Danse program

Cubansk Salsa – krydret med bachata & kizomba

Nordic Salsa Camp 2019 præsenterer igen i år et super danseprogram med cubansk salsa, salsa, son, cha cha cha, rumba, orisha/afro, salsaton, mambo, timba og rueda de casino  – Det hele krydret med bachata og kizomba.

Temaet for året danseprogram er ”Lets Play & Innovate!”, hvor vi sætter særligt fokus på legen og udviklingen i dansen. Herunder hvordan du/vi kan blive bedre til at lege og udvikle vores dans samt blive bedre til at udnytte det kæmpe potentiale af mangfoldige muligheder som cubansk tilbyder af kropslig udfoldelse, dansestilarter, moves, figurer, flirt og leg i dansen. Målet er at vi skaber et vitalt vibrerende og socialt hot og legende dansegulv, hvor alle kaster sig ud i dansen og giver den gas – hvor vi skrotter præstationsangsten og sætter danseglæden, nydelsen og retten til at lære og lave fej i front!

Programmet indeholder 20 timers danse workshop fordelt på 7 danseniveauer fra begynder og letøvet til øvet 1+2+3+4 samt masterclass øvet 5. Danseprogrammet er inddelt i følgende blokke:

Formiddagsblok:
10:45-12:25: Cubansk salsa  (Alle dage)

Eftermiddagsblok mandag, tirsdag, onsdag:
14.00-15.00: Cubansk salsa (Begyndere og intermediates) og Salsa Mix (Advanced 1-5)
15.15-17.20:  Cubansk salsa (Begyndere og intermediates) og Salsa Mix (Advanced 1-5)

Eftermiddagsblok fredag:
14.00-15.00: Final workshop
15.00-15.00: Fælles aktivitet

Aftenblok:
19.00-20.00: Latin Mix & Rueda (Mandag, tirsdag, torsdag)

Se oversigt samlet program HER

Cubansk Salsa

Cubansk Salsa er “hovedfaget”, der afholdes med workshop i 7 danseniveauer i formiddagsblokken fra 10:45-12:25 og fredag 14.00-14.20. Hver dag har et nyt tema i en cubansk salsa stilart og disciplin, som er det samme på alle niveauerne fra advanced 1-5 , hvor der undervises differentieret og efter sværhedsgrad tilpasset de enkelte niveauer. På begynder og letøvet niveau bliver der undervist i cubansk salsa med eget program, “Så rykker det”, der er tilrettelagt med cubansk salsa hele ugen.  (Detaljeret danseprogram er under forberedelse)

Salsa mix 

Salsa mix er “bifaget”, der afholdes i eftermiddagsblokken med to workshops af én time fra kl. 15.15 til kl. 17.20 i cubanske salsa stilarter og teknikker som: son, cha cha chá, salsaton, rumba, afro og rueda de casino – Herunder musikalitet, teknikker i at føre og følge, styling, kontakt og kommunikation, leg og flirt m.m.  Der undervises i samme tema på samme tid på alle niveauer. (Detaljeret program er under forberedelse)

Latin mix & Exchange playground

Latin Mix Latin mix & Exchange playground afholdes i eftermiddagsblokken fra 14.00-15.00 og i aftensblokken fra 19.00-20.00, hvor der i år som noget nyt bliver lagt større vægt på udveksling og træning mellem undervisere og kursister i rueda de casino, bachata & kizomba, salsa m.m. hvor I vælger jer til de forskellige workshops.

Latin Mix og Exchange Playground er en danse-legeplads og kulturmøde mellem cubansk salsa og latin/afro dansene: Bachata og kizomba. (Detaljeret program er under forberedelse)

Valg af danseniveauer

I kan tilmelde jer til Campen på følgende 5 danseniveauer:  Letøvet, øvet 1, øvet 2, øvet 3 og øvet 4. I tilmelder jer som udgangspunkt på jeres niveau i cubansk salsa ud fra nedenstående beskrivelse af niveauerne på cubansk salsa.  Det er en beskrivelse til at guide jer til at tilmelde jer på det rigtige niveau, da betegnelserne for niveauer er forskelligt fra danseskole til danseskole.

Dernæst arbejder vi på at oprette et begynderhold for nuværende og tidligere Brandbjerg Højskole elever. Endvidere arbejder vi på at oprette et advanced 5 masterclasshold for de mest øvede dansere. Tilmeldte på advanced 4 kan ved tilmeldingen afkrydse, at I ønsker at deltage på advanced 5. Den endelige udvælgelse og sammensætning af advanced 5 bliver foretaget inden kurset begynder.

Begynder:
Du er begynder i cubansk salsa og tidligere eller nuværende elev på Brandbjerg Højskole

Letøvet:
Du har gennemført, hvad der svarer til ca. 20 timers letøvet undervisning og/eller danset salsa i mindst 6 mdr. Du er sikker i rytmen, kan variere din dans og er ikke bange for at arbejde med kroppen.

Øvet 1:
Du har gennemført hvad der svarer til ca. 40 timers undervisning på begynder- og letøvet niveau og /eller danset salsa i mindst et år. Du kan nu danse salsa uden ”at tænke”. Dansen begynder at flyde, du vil gerne ha et større repertoire

Øvet 2:
Du har modtaget salsaundervisning i 3 sæsoner svarende til ca. i alt 60 timers undervisning og har danset salsa i mere end halvandet år. Du lærer meget hurtigt nu, og du har nu fået fokus på stylingen og kropsarbejdet.

Øvet 3:
Du har modtaget mindst 80 timers holdundervisning suppleret med kurser på festivaler etc. Du har danset salsa i mindst 2 år. Du er allerede en rutineret danser, som lærer nyt meget hurtigt, og ønsker nu at få helt styr på din styling og kropsarbejde og indarbejdelse af afro/cubanske elementer.

Øvet 4:
Du er rutineret salsadanser på højt niveauer, der har danset salsa i mange år og du har styr på styling og kropsarbejdet. Du nyder af blive ud fordret med bl.a. afro/cubanske elementer og ønsker at perfektionere din dans i forhold til lytte, improvisere og udtrykke dig stilmæssigt og kropsligt ud fra din fortolkning af musikken.

Øvet 5:
Vi arbejder på at oprette et øvet 5 masterclass hold for de mest øvede salsa dansere. Dvs. at du som udgangspunkt behersker alle stilarter, kropsarbejde og rytmer i cubansk salsa, og du har fokus på at udvikle din musikalitet og improvisation i dansen.

Hvis du er tilmeldt på øvet 4 kan du ved tilmeldingen afkrydse, at om du ønsker at deltage på øvet 5. Vi tilstræber at den endelige udvælgelse og sammensætning af øvet 5 bliver foretaget inden kurset begynder.  Der er 30-34 pladser.

Foreløbigt program kan downloades HER eller ses herunder

© Copyright - Brandbjerg Højskole
Bestil brochure til Lange Kurser
window.$zopim||(function(d,s){var z=$zopim=function(c){z._.push(c)},$=z.s= d.createElement(s),e=d.getElementsByTagName(s)[0];z.set=function(o){z.set. _.push(o)};z._=[];z.set._=[];$.async=!0;$.setAttribute("charset","utf-8"); $.src="//v2.zopim.com/?xIzCQPWMPryOA6s2YiYESTdiytPc2IUO";z.t=+new Date;$. type="text/javascript";e.parentNode.insertBefore($,e)})(document,"script");
X