Klatring

Klatring er en sjov og hyggelig aktivitet, hvor I skal støtte og hjælpe hinanden, samtidig med at I bliver stærkere og smidigere. På Brandbjerg har vi en såkaldt bouldervæg, dvs. vi klatrer uden sikkerhedsreb på forholdsvis lave højder med en tyk faldmadras under. Og så har vi nogle træer i vores egen skov, der er super at starte på. Her klatrer vi med seler og tov, så i får også lært at sikre hinanden. Der er forskellige teknikker, man kan lære for at gøre klatringen nemmere for sig selv. Vi vil gennemgå forskellige metoder at ‘gå til væggen’ på og lære at gennemskue ruterne. Vi kommer så også til at sammenligne træklatringen og vægklatringen, og snakke om hvilken forskellig oplevelse de to giver. Og hvor meget teknikken kan overføres. Vi skal også tage ud og prøve kræfter med andre klatrevægge i midtjylland. Vi skal arbejde med hvad de forskellige greb hedder og betyder, og vi skal bygge vores egne ruter. Vi har både lige vægge, vægge med negativ og positiv hældning og ikke mindst klatrehulen, hvor I kan hænge helt oppe under loftet på vores egen klatrevæg.

Se hvor faget ligger i skemaet her: 

Læs mere om vores 4 hovedfag eller se alle vores valgfag her