Tegning

Højskolefaget tegning går i dybden med krop og portræt. Uanset om dit niveau er tændstikmænd eller højere, er tegning noget for dig. Du vil opleve, at det du ser – det, der kommer ind via øjnene, kommer ud igen gennem armen og blyanten og ned på papir.  Skal du tegne i dit senere liv efter højskolen som arkitekt eller designer, eller har du bare lyst til at tegne og blive bedre?

Trænger du til at fordybe dig med din tegning og få ro på sindet i nogle timer uanset resultatet – så er tegning lige noget for dig.

Til hver undervisningsgang præsenteres en teknik eller en proces, og så tegner vi ud fra det. Der er altid en opgave hæftet på oplægget – både dybdetegning, hvor du bruger lang tid på den samme tegning, og hurtige skitser.

På Brandbjerg Højskole lærer du de forskellige teknikker og processer:
Skitseteknik, lys/skyggelægning, skraveringsmetoder, perspektivtegning, tegning af genstande, portræt og croquis med model.

Vores arbejdsredskaber er først og fremmest blyant, men vi arbejder også med tusch, kul og farveblyant. Når alle teknikker og aspekter er berørt og gennemgået, ved du, hvad du selv tænder på – hvad der er din stil og dit personlige udtryk.

Så skal du bare øve dig. For alle kan tegne.

(Der bliver en form for egenbetaling, når vi skal tegne croquis efter model).

Fagmiljøet Kunst og håndværk

Brandbjerg Højskole er ikke en kunsthøjskole, Vi er en almen højskole med en række spændende fagmiljøer. Du har derfor mulighed for at have masser af kunst- og kunsthåndværksfag på skemaet. Faget keramik er et af de bærende fag i fagmiljøet og du kan udover keramik have en række kreative fag i løbet af dit ophold på Brandbjerg Højskole. Du kan f.eks. kombinere keramik med billedkunst osv osv osv.

Underviser

Anna-Sofie Rau Gram Iversen

Anna-Sofie Rau Gram Iversen

Højskolelærer

Anna-Sofie har altid været er en idealistisk ildsjæl, som har hjertet med i de projekter og mennesker hun involverer sig i og det gør sig også gældende som højskolelærer.

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only
Filter by Custom Post Type

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.

 

Jeg svarer på alt :)

Hvor mange bliver vi?
Hvad er kønsfordelingen?
Hvad skal jeg pakke?
Spørgsmålene kan være mange...
- chat i højre hjørne
sms/ring (29 88 10 73)
eller send dine oplysninger til mig
så vender jeg tilbage:

Vi sender den til dig snarest!