstenene, gåtur i den smukke Grejsdal og Brandbjergs skønne herregårdspark samt klassiske højskoleoplevelser som sang og morgensamling.
Medvirkende:
Kurt Strand: Uddannet journalist og arbejdede fra 1985-2010 hos DR. I 1997 brød han igennem som studievært i programmet Profilen og blev nok mest kendt som vært på Deadline fra 2004. Arbejder nu som freelancejournalist.
Steffen Gram: DR’s udenrigsreporter og internationale korrespondent gennem mere end 30 år og en blændende fortæller. I DR begyndte han som Asien-reporter, var USA-korrespondent 1983–1987, journalist ved udlandsredaktionen 1988-1990, korrespondent i Moskva 1990–1994 og fra 1996 redaktør og senere vært for udenrigsmagasinet Horisont. I perioden 2005–2013 var han atter DR’s korrespondent i USA, og siden har han været vært på programmet “ Verden ifølge Gram” på DR P1.
Elisabet Svane: Er en dansk journalist, forfatter og politisk redaktør. Elisabet Svane blev journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1990. Hun kom derefter til Ekstra Bladet som politisk redaktør. I 2006 blev hun redaktionschef for Ekstra Bladets Forlag og senere kreativ chef for JP/Politikens Forlag. I 2008 skiftede hun til en stilling som forlægger hos Verve og People’s Press, men vendte i august 2009 tilbage til journalistikken som politisk redaktør for Avisen.dk. Her var hun til marts 2011, hvor hun overtog stillingen som politisk redaktør for Fyens Stiftstidende efter Troels Mylenberg. Fra november 2016 var Elisabet Svane politisk redaktør på Avisen Danmark. Fra april 2018 var Elisabet Svane Politikens Europa-korrespondent i Bruxelles og fra august 2021 er Elisabet Svane politisk analytiker på Politiken med base på Christiansborg. Elisabet Svane er forfatter til bøgerne Hvid røg, sort tårn fra 2013 (om Margrethe Vestager ), Pia K. – årene ved magten fra 2009 ( om Pia Kjærsgaard ) samt til Sibel fra 2002 (om en ung tyrkisk kvinde).
Bo Søndergaard: Journalist på Politiken. Tidligere indlandschef på samme avis.
Jacob Birkler: Er dansk filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd siden 2010 samt været formand for rådet fra 2011 til 2016. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi og en blændende formidler af etik.
Bente Dalsbæk: Bente har været vært på aktualitetsmagasinet DR2 Nu, tilrettelægger på Aftenshowet, og vært på P1 Debat. Hun har også tidligere kommentator og klummeskribent på Berlingske og paneldeltager i forskellige tv- og radiosammenhænge, ligesom jeg har skrevet flere bøger.
Prisen inkluderer:
· 4 overnatninger i delt dobbeltværelse ( * mulighed for tilkøb af enkeltværelse – se nederst på siden)
· Fuldpension inkl. festmiddag
· Kaffe/te og vand
· Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.
Foredrag:
· Steffen Gram: ”Verden ifølge Gram
· Jacob Birkler: Beretninger fra arbejdet i Det Etiske Råd
· Kurt Strand: Så tal dog ordentligt!
· Politikens Uden for citat med Elisabet Svane og Bo Søndergaard: Temperaturen på dansk politik.
· Bjarke Møller: ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt”
Andre oplevelser:
· Morgensamlinger
· Heldagstur til Økosamfundet friland inkl. Foredrag med halmbygger Steen Møller
· Udflugt i herregårdslandskabet
· Samtalesalon
Kursusprogram
Mandag 7/8
11.00: Ankomst
13.00: Velkomst og rundvisning på skolen og Brandbjergs Historie: Vi går en tur på skolen, i parken og kigger ned i herregården, hvor vi hører om Brandbjergs historie og den tragiske fortælling om den grå dame.
15.00-17.00: Uden for citat – Elisabet Svane og Bo Søndergaard: Dansk politik efter et år med et tubulent politisk klima.
19.00-20.30: Bjarke Møller: ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt” – en bog på 826 sider om Europas stormfyldte historie og de mange globale megakriser, som har ramt os i de senere år. I bogen giver jeg en række bud på, hvordan vi undgår at blive tynget ned af frygt og fremtidspessimisme, men hvordan det er muligt at formulere en håbets politik. Eller som filosoffen Martha Nussbaum har sagt: ”Håbet ekspanderer og bølger fremad, mens frygten skrumper bagud.”
Tirsdag 8/8
8.30: Morgensamling
9.15-11.45: Kurt Strand: Så tal dog ordentligt! Tonen i store dele af den offentlige debat er præget af mudderkastning; rendyrket racisme, sexistisk svineri og tankeløse trusler. Via især Facebook er det blevet nemt og hurtigt at blande sig, men måske lidt mere omtanke ville højne debatten? Med konkrete og aktuelle eksempler lægges der op til diskussion om ordentlighed. Om vores personlige ansvar. Og om de etablerede mediers ansvar for at trække en streg i sandet.
13.30-16.00: Vandretur på Grejsdalsstien
ELLER
14.00-15.30 Gåtur i Herregårdsparken bag højskolen og frieftermiddag
19.00 – 20.30: Bente Dalsbæk: Debataften: Bente Dalsbæk vil fortælle om at arbejde med debatter. Som tidligere vært på P1 Debat, og nuværende moderator for mange debatter, herunder på Folkemødet, tager Bente os med ind i maskinrummet og fortæller om, hvordan man forbereder og afviklinger en aktuel debat i radioen eller til en debataften. Undervejs diskuterer vi spørgsmålene: Er der grænser for, hvad man må debattere? Er der grænser for, hvem der må være med? Derefter vil Bente introducere en række aktuelle debatemner, som nogle af deltagerne skal debattere med hinanden om – og de skal ikke nødvendigvis stå på mål for egne synspunkter. Vi kan garantere, at det bliver både livligt og lærerigt.
Onsdag 9/8:
8.30: Morgensamling
9.15-17.00: Heldagstur til Økosamfundet friland inkl. Foredrag med halmbygger Steen Møller: Vi tager bussen til Djursland hvor vi skal besøge økosamfundet Friland. Vi starter dagen med foredraget ”Kærlighed og Spildevand” med Steen Møller, som startede Friland i 2002 efter at have bygget et halmhus på 200 kvm. I foredraget udfordrer Steen 200 års forsøg på at underlægge os naturen – en kamp vi har definitivt har vundet. Men måske er det på tide at begynde at samarbejde med naturen om at løse klimakrisen og fremtidens problemer? Efter foredraget spiser vi en lækker medbragt frokost i fælleshuset Ravnen. Efter frokost vil Frilænder og højskolelærer på Brandbjerg, Nikolaj Hygebjerg vise rundt på Friland og vise de mange særegne huse og anderledes tilgange til bæredygtigt byggeri. Vi kommer også omkring forskellige måder at dyrke jorden på i fht. Økologi og permakultur.
19.30-20.30: Samtalesalon om bæredygtig livsstil: Vi vil tage udgangspunkt i dagens dyk ind i en bæredygtig livsstil og tage livtag med vores egen livsstil. Den mest bæredygtige livsstil levede vores forældre eller bedsteforældre, som ofte var selvforsynende, nøjsomme og sjældent rejste. Siden har vi skruet op for levestandarden og luksus. I dag er det svært at leve uden at forholde sig til den bæredygtige dagsorden, men lever vi bæredygtigt? Bør vi leve bæredygtigt? Eller er det mest noget for de unge? En samtalesalon helt uden at pege fingre.
Torsdag 10/8:
8.30: Morgensamling
9.30: Jacob Birkler: Menneskesyn til eftersyn: Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det, vi ‘kan’ gøre, hænger ikke altid sammen med det, vi ‘bør’ gøre. Dagen fokuserer på de mange etiske udfordringer, der opstår, når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særligt fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.
13-15.00: Jacob Birkler: Eftermiddagen fortsætter formiddagens emne med debat og dialog
16.00: Festforberedelser
18.00: Festmiddag
Fredag 11/8:
9.00-11.45: Foredrag ved Steffen Gram: ”Verden ifølge Gram”: På dette kursus har vi gennem 5 år bedt Steffen Gram om tage temperaturen på verden, som han ser den lige nu. Med 5 ud af 5 på tilfredshedsscoren i vores evalueringer er der ingen tvivl: Steffen Gram har noget på hjerte! Og endnu engang skal vi høre, hvordan verden ser ud fra Steffen Grams stol hos DR.
11.15- 12.00: Evaluering og ugeafslutning
12.15: Frokost
13.00: Afsked
Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.45-8.30, lækker frokostbuffet kl. 11.30 samt dejlig aftensmad kl. 17.30. Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser. Kl. 21.00 er der aftenkaffe.
Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer.
Kursusperioder og priser
4 dages kursus
Dobbeltværelse*: kr. 5.650 ,-
Tillæg for enkeltværelse: 1000 kr.
Kurset foregår i dagene
Mandag d. 7. – fredag 11. august 2023
Indkvartering
Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.
Transport
Kommer man med offentlig transport kan der bestilles flextaxa fra Vejle station til og fra højskolen. Læs mere her:
www.sydtrafik.dk/fle