Verden og mig i forandring

Mandag 23. – fredag 27. marts 2020

Nøgleordene er identitet, livskvalitet og betydning, når vi zoomer ind på en verden i forandring, både fra det personlige, det lokale og det globale perspektiv. 

TILMELD DIG HER

Vi kigger på en verden i forandring både fra det personlige, det lokale og det globale perspektiv. Mød psykologen, IT- nørden og life-coachen. Mærk naturen i forandring i Brandbjerg Sønderskov, og tag på tur til både Vejle Kunstmuseum og Spinderihallerne med fokus på en by i forandring. Nøgleordene er identitet, livskvalitet og betydning. Det handler om at turde bevæge sig, om at turde møde udfordringer med åbenhed og nysgerrighed.

Kursusværter: Charlotte Zeberg og Ida Gormsen

Medvirkende:

Anja Nielsen:  Personlig træner, ernæringsekspert, foredragsholder og driver Apollo Fitness i Vejle. Anja har en fortid som idrætsudøver på højt plan. Først som voltige rytter, hvor hun er 9 x dansk mester, 3 gange nordisk mester og vinder af verdensranglisten for kvinder. Senere har hun dyrket fitness på konkurrenceplan, hvor hun to gange har vundet titlen som Miss Fitness. Anja har desuden besteget Kilimanjaro, som er verdens højeste fritstående bjerg.

Jesper Theilgaard:   Tidligere tilknyttet TV-Avisen på DR, hvor han har fungeret som tv-meteorolog fra 1990 til 2018. Jesper Theilgaard har derudover skrevet flere bøger om meteorologiske og klima- og vejrmæssige forhold. Jesper Theilgaard modtog i 2007 Gyldendals faglitterære pris for bogen Det danske vejr. Jesper Theilgård driver i dag klimaformidling.dk.

Adam Bak – museumsinspektør v Nationalmuseet.

Henrik Kronborg Associate Professor in Software Engineering, underviser primært indenfor interaktionsdesign, systemudviklingsmetoder og programmering af robotter. 

Prisen inkluderer:

· 4 overnatninger i delt dobbeltværelse
· Fuldpension inkl.  festmiddag
· Kaffe/te og vand
· Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.

Foredrag:
· Anja Nielsen: At bryde mønstre
· Niels Viborg: Hvorfor tager nogle mennesker forandringer som en   udfordring, mens andre frygter   dem?
· Adam Bak – Verden i forandring – The American Way
· Jesper Theilgaard: Klimaforandringer
· Henrik Kronborg: Fagre nye   verden – IT – og muligheder

Andre oplevelser:
· Morgensamlinger
· Musiske indslag
· Vandretur i Grejsdalen og Brandbjerg Sønderskov med naturvejleder
· Udflugt til Kongernes Jelling
· Workshop om klimaforandringer med Jesper Theilgård

KURSUSPROGRAM

Kursusprogram: Mandag den 23. marts

13.00: Velkomst, rundvisning og Hvem er vi? Og hvad skal vi? v. Morten Lund. Lidt om Brandbjerg Højskole og hvem vi er, hvad du kan forvente dig af ugen samt lidt om, hvem dine medkursister er.
14.00: At bryde mønstre v/ Anja Nielsen: Med udgangspunkt i den enkelte og vores vaner fortæller Anja med humor og humør om, hvordan vi med enkle greb og fokuseret opmærksomhed kan få nye og bedre vaner i vores liv.
16.00: En guidet tur rundt på højskolen
19.30-21.00: Musisk indslag: En musikoplevelse der er med til at sætte en god stemning for hele ugen

Tirsdag den 24. marts
8.30: Morgensamling om sammenhængskraft v/ Marianne Buus
9.15: Hvorfor tager nogle mennesker forandringer som en udfordring, mens andre frygter dem? v/ Niels Viborg: Med udgangspunkt i psykologien hjælper Niels Viborg os til at kigge indad og blive klogere på os selv og vores tilgang til udfordringer, en hverdag i forandring og de mennesker, vi møder. Dagen igennem bliver vi provokeret, inspireret og klogere på os selv. Niels krydrer sine foredrag med fortællinger og eksempler fra det virkelige liv og en god portion humor.
13.00-14.30: Fortsættelse af formiddagens program v Niels Viborg
15.15-16.00: Gåtur i Brandbjerg Sønderskov v/ Morten Lund: Brandbjerg Højskole ligger på kanten af Grejsdalen, vi går en lille tur i det grønne, får frisk luft og nyder højskolens uberørte naturskov med stejle skrænter, mosbegroede stammer og en lille rislende bæk.
19.30- 21.00 Højskoleaften: Andreas Lloyd: Helte og handlekraft i hverdagen.
Vores største udfordring er hverken klimaforandringer, skattesvig eller et fastlåst politisk system. Det er, at alt for mange af os tror, at vi ikke er i stand til at gøre noget ved det. Men det kan vi. Kom og få inspiration til, hvordan vi kan finde vores egen handlekraft i hverdagen og være de helte, som vi savner. Andreas Lloyd er idealistisk iværksætter bag borgerinitiativer som Københavns Fødevarefællesskab, Borgerlyst, Samtalesaloner og Medborgerne, og han har skrevet flere bøger om samtaler og samfundsengagement.

Onsdag 25. marts
8.30-09.00: Morgensamling – Sang
9.15-10.45: Verden og forandring – når det gælder energi: 40.000 års menneskelig udvikling på halvanden time. Et kig på menneskers behov for –

Torsdag 26. marts
8.30-9.15: Morgensamling
9.30-16.00 TEMAdag om Klimaforandringer v Jesper Theilgaard – nærmere info følger.
16.30: Festforberedelser v Kursusvært

Fredag 27. marts
9.00-11.00: Fagre nye verden. IT og muligheder v Henrik Kronborg:  Vi får et fantastisk indblik i den fagre nye verden, disruption, robotisering, kloge bleer, printede huse og big data, når Henrik tegner et billede af, hvor frodig den teknologiske udvikling er, og hvilke muligheder og udfordringer det skaber.

 

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.45-8.30. Lækker frokostbuffet kl. 12.00 samt dejlig aftensmad kl. 18.00. Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser. Kl. 21 er der aftenkaffe.

 

Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.

Kursusperioder og priser

5 dages kursus
Dobbeltværelse*: kr. 4.850 ,-
Tillæg for enkeltværelse*:    kr. 600 ,-

Kurset foregår i dagene
Mandag 23. – fredag 27. marts 2020

Indkvartering

Du bliver indkvarteret i enten dobbelt eller enkeltværelse, alt efter ønske. Alle værelser har eget toilet og bad. Deltager du sammen med andre kursister og ønsker værelse sammen med eller ved siden af, skal dette oplyses til skolen inden ankomst.

Transport

Kommer man med offentlig transport kan der bestilles flextaxa fra Vejle station til og fra højskolen. Læs mere her:
www.sydtrafik.dk/flextrafik/flextur/hvordan-bestiller-du

BRANDBJERG HØJSKOLE

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefon(+45) 75 87 15 00
E-mail: bh@brandbjerg.dk
Mandag til Fredag: 9.00 til 15.00

Brandbjerg er en del af HØJSKOLERNE

Search
Generic filters
Exact matches only

Bestil brochure eller rundvisning om lange kurser

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

OM BRANDBJERG HØJSKOLE

Bliv del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab for livet: Kom med os ud i Danmarks smukkeste natur, der omkranser højskolen ved Vejle og rejs med på studietur og oplev verden. Hvad drømmer du om? Tag første skridt på Brandbjerg Højskole i Jylland.