Temakurser på Brandbjerg Højskole

Vi har en række spændende temakurser i løbet af året. Se oversigten her:

Oversigt over seniorkurser på Brandbjerg Højskole:

Østjyske gourmetoplevelser

I de senere år er det blomstret op med lokale producenter af specialiteter i hele landet -fra mikrobryggerier, danskproduceret vin og whiskey til lækre økologiske producenter af lokale madvarer af høj kvalitet. I denne uge vil vi dykke ned i det østjyske med tre ture, hvor vi skal besøge nogle af Østjyllands lækre specialister. Derudover vil ugen byde på hele to gourmetoplevelser, når vi først skal besøge Restaurant Moment, en af danmarks førende restauranter indenfor grøntsagsbaseret mad, og slutter ugen af med et besøg på Michelin-restauranten Ti trin ned i Fredericia.
I løbet af ugen vil der være indlagt dejlige vandreture i lokalområdets smukke forårsfriske natur, vi skal høre foredrag med vedkommende foredragsholdere og ikke mindst nyde højskolens lækre mad fra det øko-sølvmærkede og bæredygtige køkken.

Tirsdag 25. – lørdag 29. maj 2021

5.900 kr

Forår i luften

Glæd dig til et helt særligt forårskursus med fokus på haven. Vi skal høre foredrag med havearkitekt Hanne Nippin, Bodil Johanne Jørgensen, som mener, at vi alle fortjener en god fortælling om vores liv samt ikke mindst en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere Erik Lindsø, som fortæller om “Livsglædens nødvendighed”. Vi skal på to ture – en heldagsoplevelse i skoven med naturvejleder Peer Høgsberg, som tager os med på sanketur og afslutter turen med at lave frokost med os af de indsamlede ting. Dagen efter skal vi på heldagstur til Djursland, hvor vi starter med at besøge to private, men helt særlige haver, som måske kan bringe lidt inspiration til sommerens havetid derhjemme. Derefter besøger vi økosamfundet Friland, hvor højskolelærer Nikolaj Hygebjerg tager imod og fortæller om, hvordan mennesker i alle aldre har valgt at bo og leve lidt anderledes end de fleste danskere. Dagen sluttes af med en helt speciel oplevelse – nemlig middag på den Michelin-anerkendte Restaurant Moment – en gourmet restaurant som laver alle retter af grøntsager og grønt fra egen have og lokalområde. 

Tirsdag d. 25. – lørdag d. 29 maj 2021

5.350 kr

Se programmet her               Tilmeld dig her

Tankevækkende Højskole

Brandbjerg Højskole inviterer til en uge med debatter og foredrag om politiske og samfundsrelevante emner. Nogle af ugens indslag er med tema og vært fra programmerne på P1, andre er inspireret af tematikker og koncepter fra P1´s programflade. Et kursus hvor vi skal møde værterne, høre historierne og opleve spændende gæster.  Glæd dig til at møde en kavalkade af spændende foredragsholdere som feks Steffen Gram, Mette Fugl, Kurt Strand, Mette Holm og Mogens Lykketoft, Klaus Rothstein og Jacob Birkler i medrivende og indsigtsfulde foredrag og debatter. 

Mandag d. 28. juni - fredag 2. juli 2021

5.250 kr

Bag om monopolet: Et filosofisk kig på “Mads & monopolet”

I ’Mads & Monopolet’ kan lytterne hver weekend sende deres dilemmaer ind og høre dem diskuteret af Mads Steffensen og det altid oplagte monopol. Dilemmaerne spænder bredt og giver et godt udsnit af hverdagens udfordringer og intriger. Det giver stof til eftertanke om livets store etiske spørgsmål, og om hvad der tjener som det bedste argument for deres løsninger. I denne uge ser vi nærmere på hverdagsfilosofien bag dilemmaerne i ‘Mads og Monopolet’. Hvad gør et argument mere overbevisende end et andet? Hvilke etiske forudsætninger ligger der bag ’Søren Pind-Reglen’? Hvorfor kommer nogle paneldeltagere mere til orde end andre? Og hvilke etiske overvejelser og fænomener er afgørende i vores almindelige liv med hinanden? Hvert foredrag introducerer dig til forskellige aspekter af etik og argumentationsteori ud fra et konkret dilemma fra ’Mads & Monopolet’. Alt dette kombineres med klassiske højskoledyder som morgensamlinger, højskolesang og vandretur i Brandbjergs smukke natur. 

Søndag d. 27. juni – Lørdag d. 3. juli 2021

4.950 kr

Tankevækkende samtaler

Glæd dig til denne helt særlige uge. Vi skal møde en række spændende foredragsholdere under 5 temaer. Foredragsholderne holder et lidt kortere foredrag, end vi er vant til, for i stedet at invitere kursisterne med i en samtale sammen med kursuslederen. På den måde kommer vi tættere på foredragsholderen og bliver alle en del af programmet. Glæd dig til blandt andet Knud Romer, litteraturkritiker Klaus Rothstein, forfatter Sidsel Falsig Pedersen og tidligere formand for Etisk Råd Klaus Birkler.

Mandag 6.– fredag 10. september 2021

4.750 kr

De store spørgsmål om eksistens

En dejlig klassisk højskoleuge hvor vi skal dykke ned i de store spørgsmål om eksistens. Vi starter i poesiens verden, hvor forfatter Søren Ulrik Thomsen vil invitere os ind i sit forfatterskab og læse digte med efterfølgende samtale om poesiens stemme i forhold til de store spørgsmål. Georg Metz vil fortælle om, hvordan han kan være gudløs, men stadig glad. Vi skal selvfølgelig omkring en de store filosoffer, Nietzsche, og snakke om klassikeren – Guds død, og vi vil se, om kunsten igennem Asger Jorn kan billedliggøre eksistensen, når vi besøger Museum Jorn i Silkeborg. Tidligere formand for etisk råd Jacob Birkler vil tage os med ind i maskinrummet og se på de store etiske spørgsmål: Hvad kan vi, hvad skal vi, og hvad bør vi gøre, når de etiske dilemmaer bliver svære. Der bliver selvfølgelig også tid til at synge sange fra Højskolesangbogen, der fortæller os om eksistensen, vi skal opleve det smukke herregårdslandskab omkring højskolen og nyde de klassiske morgensamlinger hver morgen.

Mandag d. 13. – fredag d. 17. september 2021

4.950 kr

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.