Billedkunst -proces og udtryk!

Billedkunst -proces og udtryk!

Hovedfokus i dette valgfag er processen i arbejdet med forskellige materialer og udtryk ud fra en sansebaseret tilgang. Vi går på opdagelse i at frigive, forny, fortolke og forandre noget i og udenfor os selv i mødet med forskellige materialer, former og genrer indenfor billedkunstens mangfoldige verden. Vi dykker ned i en dybere forståelse af billedets betydning i vores omgivelser, samfundet og verden, men ikke mindst i udviklingen af vores egen identitet og personlige rejse på den sti, som vi betræder lige NU. Har du lyst til at lege med forskellige materialer, udfordre dig selv og være nysgerrig på, hvad du kan skabe i og udenfor dig selv og sammen med andre, når processen er målet og ikke produktet? Ja, så er dette valgfag noget for dig!

Anna-Sofie arbejder med billedkunstfaget ud fra et bredt billedbegreb dvs. med en forståelse af billedet både som noget plant, rumligt og digitalt. I dette forløb kommer i til at arbejde med blandt andet collage, maleri og skulptur.

Læs mere om vores 4 hovedfag 
Se alle vores valgfag her
Se skema for de forskellige perioder her