Køkkenhaven

Køkkenhaven

Køkkenhaven foregår i et lystfyldt læringsrum i det fri, hvor alle sanser kommer i brug, hvor man får jord under neglene, viden i hovedet og sund og lækker mad i maven.

Det er et grønt klasseværelse med højt til himmelen, plads til udfoldelse og rum for både fællesskab og faglighed.

Køkkenhaven er et fristed, hvor jord mellem fingrene, duften af blomster og græs og fornemmelsen af at tingene gror, er balsam for sjælen. Det gør noget ved os at have fingre i det levende.

Underviseren Lone er selv vokset op med stor produktion af grønsager, bær, frugter osv. Lones baggrund for at gå ind i faget er hendes store passion og interesse for at arbejde med jorden. HUn drives af sin lyst til at eksperimentere og udforske og på den måde blive klogere på hvordan tingene fungerer bedst.

Vi skal være nysgerrig sammen, undersøge nye dyrkningsformer, lave kompost, jordforbedring, forspiring i drivhus, og forhåbentligt producere en masse grønt til Brandbjergs køkken og vores egne maver.

Hvis du har lyst til fysisk arbejde, jord under neglene, samarbejde, anlæggelse og planlægning af have, udeliv i det skønne forår og masser af hyggelige stunder og har du lyst til at lege med mig, så vær med til at anlægge Brandbjergs spritnye køkkenhave.

Se hvor faget ligger i skemaet her: 

Læs mere om vores 4 hovedfag eller se alle vores valgfag her